Hvad stod der på modpartens hjemmeside for et år siden? Hvilke vilkår gjaldt, da kunden købte? Hvornår begyndte en konkurrent at bruge et bestemt produktbillede? Når den nuværende side er ændret, er Internet Archives Wayback Machine ofte det eneste sted, hvor en ældre udgave kan findes. Arkivet er gratis, og en kopi er hurtigt fundet. Men en arkiveret side er en rekonstruktion, ikke et øjebliksbillede, og det har betydning for, hvad den kan bære i en civil sag.
Hvad Wayback Machine er
Internet Archive er en amerikansk nonprofitorganisation, der automatisk henter websider og gemmer dem. Siderne hentes af programmer, der følger links. Brugere kan også selv bede om at få en side gemt. Hver gemt udgave får et tidsstempel, som indgår i adressen på den arkiverede kopi.
Arkivet er ikke en officiel kilde, og det er ikke lavet med bevisførelse for øje. Det er et værktøj til at bevare internettets historie. Det er udgangspunktet for at vurdere det som bevis.
Det, en arkiveret side kan vise
En Wayback-kopi kan sandsynliggøre, at en bestemt tekst, et billede eller et vilkår har været offentligt tilgængeligt på en given adresse omkring et givet tidspunkt. I tvister om varemærker, markedsføring, domæner og aftalevilkår kan det være et vigtigt element. → Varemærke og design ved online salg og domænetvister
Styrken øges, hvis flere arkiverede udgaver over tid viser det samme, og hvis andre kilder bekræfter billedet. Det kan være kundemails, fakturaer, annoncer, pressemeddelelser eller klientens egne gemte kopier fra samme periode. Jo flere uafhængige spor, desto mindre afhænger sagen af arkivets tekniske detaljer.
Hvor kopien kan svigte
Siden er sat sammen af dele hentet på forskellige tidspunkter
En webside består af mange filer: selve teksten, billeder, stilark og scripts. Arkivet henter ikke nødvendigvis alle dele på samme tid. Når en gammel side vises, kan arkivet indsætte et billede fra en anden dato, fordi det var den nærmeste udgave, der fandtes. Siden kan derfor vise en kombination, som aldrig har eksisteret på nettet på én gang.
Hver enkelt fil har sit eget tidsstempel. Det kan undersøges, men det kræver, at man ser på de enkelte filer og ikke kun på den samlede visning.
Dynamisk indhold mangler eller er forkert
Indhold, der hentes med scripts, efter siden er indlæst, bliver ofte ikke arkiveret korrekt. Det gælder fx priser i webshops, popupvinduer med vilkår, indhold bag login og sider, der tilpasses den enkelte bruger. En arkiveret side kan derfor mangle netop det, tvisten handler om.
Tidsstemplet viser, hvornår arkivet hentede siden
Tidsstemplet siger, hvornår arkivet besøgte siden. Det siger ikke, hvornår indholdet blev lagt op. Teksten kan have stået der i måneder før, eller den kan være ændret kort efter. Mellem to arkiverede udgaver kan der være sket ændringer, som ikke er registreret.
Huller og fjernede sider
Arkivet har ikke alle sider og ikke alle datoer. Ejeren af et domæne kan i nogle tilfælde bede om at få arkiverede sider fjernet eller blokere for arkivering. At en side ikke findes i arkivet, er derfor ikke bevis for, at den ikke har eksisteret.
Sådan fremlægges en arkiveret side
Et skærmbillede af en Wayback-side er en kopi af en kopi. Gør det så gennemskueligt som muligt:
- Angiv den fulde arkivadresse med tidsstempel i bilaget.
- Angiv, hvornår og af hvem siden blev hentet fra arkivet.
- Gem siden i et format, der bevarer indholdet, og ikke kun som et skærmbillede.
- Undersøg tidsstemplerne for de elementer, der er afgørende, fx et billede eller et vilkårsdokument.
- Fremlæg gerne flere udgaver fra perioden, ikke kun den, der passer bedst.
Er det modparten, der fremlægger en arkiveret side, gælder de samme krav omvendt. → Modparten fremlægger skærmbilleder
Indsigelser, der kan rejses
Hvis klienten møder en Wayback-kopi som bevis, kan følgende afklares:
- Er den fulde arkivadresse og tidsstemplet oplyst?
- Er det afgørende element hentet samme dag som selve siden?
- Indeholdt siden dynamisk indhold, som ikke er arkiveret korrekt?
- Hvad viser udgaverne før og efter den fremlagte?
- Har klienten egne data, fx sit CMS eller backup, der viser sidens indhold på datoen?
Det sidste punkt er ofte det stærkeste. Har klienten selv versionshistorik i sit publiceringssystem, kan den vise præcist, hvad der blev lagt op og hvornår. Det kan bekræfte eller modbevise arkivets billede. En generel indsigelse om, at “arkivet kan tage fejl”, har sjældent stor vægt alene. Den bør knyttes til et konkret element. → Indsigelse mod et digitalt bevis’ ægthed
Erklæring fra arkivet
Internet Archive kan efter anmodning udstede en erklæring om, at en bestemt side lå i arkivet. Det sker efter arkivets egne vilkår og kan tage tid. En sådan erklæring bekræfter, hvad arkivet indeholder. Den bekræfter ikke, at indholdet var korrekt gengivet på den oprindelige side.
Sikr selv i stedet for at stole på arkivet
Wayback Machine er en nødløsning, når siden allerede er ændret. Er den stadig online, er det bedre at sikre den selv nu: med dokumenteret tidspunkt, fuld adresse, gemte filer og helst hashværdier. Det giver en sikring, som klienten kan forklare og stå inde for. Klienten kan også selv bede arkivet om at gemme en side. Det kan supplere, men det erstatter ikke en dokumenteret sikring.
Hvad en IT-sagkyndig kan undersøge, og hvad der ikke kan konkluderes
En IT-sagkyndig kan typisk:
- hente arkivets oversigt over gemte udgaver af adressen og af de enkelte elementer, så det kan ses, hvornår hvert element er hentet,
- kontrollere, om et afgørende billede eller vilkårsdokument stammer fra samme dato som selve siden,
- sammenligne udgaver og vise præcist, hvilke tekster der er ændret mellem dem,
- sammenholde arkivets udgaver med klientens eget publiceringssystem, backup eller serverlogs,
- sikre de arkiverede filer med dokumenteret tidspunkt og hashværdier.
Undersøgelsen kan ikke vise, hvad der stod på siden mellem to arkiverede udgaver. Den kan heller ikke afgøre, hvem der lagde indholdet op, eller hvor mange der så det. Arkivet viser, hvad dets programmer fik at se ved et besøg, og en almindelig besøgende kan have set noget andet, fx en side tilpasset land, sprog eller enhed. Det forbehold bør fremgå af en erklæring, når det kan have betydning.
Typiske fejl
- At fremlægge et skærmbillede uden arkivadresse og tidsstempel.
- At tro, at alle elementer på siden er fra samme dato.
- At læse tidsstemplet som tidspunktet for offentliggørelse.
- At slutte, at noget ikke stod på siden, fordi arkivet ikke har det.
- At undlade at undersøge klientens egne systemer.
Tjekliste
- ☐ Fuld arkivadresse med tidsstempel er angivet
- ☐ Tidsstempler for afgørende elementer er kontrolleret
- ☐ Udgaver før og efter er gennemgået
- ☐ Dynamisk indhold er vurderet
- ☐ Klientens egne kilder er undersøgt
- ☐ Påstanden går ikke længere end arkivet kan bære
Er det afgørende, om et element på en arkiveret side faktisk stod der på datoen, er en teknisk gennemgang af de enkelte filers tidsstempler en opgave for en IT-sagkyndig.
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
