Billedkrav: uretmæssig brug af fotos

Sager om uretmæssig brug af fotos opstår begge veje. En fotograf eller et bureau opdager et billede på en virksomheds hjemmeside og rejser krav. Eller en virksomhed modtager et krav og skal tage stilling til, om billedet faktisk er brugt, hvor længe og hvor mange steder. I begge tilfælde afhænger sagen af dokumentation, der hurtigt kan forsvinde, når billedet bliver fjernet.

Denne artikel gennemgår, hvordan brug, omfang og periode dokumenteres, og hvordan rettighedshaverens originaler kan understøtte kravet. Om der foreligger en krænkelse, og hvordan et eventuelt vederlag skal opgøres, er advokatens vurdering.

Tre forhold, der skal dokumenteres

Brugen: at billedet er vist, hvor det er vist, og i hvilken sammenhæng.
Omfanget: antal sider, størrelse, beskæring, kommerciel sammenhæng og eventuelt brug i annoncer eller på sociale medier.
Perioden: hvornår brugen begyndte, og hvornår den ophørte.

Det første er som regel let. Det andet kræver en systematisk gennemgang. Det tredje er ofte det sværeste, og det kan have betydning for opgørelsen.

Sikring af brugen

En sikring af en side med billedet bør omfatte hele siden, URL, tidspunkt, kildekode og selve billedfilen, som den ligger på serveren. Billedfilen er vigtig, fordi den kan sammenlignes med originalen, og fordi filnavn og sti kan indeholde oplysninger. → Gem en webside som dokumentation

Det bør også fremgå, om billedet vises i flere størrelser, på andre undersider, i nyhedsbreve eller på sociale medier. Et billede, der er lagt op én gang i et publiceringssystem, kan blive vist mange steder automatisk.

Sikringen bør ske, før der sendes krav. Når modparten modtager kravet, bliver billedet typisk fjernet, og så er det kun sikringen, der viser omfanget.

Find alle forekomster

Et billede bruges sjældent kun ét sted. Omvendt billedsøgning i flere søgemaskiner kan finde andre sider, hvor samme billede eller en beskåret version optræder. Resultaterne varierer mellem tjenester og over tid, så søgningen bør gentages og dokumenteres med dato og søgemaskine.

Søg også på modpartens egne kanaler: profiler på sociale medier, nyhedsbreve, offentlige annoncebiblioteker og trykt materiale, der er lagt online som PDF. Et billede i en annonce kan have været vist langt mere end på en almindelig underside, men det er svært at dokumentere uden data fra annonceplatformen.

Er billedet beskåret, spejlet eller farvejusteret, kan en sammenligning med originalen vise, at det er samme billede. Tekniske sammenligninger kan vise, at to filer har samme oprindelse, men de bør præsenteres med en beskrivelse af metoden, så modparten kan efterprøve dem.

Dokumentation af perioden

Hvornår blev billedet taget i brug? Der er flere mulige spor, men ingen af dem er sikre alene:

Sti i billedets adresse · Hvad det kan pege på: Mange publiceringssystemer lægger uploads i mapper efter år og måned · Forbehold: Kan være slået fra, og viser upload, ikke visning
Udgivelsesdato på siden · Hvad det kan pege på: Hvornår indlægget er udgivet · Forbehold: Kan ændres manuelt
Offentlige webarkiver · Hvad det kan pege på: At billedet var på siden på en given dato · Forbehold: Tilfældig dækning
Billedfilens metadata · Hvad det kan pege på: Hvornår filen er oprettet eller redigeret · Forbehold: Fjernes ofte ved upload
Søgemaskiners cache og billedsøgning · Hvad det kan pege på: At billedet var indekseret · Forbehold: Sjældent med præcis dato

Det mest præcise svar ligger ofte hos modparten: publiceringssystemets database med upload- og udgivelsesdatoer, serverens logs og hostingudbyderens backup. Det kan være relevant at bede modparten fremlægge disse oplysninger eller at begære edition. → Bevissikring af WordPress og hjemmesider → Editionsbegæring om digitale beviser

Ophørstidspunktet kan dokumenteres ved gentagen sikring efter kravet, og ved at kontrollere, at selve billedfilen også er fjernet fra serveren, ikke kun fra siden.

Rettighedshaverens dokumentation

Rettighedshaveren skal typisk kunne vise, at billedet stammer derfra. Teknisk kan det understøttes af:

den originale fil i fuld opløsning, eventuelt i kameraets råformat,
metadata med kameramodel, optagelsestidspunkt og evt. indlejret ophavsoplysning,
andre billeder fra samme optagelse, taget sekunder før eller efter,
tidligere publicering med dato, fx i en portefølje eller hos en billedbank,
licensaftaler og fakturaer for tidligere brug.

Et billede på en hjemmeside er normalt mindre og mere komprimeret end originalen. Har modparten en version i højere opløsning eller med et større udsnit end det, rettighedshaveren selv har offentliggjort, er det et argument for, hvor billedet stammer fra, og bør undersøges. → Hvad er metadata?

Når klienten er den, der har modtaget et krav

Et krav bygger ofte på et automatisk fund fra en billedsøgningstjeneste. Advokaten bør kontrollere:

om det fundne billede faktisk er det samme som rettighedshaverens, eller blot ligner,
hvornår billedet kom på siden, og hvem der lagde det op,
om billedet er købt eller licenseret, fx gennem et webbureau eller en billedbank,
om det er hentet fra en leverandør, fx et produktbillede fra en producent.

Klientens egne data, fx publiceringssystemets historik og mails med webbureauet, er ofte det bedste modbevis. Sikr dem, før billedet slettes, så det ikke ser ud som om sporene er fjernet. Er der tale om produkttekster og -billeder, der er kopieret mellem webshops, kan sagen ligge tæt på andre immaterielle krav. → Varemærke- og designsager: sikring af online-salg

Spørgsmål til klienten

Hvor er billedet fundet, og hvornår?
Er siden sikret, eller findes der kun et skærmbillede?
Har klienten originalfilen og andre billeder fra samme optagelse?
Er billedet tidligere licenseret, og til hvem?
Hvis klienten har modtaget et krav: hvem har lagt billedet op, og hvor kom det fra?

Spørgsmål til skønsmanden

Er billedet på siden afledt af den fremlagte original, og hvordan er det bearbejdet?
Hvad viser publiceringssystemets data om upload- og udgivelsestidspunkt?
På hvor mange sider og i hvilke størrelser er billedet vist?
Er billedfilen fjernet fra serveren, og hvornår?