I tvister om opfindelser er det ofte ikke opfindelsen selv, der er uenighed om. Det er spørgsmålet om, hvem der gjorde den, og hvornår. Var det medarbejderen eller kollegaen? Blev den gjort under ansættelsen eller efter? Lå den inden for et samarbejdsprojekt med en anden virksomhed eller et universitet? I laboratoriemiljøer ligger svarene i laboratoriejournaler, instrumentdata og forskningssystemer. Denne artikel handler om, hvad advokaten bør vide om disse kilder.
Den bredere dokumentation af et udviklingsforløb, fx mails, kildekode og projektmapper, er beskrevet i Patentsager: dokumentation af udviklingsforløbet. Her er fokus på det, der er særligt for laboratorier og forskning.
Typiske tvister
- Medarbejderopfindelser, hvor der er uenighed om, hvorvidt en opfindelse er gjort i tjenesten og dermed tilfalder arbejdsgiveren.
- Medopfindere, hvor en forsker mener at have bidraget og ikke er nævnt.
- Samarbejdsprojekter, hvor parterne er uenige om, hvilken part der stod for et resultat, og hvem der dermed har rettighederne efter aftalen.
- Forskere, der skifter job, hvor den tidligere arbejdsgiver mener, at resultater er taget med.
- Forretningshemmeligheder, hvor data om forsøg og resultater er kommet videre til en konkurrent.
Kilderne i et laboratorium
Elektroniske laboratoriejournaler (ELN)
Mange laboratorier bruger elektroniske journaler i stedet for papirbøger. En god ELN registrerer, hvem der oprettede en post, hvornår, og hvilke ændringer der senere er lavet. Nogle kræver, at posten underskrives elektronisk af forskeren og eventuelt bevidnes af en kollega. Den historik, systemet fører, er ofte det stærkeste spor, fordi den ligger uden for den enkelte forskers kontrol.
Spørg altid, om historikken var slået til, og om den kan slås fra eller redigeres af en administrator.
Papirjournaler og scanninger
Papirjournaler er stadig udbredte. De er ofte scannet, og scanningen får sin egen dato. Scanningsdatoen siger noget om, hvornår siden blev scannet, ikke hvornår den blev skrevet. Her er det den fysiske bog, der er originalen. Vurdering af håndskrift og papir ligger uden for IT-faget.
LIMS og prøvestyring
Laboratoriesystemer til prøver og analyser registrerer, hvornår en prøve blev oprettet, analyseret og godkendt. De kan bekræfte, at et forsøg fandt sted på et bestemt tidspunkt, også når journalen er sparsom.
Instrumentdata
Måleinstrumenter gemmer ofte rådata på en tilknyttet computer. Filerne har tidsstempler fra den computer. Instrumentcomputere er ofte gamle, ikke koblet til netværket og ikke synkroniseret med en tidskilde. Deres ur kan gå forkert i månedsvis. Det betyder, at tidsstempler fra instrumenter skal vurderes for sig, og helst sammenholdes med andre kilder.
Fællesdrev, mails og samarbejdsværktøjer
Dokumenter, præsentationer til gruppemøder og mails med resultater kan vise, hvornår en idé først blev delt, og med hvem. På universiteter kan data være spredt på personlige drev, fælles drev, cloudtjenester og private computere.
Kan tidspunkterne stoles på?
En dato i en journal eller på en fil er et udgangspunkt, ikke et bevis i sig selv. Spørgsmål, der afgør vægten:
- Ligger tidsstemplet i et system med revisionsspor, som brugeren ikke kan ændre?
- Var systemets ur synkroniseret?
- Peger flere uafhængige kilder på samme tidspunkt?
- Er der tegn på, at poster er oprettet eller ændret senere end påstået? → Antedaterede dokumenter: blev det skrevet senere end påstået?
Nogle forskningsmiljøer bruger tidsstempling eller deponering for at kunne dokumentere, at et resultat fandtes på et bestemt tidspunkt. Har klienten gjort det, kan det være et stærkt supplement. → Kvalificeret tidsstempel: bevis for, at noget fandtes
Hvad revisionssporet kan og ikke kan vise
Et revisionsspor i en ELN viser, at en bestemt brugerkonto oprettede eller ændrede en post på et bestemt tidspunkt. Det viser ikke, hvem der fik idéen. En forsker kan have skrevet en kollegas resultat ind, og en laborant kan have udført forsøget, mens en projektleder dokumenterede det. Kontoen er heller ikke altid den person, den er oprettet til, hvis kolleger deler computer eller er logget ind på hinandens sessioner i laboratoriet.
En IT-sagkyndig kan undersøge, om revisionssporet er fuldstændigt, om der er administratorhandlinger i perioden, og om tidspunkterne passer med instrumentfiler, LIMS og mails. Den sagkyndige kan også se, om en post er kopieret fra en anden post eller importeret fra en fil, hvis systemet registrerer det. Det, der ikke kan konkluderes, er bidragets faglige værdi. Den vurdering hører til fagsagkyndige og i sidste ende retten.
Fortrolighed
Laboratoriedata er ofte forretningshemmeligheder, og de indeholder sjældent kun det omstridte. En fuld udlevering af en ELN eller et fællesdrev kan give modparten indsigt i langt mere end sagen. Overvej tidligt:
- en afgrænsning efter projekt, periode og personer,
- at en sagkyndig gennemgår materialet og kun udleverer det relevante,
- særlige ordninger for fortrolighed under sagen. → Lukkede døre og forretningshemmeligheder i retten
Sikring
- Send en bevarelsesbesked til de relevante forskere, laboratorieledere og IT-afdelingen.
- Eksporter journalposter med fuld historik og signaturer, ikke kun den aktuelle version.
- Sikr instrumentcomputere med billede af disken, før de opdateres eller kasseres, og noter afvigelsen på deres ur.
- Bevar papirjournaler fysisk, og scan dem uden at ændre originalen.
- Afklar, om data ligger hos en samarbejdspartner, en universitetsenhed eller en cloudleverandør.
Ved en forsker, der fratræder, bør adgange og konti ikke lukkes og slettes, før data er sikret. → Bevarelsespligt og litigation hold
Når forskeren er klienten
Repræsenterer advokaten forskeren, er udgangspunktet ofte svagere, fordi de centrale systemer tilhører arbejdsgiveren eller institutionen. Forskeren har typisk kun det, der ligger i egne mails, egne noter og på egne enheder. Det kan være værdifuldt, men det rejser to spørgsmål. Er materialet lovligt i forskerens besiddelse, og er det sikret, så det kan tåle en indsigelse om ændringer? Råd klienten til ikke at hente mere ud af arbejdsgiverens systemer og ikke at rydde op i det, forskeren har. Det, der ligger hos arbejdsgiveren, må i stedet søges fremskaffet ved en opfordring eller en editionsbegæring.
Spørgsmål til klienten
- Hvilke systemer bruges til journaler, prøver og instrumentdata?
- Er historik og signatur slået til i journalsystemet, og har det altid været det?
- Hvem kan ændre eller slette poster, også som administrator?
- Hvor har den omstridte forsker gemt data, også privat?
- Er der aftaler om rettigheder med samarbejdspartnere?
Spørgsmål til en skønsmand
- Hvornår blev de relevante journalposter oprettet og ændret ifølge systemets revisionsspor?
- Er der tegn på, at poster er oprettet, ændret eller slettet uden om den normale historik?
- Hvor præcist gik uret på de relevante instrumentcomputere i perioden?
- Er tidspunkterne i journal, LIMS, instrumentdata og mails indbyrdes forenelige?
Om resultatet er en opfindelse, og hvem der bidrog opfinderisk, er spørgsmål for en fagsagkyndig og for retten. Den IT-sagkyndige udtaler sig om data og tidspunkter. → Syn og skøn i IT-sager
Typiske fejl
- At fremlægge en PDF af en journalpost uden historikken.
- At stole på instrumenternes tidsstempler uden at kontrollere uret.
- At udlevere hele fællesdrev uden afgrænsning.
- At lukke en fratrådt forskers konti, før data er sikret.
Tjekliste
- ☐ Journalsystem, LIMS og instrumenter er kortlagt
- ☐ Journalposter er eksporteret med fuld historik
- ☐ Instrumentcomputere er sikret og deres ur kontrolleret
- ☐ Papirjournaler er bevaret som originaler
- ☐ Fortrolighed og afgrænsning er aftalt
- ☐ Tidspunkter er sammenholdt på tværs af kilder
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
