Varemærke- og designsager: sikring af online‑salg

I varemærke- og designsager er krænkelsen ofte synlig for alle: en annonce, en produktside, et opslag. Netop derfor undervurderes sikringen. Online-indhold kan ændres eller fjernes på minutter, og når modparten opdager sagen, forsvinder det ofte. Beviserne skal derfor sikres hurtigt og på en måde, der dokumenterer, hvad der blev vist, hvor, hvornår og til hvem.

Hvad der udgør en krænkelse, og hvordan forvekslelighed vurderes, er advokatens felt.

Nielco IT tager kun civile sager, ikke straffesager.

Rækkefølgen: sikring før påkrav

Den vigtigste beslutning tages, før der sendes et påkrav. Et påkrav får ofte modparten til at fjerne eller ændre indholdet. Er det ikke sikret forinden, kan det være svært at dokumentere, hvordan det så ud.

Kortlæg: Klienten lister de sider, annoncer og profiler, der er kendt.
Sikr: Alle kendte kilder sikres forsvarligt, før modparten kontaktes.
Udvid: Søg efter flere forekomster, fx samme produktbilleder eller samme sælger på andre markedspladser.
Påkrav: Først nu kontaktes modparten.
Efterkontrol: Sikr de samme sider igen efter påkravets frist.

Kontakter klienten selv modparten, fx via en anmeldelse eller en besked til sælgeren, kan det have samme effekt som et påkrav. Bed klienten vente, til sikringen er på plads. → Tidsfrister og hastesager

Hvad skal beviserne typisk vise?

At varen eller kendetegnet bruges · Produktsider, billeder, annoncer
At det sker erhvervsmæssigt · Priser, kurv, betalingsmuligheder, sælgeroplysninger
At det retter sig mod Danmark · Sprog, valuta, levering til Danmark, dansk domæne
Omfanget · Antal annoncer, lagerstatus, anmeldelser, salgstal på markedspladser
Hvem der står bag · Sælgerprofil, virksomhedsoplysninger, domæneoplysninger
Tidspunkt · Dato for sikring og eventuel historik

Spørgsmål til klienten

Hvor og hvornår så klienten første gang det omstridte produkt eller kendetegn?
Har klienten selv gemt noget, og i givet fald hvordan? Skærmbilleder, links, købskvitteringer?
Er der kunder, der har henvendt sig i den tro, at varen kom fra klienten? Deres mails eller beskeder kan være relevante.
Hvilke egne produktbilleder, designfiler og lanceringsdatoer kan klienten dokumentere?
Er der tidligere korrespondance med modparten?

Klientens egne designfiler og billeder med oprindelige metadata kan være lige så vigtige som modpartens sider, især i designsager, hvor tidspunktet for klientens design kan få betydning.

Hvorfor skærmbilleder ikke er nok

Et skærmbillede viser, hvad der var på en skærm. Det viser ikke, hvor siden kom fra, hvornår den blev hentet, eller om billedet er redigeret. → Hvorfor skærmbilleder sjældent er nok

En forsvarlig sikring indeholder:

den fulde side med kildekode og billeder,
URL og tidspunkt,
hashværdier for de sikrede filer, → Hashværdier forklaret
en log over, hvordan sikringen er foretaget,
oplysning om, hvilket land og hvilken browser siden blev vist fra.

Det sidste er vigtigt, fordi mange sider viser forskelligt indhold afhængigt af land og sprog.

Hvad en websikring ikke kan vise

En sikring viser, hvad der blev vist på det tidspunkt, fra det sted og i den browser. Den viser ikke, hvor mange der har set siden, eller hvor meget der er solgt. Lagerstatus og “solgt”-tællere er modpartens egne oplysninger og kan være upræcise. Annoncer på sociale medier vises ofte kun for udvalgte brugere, og en sikring fra én konto viser ikke, hvem ellers der har set dem.

Kilder, der bør sikres

Webshops og markedspladser

Produktsider, varianter og priser
Sælgerprofil og virksomhedsoplysninger
Anmeldelser, der kan sige noget om omfang og tidspunkt
Leveringsbetingelser til Danmark

→ Bevissikring af webshops og markedspladser

Markedsføring

Annoncer på søgemaskiner og sociale medier
Opslag og videoer → Sådan dokumenterer du et opslag på sociale medier
Nyhedsbreve og kampagnesider

Mange sociale medier har offentlige annoncebiblioteker, der viser aktive annoncer fra en given afsender. De bør sikres på samme måde som andre sider, fordi indholdet skifter.

Billeder og design

Produktbilleder i original opløsning
Metadata i billederne, hvor de findes → Fotos og video som bevis

Er modpartens produktbilleder identiske med klientens, kan en teknisk sammenligning vise, om de er beskåret, skaleret eller redigeret ud fra samme original. → Kopierede produkter og tekster

Domæne og hjemmeside

Er kendetegnet brugt i et domænenavn, bør domænets registreringsoplysninger og hjemmesidens indhold sikres. Oplysninger om ejeren er ofte skjulte og kan kræve en henvendelse til registratoren. → Hvem ejer domænet og kontoen?

Testkøb

Et testkøb kan dokumentere, at varen faktisk sælges og leveres til Danmark, og hvordan den ser ud. Den digitale del bør sikres sammen med købet: ordrebekræftelse, mails med headere og betalingsoplysninger. → Mail-headere

Planlæg testkøbet, så hele forløbet kan dokumenteres: sikring af produktsiden før købet, kurv og betalingsside, ordrebekræftelse, forsendelsesmails og fotos af pakken ved modtagelse. Lad gerne en anden end klienten foretage købet, så det ikke er klientens egne konti og adresser, der indgår i dokumentationen.

Over tid, ikke kun én gang

En enkelt sikring viser ét øjeblik. Hvis omfang eller varighed er relevant, kan det være nødvendigt at sikre de samme sider flere gange. Det kan også dokumentere, om modparten har ændret noget efter et påkrav.

Offentlige webarkiver kan undertiden vise, hvordan en side så ud tidligere. De er nyttige som spor, men dækningen er tilfældig, og de erstatter ikke en egen sikring.

Når salget sker gennem en udenlandsk platform

Oplysninger om sælgeren og salgstal ligger ofte hos en udenlandsk platform. Det kan være svært at få dem udleveret. → Beviser i cloud uden for EU

Mange markedspladser har egne indberetningsordninger for krænkelser af immaterielle rettigheder. Bruges de, kan sælgerens sider forsvinde hurtigt. Sikr derfor siderne, før der indberettes.

Når tidspunktet for brug er omstridt

I nogle sager hævder modparten at have brugt kendetegnet eller designet først. Så flytter fokus fra modpartens sider til klientens egen historik. Teknisk kan tidspunktet belyses ud fra flere uafhængige spor: oprettelsesdatoer i klientens designfiler og deres versionshistorik, datoer for udsendte nyhedsbreve og ordrebekræftelser, og hvornår en produktside første gang blev publiceret i webshopsystemet.

Hvert spor har sine svagheder. Filers tidsstempler kan ændres ved kopiering, og et webshopsystem viser ikke altid den oprindelige publiceringsdato. Styrken ligger i, at flere spor peger på det samme tidspunkt. Bed den IT-sagkyndige om at beskrive, hvor sikkert hvert spor er, og om de stemmer overens. → Dokumentation af brug af et varemærke → Wayback Machine som bevis

Hastesager

Er der behov for at stoppe salget hurtigt, skal sikringen være klar til en sag om forbud. → Forbud og påbud: IT-beviser i hastesager Ligger beviser for omfanget hos modparten, kan fogedretlig bevissikring være relevant. → Fogedretlig bevissikring: IT-sagkyndiges rolle

Typiske fejl

Påkrav sendes, før siderne er sikret.
Kun skærmbilleder af udvalgte produkter, ikke sælgeroplysninger og leveringsbetingelser.
Sikring fra en udenlandsk forbindelse eller VPN, så det ikke fremgår, hvad en dansk kunde ser.
Testkøb uden dokumentation af selve købsforløbet.