Retspraksis om digitale beviser: sådan søger du

Der findes ingen samlet oversigt over danske afgørelser om digitale beviser. Spørgsmålet om et bevis’ ægthed, en editionsbegærings rækkevidde eller værdien af en skønserklæring afgøres typisk som et led i en sag om noget andet: en opsigelse, en IT-leverance, en konkurrenceklausul. Derfor skal afgørelserne findes ved at søge på det tekniske og læse bevisbedømmelsen.

Siden her nævner ingen konkrete domme. Den viser, hvor du kan søge, hvilke søgeord der giver resultater, og hvad du skal se efter, når du har fundet en afgørelse. → Redaktionel politik

Hvor du søger

Domsdatabasen

domsdatabasen.dk drives af Domstolsstyrelsen og offentliggør afgørelser fra Højesteret, landsretterne og byretterne fra januar 2022 og frem. Afgørelserne er pseudonymiserede, så der kan ikke søges på parternes navne. Nogle afgørelser har et resumé.

Godt at vide:

• Databasen indeholder et udvalg, ikke alle afgørelser.
• Byretsafgørelser om digitale beviser er ofte de mest detaljerede om det tekniske, fordi bevisførelsen gengives grundigt i første instans.
• Se databasens egen vejledning om, hvordan der søges og filtreres.

Ugeskrift for Retsvæsen (UfR)

UfR er en del af Karnov og kræver abonnement. Mange advokatkontorer har adgang, og universitetsbibliotekerne giver typisk adgang til deres brugere. UfR dækker en lang periode og indeholder både afgørelser og artikler. Søg både i afgørelser og i artikler, fordi den juridiske litteratur ofte samler praksis om et emne.

Nævn

Mange tvister om digitale beviser ender ikke ved domstolene, men ved et klage- eller ankenævn. Hvert nævn offentliggør sine afgørelser på egen hjemmeside, og en oversigt over klagemulighederne for forbrugere findes på forbrug.dk. Nævnsafgørelser er ikke retspraksis i samme forstand som domme, men de viser, hvilken dokumentation der i praksis bliver tillagt vægt, for eksempel loglister, kvitteringer og optagede samtaler. → Klage- og ankenævn: digitale beviser uden for domstolene

Advokatnævnets praksissamling hos Advokatsamfundet er relevant, når spørgsmålet er advokatens egen håndtering af digitalt materiale. → Advokatens adfærdsregler og digitale beviser

Datatilsynet

Datatilsynets afgørelser kan filtreres efter område, sanktion, sagstype og emneord. De handler om, hvorvidt personoplysninger er behandlet lovligt, ikke om bevisværdi. Men de er nyttige, når en tvist rører ved, om materiale er indsamlet lovligt, for eksempel ved overvågning af medarbejdere, tv-overvågning eller brug af logdata. → GDPR og bevisførelse

Søgeord

Afgørelser bruger sjældent ordet “digitalt bevis”. Søg i stedet på de data og begreber, der faktisk er i spil. Kombinér gerne et teknisk ord med et processuelt.

Datatyper: sms, mail, e-mail, Messenger, Facebook, Snapchat, WhatsApp, skærmbillede, screenshot, logfil, log, logdata, IP-adresse, metadata, GPS, lokationsdata, optagelse, lydoptagelse, video, tv-overvågning, dashcam.

Tekniske begreber: forensisk, spejlkopi, hashværdi, tidsstempel, slettet, gendannet, manipuleret, redigeret, ægthed, autenticitet, backup, sikkerhedskopi.

Processuelle begreber: edition, editionsbegæring, § 298, § 299, syn og skøn, skønsmand, IT-skønsmand, partsindhentet erklæring, § 341 a, bevissikring, fogedretlig bevissikring, § 653, processuel skadevirkning, § 344, stk. 2, bevisbyrde, bevisforspildelse.

Sagstyper: bortvisning, konkurrenceklausul, kundeklausul, forretningshemmeligheder, IT-leverance, ophavsret software, persondatabrud.

Hvad du skal læse efter

Når du har fundet en afgørelse, så læs ikke kun resultatet. Se efter:

1. Hvordan beviset var sikret. Var der tale om originaldata, en forensisk kopi, en eksport eller skærmbilleder? Det påvirker ofte, hvor meget beviset blev tillagt.
2. Om ægtheden blev bestridt. Og i givet fald hvornår i sagen og med hvilken begrundelse. Se, om det fik betydning, hvornår og hvor konkret indsigelsen blev fremsat. → Indsigelse mod et digitalt bevis’ ægthed
3. Om der var en IT-sagkyndig. Var det en skønsmand, en partsindhentet erklæring eller et vidne, og hvordan kommenterede retten erklæringen?
4. Hvilke spørgsmål skønsmanden fik. Formuleringen af skønstemaet forklarer ofte, hvorfor svaret blev brugbart eller ej. → Syn og skøn i IT-sager
5. Om en part undlod at fremlægge data. Og om retten tillagde det processuel skadevirkning.
6. Hvad retten ikke kunne afgøre. Bemærkninger om, at noget “ikke er godtgjort”, viser ofte, hvilken dokumentation der manglede.

Brug afgørelserne med forsigtighed

En afgørelse om digitale beviser er næsten altid konkret. Den bygger på de data, den sikring og de forklaringer, der var i netop den sag. Den kan vise, hvilke spørgsmål retten lagde vægt på, men sjældent, hvordan en anden sag vil falde ud. Notér altid kilden, så andre kan finde afgørelsen igen.

Se også oversigten over lovregler og ressourcer.