Hvem skabte det først? Skabelsestidspunkt i ophavsretssager

Mange ophavsretstvister handler om rækkefølge. Klienten har lavet et logo, en tekst, en illustration, et foto eller et design, og modparten har noget, der ligner meget. Begge parter siger, at de var først. Eller modparten siger at have skabt sit værk selvstændigt, uden kendskab til klientens. I begge tilfælde bliver tidspunkterne afgørende, og de ligger i dag næsten altid i digitale filer og systemer. Denne artikel handler om, hvordan advokaten vurderer og fremlægger dokumentation for, hvornår et værk blev til. Software og kildekode er beskrevet særskilt i Ophavsret og software: dokumentation af kopiering.

Tre spørgsmål i rækkefølgesager

Når rækkefølgen er omstridt, kan sagen typisk deles op i tre spørgsmål:

Hvornår blev klientens værk skabt? Ikke hvornår det blev offentliggjort, men hvornår det eksisterede i den form, der påstås kopieret.
Hvornår kunne modparten have set det? Det afhænger af, hvornår og hvor værket blev vist eller delt.
Hvornår blev modpartens værk skabt? Ofte det sværeste, fordi data ligger hos modparten.

Hvilken vægt de tre tidspunkter har, er en juridisk vurdering. Teknisk er det tre forskellige bevistemaer med forskellige kilder.

Arbejdsfiler fortæller mere end det færdige værk

Det færdige værk, for eksempel en JPEG, en PDF eller et trykt produkt, siger sjældent meget om, hvornår det blev skabt. Arbejdsfilerne siger mere:

Lagdelte filer fra grafiske programmer kan vise skitser, forkastede varianter og den gradvise udvikling.
Originale billedfiler fra kamera eller telefon har typisk optagetidspunkt og kameraoplysninger i metadata.
Tekstdokumenter kan have versionshistorik, kommentarer og ændringsspor.
Skitser og fotos af skitser på papir kan vise et tidligt stadie.

En række af filer, der viser en udvikling over tid, er langt sværere at efterlave bagefter end én fil med en gunstig dato. Det er ofte rækken og ikke den enkelte fil, der overbeviser. → Versionshistorik: hvem ændrede kontraktudkastet?

Tidsstempler, der kan ændres

Datoer i en fil eller på en computer kan være forkerte. Filsystemets datoer for oprettelse og ændring kan ændres ved kopiering, ved flytning mellem systemer eller bevidst. Metadata inde i en fil kan redigeres med almindelige værktøjer. Computerens ur kan være stillet forkert.

Det betyder ikke, at datoerne er værdiløse. Det betyder, at de bør understøttes af spor, som ligger uden for klientens kontrol. → Antedaterede dokumenter: blev det skrevet senere end påstået?

Spor uden for klientens kontrol

De stærkeste tidspunkter kommer fra systemer, som en tredjemand driver:

Cloudlagring med versionshistorik, hvor tjenesten selv registrerer, hvornår en fil blev uploadet eller ændret.
Mails, hvor værket er sendt til en kunde, en kollega eller til en selv. Modtagerens server registrerer modtagelsen.
Opslag på sociale medier, porteføljesider og platforme, hvor platformen har registreret tidspunktet for upload.
Konkurrencer, ansøgninger og tilbud, hvor værket er indsendt til en tredjemand med kvittering.
Tidsstempeltjenester, hvor en filens fingeraftryk (hashværdi) er registreret på et bestemt tidspunkt.

En hashværdi registreret hos en tidsstempeltjeneste viser, at netop den fil fandtes på det tidspunkt. Den siger intet om, hvem der skabte den. Den kan derfor støtte en tidslinje, men ikke stå alene.

Når et foto er det omstridte værk

Ved fotos er der særlige muligheder og faldgruber. Kameraets originalfil indeholder ofte optagetidspunkt, kameramodel og eventuelt serienummer. En fotograf, der har en serie billeder fra samme optagelse, kan vise, at det omstridte billede hører til serien. Til gengæld kan metadata fjernes eller ændres, og et billede kan være beskåret eller redigeret. → Kan man se, om et billede er redigeret?

Sager om uretmæssig brug af fotos, hvor rækkefølgen ikke er omstridt, er beskrevet i Billedkrav: uretmæssig brug af fotos.

Hvornår kunne modparten have set værket?

Det andet tidspunkt handler om tilgængelighed. Var klientens værk vist offentligt, sendt til modparten eller delt i en kreds, hvor modparten var med? Her er kilderne andre end ved skabelsen:

Hvornår værket første gang blev lagt på en hjemmeside, en porteføljeside eller et socialt medie, og om det var offentligt eller kun synligt for nogle.
Om værket indgik i et tilbud, en præsentation eller en pitch til modparten eller en fælles kunde.
Om modparten har fulgt klientens konti, besøgt hjemmesiden eller modtaget nyhedsbreve, hvis klienten har data om det.
Om værket er delt i en mappe eller et projektværktøj, hvor modparten havde adgang.

Adgangslogs og delingshistorik i cloudtjenester kan vise, hvem der åbnede en delt fil og hvornår. Sådanne logs gemmes ofte kun i en begrænset periode og bør sikres tidligt.

Modpartens skabelsestidspunkt

Hvis modparten påstår at have skabt sit værk først eller uafhængigt, ligger dokumentationen hos modparten. Advokaten bør bede om de samme typer kilder som for klienten: arbejdsfiler, originale billedfiler, versionshistorik og sendte mails.

Det er vigtigt at bede om originalfilerne, ikke om PDF’er eller udskrifter. En udskrift med en dato i hjørnet kan ikke efterprøves. En original lagdelt fil kan undersøges af en sagkyndig. Hvis modparten ikke kan eller vil fremlægge originaler, er det en oplysning i sig selv, som advokaten kan forholde sig til juridisk.

Sikring af klientens dokumentation

Når en tvist er under opsejling, bør klienten ikke selv begynde at sortere, omdøbe eller flytte filer. Det kan ændre datoer og gøre det sværere at vise, at materialet er uberørt. Bed i stedet klienten om at:

Lade arbejdsmapper og cloudlagring være, som de er.
Notere, hvilke enheder og tjenester der er brugt i arbejdet.
Finde mails og beskeder, hvor værket er sendt til andre.
Undlade at eksportere nye versioner eller “rydde op” i filer.

En sagkyndig kan derefter sikre materialet med hashværdier og dokumentere, hvor hver fil kom fra.

Spørgsmål til en skønsmand

Hvis sagen går til syn og skøn, bør spørgsmålene holde sig til det, der kan undersøges teknisk. Gode spørgsmål handler om, hvorvidt filerne bærer spor af at være ændret, om rækkefølgen af versioner hænger sammen, og om tidspunkterne i filerne stemmer med tidspunkterne hos tredjemand. Spørgsmålet om, hvem der har skabt værket, eller om der er tale om kopiering, er ikke et teknisk spørgsmål.