Et opslag på Facebook, LinkedIn, Instagram eller en anden platform er ikke en fast tekst. Det kan redigeres, og det kan slettes. I mange tvister sker netop det, når en part bliver opmærksom på, at et opslag kan få betydning: en nedsættende formulering bliver blødt op, et billede fjernes, eller hele opslaget forsvinder efter et påkrav. Spørgsmålet bliver så, hvad der stod, før det blev ændret, og hvornår ændringen skete.
Denne artikel ser på, hvor tidligere versioner kan findes, og hvordan advokaten dokumenterer dem. Sikringen af negativ omtale generelt er beskrevet i Negativ omtale og falske opslag online.
Hvad platformene viser om ændringer
Platformene håndterer redigering forskelligt, og det ændrer sig over tid:
- Nogle viser en markering om, at opslaget er redigeret, og giver adgang til tidligere versioner.
- Nogle viser kun, at opslaget er redigeret, uden at tidligere versioner kan ses.
- Nogle viser intet.
- Kommentarer kan følge andre regler end selve opslaget.
Kontrollér derfor, hvad den konkrete platform viste på det relevante tidspunkt, i stedet for at gå ud fra det. Er der en synlig redigeringshistorik, bør den sikres med det samme, både som skærmbilleder og som en sikring af selve siden. Historikken kan forsvinde, hvis opslaget slettes.
Hvor tidligere versioner kan findes
Er den oprindelige version ikke synlig på platformen, kan den ofte findes andre steder.
Hos klienten og andre, der så opslaget
Skærmbilleder taget af klienten, kolleger eller andre, der så opslaget, er den hyppigste kilde. De er svage alene, fordi de kan redigeres. De står stærkere, hvis de er taget på flere enheder af flere personer, og hvis originalfilerne med metadata er bevaret. → Modparten fremlægger skærmbilleder: det skal du spørge om
Notifikationer og mails
Platformene sender ofte notifikationer, når nogen opslår, kommenterer eller tagger. Notifikationer på telefonen og i mail kan indeholde dele af den oprindelige tekst. En mail med en notifikation har en header med tidspunkt og kan sikres som en almindelig mail. Det er ofte overset, men kan være et af de stærkeste spor, fordi det er skabt af platformen selv.
Delinger og citater
Har andre delt opslaget, citeret det eller svaret på det, kan teksten fremgå af deres opslag. Delinger på nogle platforme viser den aktuelle version af det oprindelige opslag, mens citater og svar ofte gengiver teksten, som den så ud.
Webarkiver
Offentlige opslag kan være gemt af webarkiver. Dækningen af sociale medier er dog begrænset, fordi mange sider kræver login eller indlæses dynamisk. → Wayback Machine i retten: bevisværdi og indsigelser
Hos modparten
Den, der har redigeret eller slettet opslaget, kan have tidligere versioner i sin egen konto. Mange platforme har en aktivitetslog og en funktion til at downloade egne data. Hvad den indeholder om redigerede og slettede opslag, varierer. Her kan en opfordring eller en editionsbegæring være relevant.
Hos platformen
Platformen kan have gemt data om ændringer og sletninger i en periode. De store platforme er typisk udenlandske og udleverer kun i begrænset omfang til civile sager. → Hvorfor Meta, Google og Apple ikke udleverer beskedindhold
Mere end selve teksten
Tvisten handler ikke altid om teksten. Andre dele af et opslag kan også ændres eller fjernes:
- Billeder og video kan udskiftes eller fjernes, mens teksten står.
- Synlighed kan ændres, så et offentligt opslag bliver synligt for færre. Opslaget findes stadig, men kan ikke længere ses af klienten.
- Tags og omtaler af personer eller virksomheder kan fjernes.
- Profiler og sider kan skifte navn eller billede, så tidligere opslag pludselig ser ud til at komme fra en anden afsender.
- Lukkede grupper kan fjerne opslag eller medlemmer, så klienten mister adgangen.
Ændret synlighed er særlig vigtig at kende. At klienten ikke længere kan se et opslag, er ikke bevis for, at det er slettet. Dokumentér derfor, hvilken konto sikringen er foretaget fra, og om opslaget er kontrolleret uden login og fra en anden konto.
Hvornår blev det ændret?
Tidspunktet kan være afgørende. Blev opslaget ændret før eller efter et påkrav? Var det synligt i en bestemt periode? Spor, der kan belyse det:
- tidsstemplet på en synlig redigeringshistorik,
- tidspunkter for skærmbilleder og sikringer, der viser den gamle og den nye version,
- tidspunkter for notifikationer og delinger,
- modpartens aktivitetslog, hvis den udleveres.
Et opslag, der var synligt på et tidspunkt og væk på et senere, giver et tidsrum, ikke et præcist tidspunkt. Flere sikringer over tid indsnævrer tidsrummet. Notér altid tidszonen, fordi platforme og sikringsværktøjer kan vise tid forskelligt.
Sletning efter en tvist er opstået
Sletter en part et opslag, efter at en tvist er opstået, kan det rejse spørgsmål om bevisforspildelse. Det gælder især, hvis parten var opfordret til at bevare det. Hvilke konsekvenser det får, er en juridisk vurdering. Fra IT-siden handler det om at dokumentere, at opslaget fandtes, hvad det indeholdt, og hvornår det forsvandt. → Når data er slettet: bevisforspildelse i civile sager
Det samme gælder klienten. En klient, der vil slette eller rette sine egne opslag, bør rådgives, før det sker, og opslagene bør sikres først. Ellers kan klienten selv komme til at stå med forklaringsproblemet.
Sikring: rækkefølgen
- Sikr den aktuelle version af opslaget med adresse, tidspunkt og hele siden, herunder kommentarer.
- Sikr en eventuel synlig redigeringshistorik.
- Indsaml klientens og andres skærmbilleder som originalfiler.
- Find notifikationer og mails med opslaget.
- Undersøg delinger, citater og webarkiver.
- Send en meddelelse om bevarelse til modparten, hvis opslaget kan blive ændret eller slettet.
- Gentag sikringen med faste mellemrum, hvis udviklingen over tid er relevant.
Hvad en IT-sagkyndig kan bidrage med
Når en tidligere version kun findes i skærmbilleder og spredte spor, kan en IT-sagkyndig samle og vurdere dem. Det kan fx være at:
- undersøge metadata i originalfilerne til skærmbillederne, herunder enhed og tidspunkt,
- sammenligne skærmbilleder fra flere personer for at se, om de viser samme tekst, layout og antal reaktioner,
- læse headeren i notifikationsmails og fastslå, hvornår platformen sendte dem,
- gennemgå en dataeksport fra kontoen for spor af redigering eller sletning,
- stille sporene op i en tidslinje med angivelse af tidszone.
Det, en undersøgelse ikke kan, er at gøre et enkelt skærmbillede til sikkert bevis. Et skærmbillede kan være ægte, men det kan sjældent vises teknisk, at det ikke er ændret, hvis originalfilen mangler. Undersøgelsen kan heller ikke fastslå, hvem der sad ved kontoen, da opslaget blev redigeret. Den viser, hvad kontoen gjorde. Hvem der brugte kontoen, må belyses på anden vis. → Hvem skrev beskeden?
Typiske fejl
- At gå ud fra, at platformen altid viser en redigeringshistorik.
- At nøjes med ét skærmbillede af den oprindelige version.
- At overse notifikationer og mails, som platformen selv har sendt.
- At lade klienten rette sine egne opslag, før de er sikret.
- At glemme kommentarerne, som også kan ændres eller slettes.
- At tolke et opslag, klienten ikke længere kan se, som slettet.
Tjekliste
- ☐ Aktuel version og eventuel redigeringshistorik er sikret
- ☐ Skærmbilleder er indsamlet som originalfiler fra flere kilder
- ☐ Notifikationer og mails er fundet og sikret
- ☐ Delinger og webarkiver er undersøgt
- ☐ Tidsrummet for ændring eller sletning er dokumenteret
- ☐ Modparten er anmodet om at bevare data
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
