Digital-Bevissikring

Anonym modpart: hvem står bag profilen eller mailen?

Anonym modpart: hvem står bag profilen eller mailen?

Nogle tvister har ikke en kendt modpart. Klienten bliver udsat for falske anmeldelser fra en anonym profil, modtager mails fra en ukendt afsender eller opdager, at nogen har oprettet en konto i virksomhedens navn. Før der kan rejses krav, skal det afklares, hvem der står bag.

Det er sjældent muligt at identificere en person ud fra ét spor. Men flere svage spor kan tilsammen pege i en bestemt retning, og nogle spor kan føre til oplysninger hos en platform eller udbyder. Denne artikel beskriver, hvad der teknisk kan lade sig gøre, og hvad advokaten skal være opmærksom på i processen.

Sikr først, undersøg bagefter

En anonym profil kan slettes på sekunder. Det samme kan opslag, anmeldelser og beskeder. Den første opgave er derfor altid at sikre det synlige materiale med adresse, tidspunkt og indhold, før nogen reagerer på det. → Dokumentér opslag på sociale medier

Sikringen bør omfatte:

  • profilens adresse og eventuelle numeriske ID, som ofte forbliver det samme, selvom profilnavnet ændres,
  • alle opslag, kommentarer og anmeldelser med dato,
  • profilbillede, beskrivelse og oprettelsestidspunkt, hvis det vises,
  • følgere, venner eller forbindelser, hvis de er synlige,
  • beskeder, klienten har modtaget, i deres oprindelige form.

Klienten bør ikke svare profilen, blokere den eller anmelde den til platformen, før sikringen er foretaget. En anmeldelse kan føre til, at profilen fjernes, og så er materialet væk fra klientens side.

Tekniske spor, der kan pege på en afsender

  • Mail-header · Hvad det kan vise: Afsenderens mailserver, nogle gange IP-adresse og tidszone · Begrænsning: Store mailtjenester skjuler ofte brugerens IP-adresse
  • Skrivestil og ordvalg · Hvad det kan vise: Ligheder med kendte tekster · Begrænsning: Er en vurdering, ikke et teknisk bevis
  • Tidspunkter for aktivitet · Hvad det kan vise: Mønstre, der passer med en bestemt persons hverdag · Begrænsning: Kan være tilfældigt
  • Profilbilleder og billeder · Hvad det kan vise: Metadata eller genbrug fra andre profiler · Begrænsning: Platforme fjerner ofte metadata ved upload
  • Forbindelser og følgere · Hvad det kan vise: Overlap med en kendt kreds · Begrænsning: Indirekte
  • Tekniske detaljer i links · Hvad det kan vise: Fx sporingskoder eller domæner, der kan knyttes til en ejer · Begrænsning: Kræver særlig analyse

Ingen af disse spor identificerer i sig selv en person. De kan bruges til at underbygge en mistanke eller til at begrunde en anmodning om oplysninger fra en platform eller udbyder. → Mail-headere

Spor i klientens egne systemer

Det overses ofte, at klienten selv kan have data, der kaster lys over den anonyme modpart. Det gælder især, når tvisten handler om en virksomhed.

  • Hjemmesidens logfiler kan vise besøg fra den samme IP-adresse, som optræder andre steder i sagen.
  • Webshop og kundeportal kan indeholde ordrer, kontooprettelser eller henvendelser, der passer i tid med den anonyme aktivitet.
  • Mailsystemet kan have modtaget tidligere mails fra samme afsenderserver eller med samme tekniske kendetegn.
  • Nyhedsbreve og kampagnelinks kan vise, hvornår og fra hvilken adresse et link blev åbnet.

Disse logs gemmes ofte kun i kort tid og bør sikres samtidig med det synlige materiale. Klienten kan sikre dem uden at skulle bede nogen udefra om noget, og de kan senere bruges til at begrunde en mere præcis anmodning.

Hvad platforme og udbydere har

Platforme og udbydere har typisk oplysninger, som ikke er synlige udefra:

  • oplysninger angivet ved oprettelse, fx mailadresse eller telefonnummer,
  • IP-adresser ved oprettelse og login,
  • tidspunkter for login og aktivitet,
  • oplysninger om enheder, der er brugt.

Hvor længe de gemmes, varierer meget og afhænger af udbyder og af de regler, der gælder for udbyderen. Nogle oplysninger gemmes kun kort, og derfor er tiden en afgørende faktor.

Udlevering kræver typisk et retsgrundlag. Edition fra tredjemand kan være en mulighed i en civil sag. Mange store platforme har hjemsted uden for Danmark, hvilket kan gøre processen længere og mere usikker. Det er en juridisk vurdering, hvordan den bedst gribes an. → Edition fra tredjemand

IP-adresser: to trin

En IP-adresse fra en platform er sjældent slutningen. Den viser typisk kun, hvilken internetudbyder der var brugt, og et tidspunkt. For at knytte adressen til en kunde skal internetudbyderen derefter oplyse, hvem der havde adressen på det præcise tidspunkt.

Det giver to tekniske faldgruber:

  • Tidspunkt og tidszone skal være præcise. Mange internetforbindelser deler den samme offentlige IP-adresse mellem flere kunder. Uden præcist tidspunkt og eventuelt portnummer kan udbyderen ikke afgøre, hvilken kunde der var tale om.
  • En forbindelse er ikke en person. Adressen fører til en husstand, en arbejdsplads eller en café. Hvem der brugte forbindelsen, kræver andre beviser.

Rækkefølge i praksis

  1. Sikr alt synligt materiale.
  2. Saml de tekniske spor, der kan findes uden udlevering fra tredjemand.
  3. Vurdér, om sporene peger på en bestemt person, og hvor stærkt.
  4. Overvej, om der er grundlag for at bede platforme eller udbydere om oplysninger.
  5. Formulér anmodningen præcist: konto, ID, periode og hvilke oplysninger der ønskes.
  6. Sammenhold de udleverede oplysninger med de øvrige spor.

Gode og dårlige formuleringer

  • “Oplysninger om, hvem der står bag profilen” · “Oplysninger om den mailadresse og det telefonnummer, der er tilknyttet konto-ID [x], samt IP-adresser og tidspunkter for login i perioden [dato] til [dato]”
  • “Alle oplysninger om brugeren” · “IP-adresse og tidspunkt for oprettelsen af kontoen og for offentliggørelsen af opslagene med adresserne [liste]”
  • “Hvem havde IP-adressen?” · “Hvilken kunde var tildelt IP-adressen [x] på dato [y] kl. [z] dansk tid, eventuelt med portnummer [p]?”

Hvad advokaten skal være varsom med

  • Fejlidentifikation. At pege på den forkerte person kan skade klienten mere end den oprindelige krænkelse. Vær forsigtig med konklusioner baseret på skrivestil eller tidsmønstre alene.
  • Klientens egne efterforskninger. Klienter forsøger ofte selv at afsløre profilen, fx ved at oprette falske profiler eller sende links. Det kan være problematisk og kan advare modparten.
  • Proportionalitet. Anmodninger om oplysninger bør være så snævre, at de ikke rammer uvedkommende.

Når forholdet er mere end en tvist

Hvis den anonyme modpart chikanerer, overvåger eller forfølger klienten, er det ikke kun et spørgsmål om identifikation. Så bør klientens udstyr og konti også undersøges for fjernadgang, og der bør lægges en plan for at lukke adgangen. → Klient udsat for digital stalking · Hjælp ved digital stalking

Typiske fejl

  • At anmelde profilen til platformen, før indholdet er sikret.
  • At notere tidspunkter uden tidszone.
  • At sætte lighedstegn mellem en IP-adresse og en person.
  • At bede om for brede oplysninger, så anmodningen afvises.

→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT

John Nielsen, IT-sagkyndig

Har du en sag med digitale beviser?

Skriv kort om sagen og eventuelle frister, så vender jeg tilbage. Kun civile sager.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.