Digital-Bevissikring

Erstatning for uberettiget forbud eller bevissikring

Erstatning for uberettiget forbud eller bevissikring

Et forbud eller en bevissikring er et kraftigt indgreb, og det kan få økonomiske følger for den, der har bedt om det. Viser grundlaget sig senere ikke at holde, kan modparten have krav på erstatning. I sager om digitale beviser er grundlaget ofte en teknisk vurdering, der er lavet hurtigt og under pres. Kvaliteten af den vurdering har derfor betydning for risikoen. Omvendt kan en klient, der har været udsat for et indgreb, have brug for at dokumentere sit tab. Begge sider kræver teknisk dokumentation.

Reglerne

Retsplejeloven har særskilte erstatningsregler for forbud og for bevissikring:

  • Forbud og påbud. Efter § 428, stk. 1, skal den, der har opnået et forbud eller påbud på grundlag af en rettighed, som viser sig ikke at bestå, betale modparten erstatning for tab og godtgørelse for tort. Efter stk. 2 gælder et tilsvarende krav, hvis retten kun består i mindre omfang, for det tab, der følger af, at forbuddet har haft for stor udstrækning. Efter stk. 3 er der også ansvar, hvis forbuddet er ulovligt af andre grunde, og rettighedshaveren burde have undladt at begære det.
  • Bevissikring. Efter § 653 c, stk. 3, har rekvisitus krav på erstatning for tab og tort, hvis rekvirentens påberåbte ret ikke består eller ikke kan gøres gældende af rekvirenten. Det samme gælder, hvis det ikke godtgøres, at rekvisitus har begået de krænkelser eller overtrædelser, som anmodningen angik.

Begge regelsæt indeholder frister for, hvornår et selvstændigt søgsmål om erstatning skal anlægges. Efter § 428, stk. 4, og § 653 c, stk. 4, er fristen 3 måneder regnet fra forskellige begivenheder.

Hvorfor det tekniske grundlag betyder noget

Mange forbud og bevissikringer i IT-sager hviler på en tidlig teknisk vurdering: at en fil er kopieret, at en kundeliste er brugt, eller at kildekode er genbrugt. Hvis vurderingen senere viser sig at være forkert eller at gå videre end dataene, kan det blive afgørende for, om retten finder, at rettigheden eller krænkelsen er godtgjort.

Det tekniske grundlag kan svigte på flere måder:

  • Fundet var rigtigt, men fortolkningen forkert. En fil fandtes hos modparten, men den var kommet dertil ad lovlig vej.
  • Dataene var ufuldstændige. En log manglede en periode, som ville have vist en anden forklaring.
  • Ligheden var overvurderet. To programmer lignede hinanden, men ligheden skyldtes fælles standardkomponenter.
  • Omfanget var overdrevet. Det tekniske fund omfattede få filer, men forbuddet blev formuleret bredt.

Sådan begrænses risikoen før anmodningen

Fra IT-siden kan rekvirentens advokat reducere risikoen ved at stille krav til den tekniske vurdering:

  1. Skil fund fra vurdering. Hvad er konstateret i dataene, og hvad er slutninger?
  2. Angiv sikkerhedsgraden. Hvor sikker er konklusionen, og hvad kunne ændre den?
  3. Behandl alternative forklaringer. Er det undersøgt, om sporene kan forklares på en lovlig måde?
  4. Begræns til det dokumenterede. Formulér forbuddet eller bevissikringen, så det ikke rækker videre end fundene.
  5. Dokumentér sikringen. Hvordan er klientens egne data sikret, og kan det efterprøves?

En vurdering, der lever op til de krav, gør det ikke sikkert, at sagen vindes. Men den mindsker risikoen for, at anmodningen bygger på et grundlag, der falder sammen ved første efterprøvning. → Er de digitale beviser stærke nok til en retssag?

Formuleringen af forbuddet har en særskilt betydning, fordi § 428, stk. 2, giver erstatning for det tab, der følger af, at forbuddet har haft for stor udstrækning. Et forbud, der er afgrænset til bestemte filer eller data, rammer kun det, fundene dækker. → Sikkerhedsstillelse ved forbud og bevissikring

Når klienten er den, der har været udsat for indgrebet

Har klienten været udsat for et forbud eller en bevissikring, som senere viser sig uberettiget, skal et eventuelt erstatningskrav dokumenteres. Det tekniske bidrag kan være at dokumentere:

  • Nedetid. Hvor længe systemer var utilgængelige, fx målt i systemernes egne logs.
  • Tabt omsætning. Data fra webshop, bookingsystem eller fakturering før, under og efter indgrebet.
  • Ressourceforbrug. Medarbejderes og IT-leverandørers tid brugt på forretningen og genetablering.
  • Udstyr. Hvilket udstyr der blev beslaglagt, og hvor længe det var væk.
  • Fortrolighed. Hvilke oplysninger rekvirenten fik adgang til, og om de er brugt.

Sikr dataene hurtigt. Logs og salgsdata kan blive overskrevet efter faste regler, og en sammenligning med perioden før indgrebet kræver, at også de ældre data er bevaret. → Opgørelse af tab ved datatyveri

Når afgørelsen ændres under kære

Erstatningsspørgsmålet kan også opstå tidligere end i hovedsagen. Ophæves et forbud eller påbud under kære, kan der efter § 428, stk. 6, ved afgørelsen i kæresagen tillægges modparten erstatning og godtgørelse. Tilsvarende kan der efter § 653 c, stk. 4, tillægges rekvisitus erstatning, når en afgørelse om bevissikring ophæves efter genoptagelse eller under kære. Det betyder, at dokumentationen af tabet kan blive relevant hurtigt.

Sammenhængen med justifikationen

For bevissikring er erstatningsspørgsmålet tæt knyttet til den efterfølgende retssag. Anlægges sagen ikke rettidigt, og har rekvisitus ikke frafaldet forfølgning, skal materialet efter § 653 c, stk. 1, tilbageleveres efter anmodning fra rekvisitus, og det fremkomne kan ikke anvendes som bevis. Samtidig begynder fristen for rekvisitus’ selvstændige erstatningssøgsmål at løbe, jf. stk. 4. Planlægningen af den tekniske analyse skal derfor passe til fristerne. → Justifikationssagen efter forbud eller bevissikring

Dokumentation under selve forretningen

For den, der udsættes for en bevissikring, er dagen for forretningen også dagen, hvor grundlaget for et senere erstatningskrav skabes. Det er sjældent muligt at rekonstruere detaljerne bagefter. Klienten bør derfor sørge for, at nogen noterer undervejs:

  • tidspunkt for forretningens start og afslutning,
  • hvilke systemer der blev lukket ned eller ikke kunne bruges, og hvor længe,
  • hvilke medarbejdere der blev optaget af forretningen,
  • hvilket udstyr der blev kopieret eller medtaget, med serienumre,
  • hvilke konti eller mapper der blev gennemgået,
  • hvad der blev sagt om fortrolige oplysninger.

Fotografier af udstyret, før det medtages, og en kopi af fogedrettens protokol hører også med.

For rekvirenten gælder det samme omvendt. En præcis registrering af, at indgrebet blev holdt inden for det beskrevne, og at systemerne kunne køre under kopieringen, kan blive vigtig, hvis modparten senere opgør et tab. I begge tilfælde er notaterne mest værd, når de er skrevet samme dag og opbevares sammen med den øvrige dokumentation.

Typiske fejl

  • At bygge anmodningen på en hurtig vurdering uden at skille fund fra slutninger.
  • At formulere forbuddet bredere end de tekniske fund.
  • At overse alternative forklaringer, som modparten senere fremfører.
  • Som modpart: at vente med at sikre de data, der viser tabet.
  • Som modpart: at opgøre tabet uden sammenligning med en periode før indgrebet.

Tjekliste

  • ☐ Den tekniske vurdering skiller fund fra slutninger
  • ☐ Sikkerhedsgrad og alternative forklaringer er beskrevet
  • ☐ Forbud eller bevissikring er afgrænset til det dokumenterede
  • ☐ Fristerne for den efterfølgende sag er noteret
  • ☐ Ved krav mod klienten: data om nedetid, omsætning og ressourceforbrug er sikret

En IT-sagkyndig bør inddrages, før anmodningen indgives, hvis den tekniske vurdering er afgørende for, om rettigheden eller krænkelsen kan sandsynliggøres.

→ Haster det? Sådan sikres beviserne nu · Tlf. 70 13 63 23 · Digital bevissikring for advokater hos Nielco IT

John Nielsen, IT-sagkyndig

Har du en sag med digitale beviser?

Skriv kort om sagen og eventuelle frister, så vender jeg tilbage. Kun civile sager.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.