En faldulykke i en butik, en påkørsel på en parkeringsplads, en skade på en lejet maskine eller en uenighed om, hvem der var på en byggeplads. I mange civile tvister kan et kamera, som hverken klienten eller modparten ejer, have optaget det afgørende. Problemet er tiden. Optagelserne ligger typisk på en optager eller i en cloudtjeneste, der overskriver sig selv efter en fast periode. Når klienten kommer til advokaten, kan perioden være ved at løbe ud.
Fristen er kort, og den er lovbestemt
For tv-overvågning, der er omfattet af tv-overvågningsloven, gælder en sletteregel. Optagelser med personoplysninger skal slettes senest 30 dage efter, at de er foretaget. Det følger af lov om tv-overvågning, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 24. februar 2023, § 4 c, stk. 4.
Efter § 4 c, stk. 5, kan optagelserne opbevares længere, hvis det blandt andet er nødvendigt af hensyn til den dataansvarliges behandling af en konkret tvist. I så fald skal den dataansvarlige inden for 30-dagesfristen underrette den, tvisten vedrører, og på anmodning udlevere en kopi af optagelsen til vedkommende.
Det er et vigtigt greb for advokaten. Bestemmelsen giver en ramme for at bede ejeren af kameraet om at gemme optagelsen, før fristen udløber, og den peger på en adgang til at få en kopi for den, tvisten vedrører.
Mange systemer sletter i øvrigt hurtigere end 30 dage. Det afhænger af lagerplads, opløsning og opsætning. Nogle optagere gemmer kun få dage. Regn derfor med, at fristen i praksis kan være kortere end den lovbestemte.
Hvem ejer kameraet?
Det første spørgsmål er praktisk: hvem skal kontaktes? Det er ikke altid den, der ejer stedet.
- Butikker og kæder har ofte en central sikkerhedsafdeling eller et vagtselskab, der håndterer optagelserne.
- Parkeringsanlæg drives tit af et parkeringsselskab og ikke af grundejeren.
- Boligforeninger og ejerforeninger har typisk en administrator eller en driftsafdeling.
- Private naboer har ofte et dørklokkekamera med optagelser hos producentens cloudtjeneste.
- Offentlige myndigheder kan have egne regler for opbevaring og udlevering.
Bed klienten om at notere skilte om tv-overvågning, kameraernes placering og eventuelle firmanavne på udstyret. Et billede taget med telefonen på stedet kan spare tid.
Den første henvendelse
Henvendelsen skal være kort og præcis, så modtageren kan handle med det samme. Den bør indeholde:
- Dato, tidsrum og sted, så præcist som muligt, med et tidsvindue på begge sider.
- Hvilke kameraer det drejer sig om, hvis det vides.
- En anmodning om at bevare optagelserne uændret, indtil spørgsmålet om udlevering er afklaret.
- En oplysning om, at optagelsen kan have betydning for en konkret tvist.
- En anmodning om at få oplyst, hvornår optagelsen ellers ville blive slettet.
Skabelonen til en meddelelse om bevarelse af data kan tilpasses til formålet. Send henvendelsen skriftligt og gem dokumentation for afsendelsen. Ring gerne samtidig, så den rette person ved, at mailen kommer.
Hvis ejeren siger nej
En ejer kan afvise at udlevere. Begrundelsen er ofte hensynet til andre personer på optagelsen. Så handler det i første omgang om at sikre, at optagelsen ikke slettes, mens spørgsmålet om udlevering afklares.
De processuelle muligheder afhænger af, om der er en verserende sag. Under en sag kan edition fra tredjemand komme på tale. Før en sag kan bevisoptagelse uden retssag eller foreløbig bevissikring være relevant. Fristen gør, at valget skal træffes hurtigt. → Edition fra tredjemand og tidsfrister i hastesager
Hvad der skal udleveres
Når ejeren vil udlevere, er formatet afgørende for bevisværdien. Mange ejere tilbyder et kort klip, filmet med en telefon foran skærmen eller eksporteret i lav kvalitet. Det mister detaljer, tidsstempler og metadata.
Bed om:
- Den oprindelige eksportfil fra optagerens eget eksportværktøj, ikke en skærmoptagelse.
- Et tidsvindue, der er bredere end selve hændelsen, så forløbet før og efter kan ses.
- Alle relevante kameravinkler, også dem, ejeren ikke selv finder interessante.
- Oplysning om optagerens tid, og om uret er synkroniseret. Mange optagere går forkert med minutter eller mere.
- Navnet på den, der har lavet eksporten, og hvornår.
Spørg også, om optagelsen er i fuld billedhastighed, eller om systemet kun optager ved bevægelse. Et system, der kun optager ved bevægelse, kan give huller, som ser ud som klip, men som skyldes opsætningen.
Kontrol af det modtagne
Når klienten har fået en fil, skal den behandles som et bevis fra starten. Gem den uændret, beregn en hashværdi, og arbejd kun på kopier. Notér, hvordan filen er modtaget: på USB, via et delingslink eller som vedhæftet fil.
Det er en god idé at sammenholde optagerens tid med en kendt hændelse. Det kan være klientens egen betaling i butikken eller et tidsstemplet foto taget samme sted. Afviger optagerens ur, skal det fremgå af bilaget, så retten ikke drager forkerte slutninger om rækkefølge. → Tidslinjer som bevis
Hvad optagelsen kan og ikke kan vise
En videooptagelse virker overbevisende, men den har grænser:
- Lav opløsning og kompression kan gøre ansigter, nummerplader og detaljer uskarpe.
- Vidvinkel forvrænger afstande og hastigheder.
- Nattebilleder er ofte i sort-hvid med kraftig støjfiltrering.
- Klip og manglende sekvenser kan skyldes systemet og ikke manipulation.
- En optagelse viser et udsnit. Det, der skete uden for billedet, er ikke registreret.
Bruges en optagelse til at vurdere hastighed, afstand eller identitet, er det en opgave for en sagkyndig. Den slags konklusioner bør ikke drages ud fra et stillbillede i et processkrift.
Spørgsmål til klienten ved første kontakt
- Hvor præcist skete hændelsen, og hvilke kameraer kunne klienten se?
- Hvornår skete det, og hvor sikker er klienten på tidspunktet?
- Har klienten en kvittering, en betaling, et foto eller en besked, der fastlægger tidspunktet?
- Var der andre til stede, som kan have optaget med deres telefon?
- Har klienten allerede kontaktet ejeren af kameraet, og hvad blev der svaret?
- Er der andre kameraer i nærheden, fx hos naboer eller på en tankstation?
Svarene afgør, hvor mange henvendelser der skal sendes, og hvor bredt tidsvinduet skal være. Er tidspunktet usikkert, er det bedre at bede om et bredere vindue end at risikere, at hændelsen falder uden for. En kvittering eller betaling fra stedet kan både indsnævre vinduet og senere bruges til at kontrollere optagerens ur. Er der flere mulige kameraer, bør henvendelserne sendes samtidig, fordi sletningen løber for dem alle.
Typiske fejl
- At vente på, at sagen bliver anlagt, før ejeren kontaktes.
- At skrive til den forkerte, fx grundejeren i stedet for driftsselskabet.
- At acceptere et telefonfilmet klip, når den oprindelige eksport kunne fås.
- At bede om et for snævert tidsvindue.
- At overse, at optagerens ur kan gå forkert.
Tjekliste
- ☐ Ejer eller driftsansvarlig er identificeret
- ☐ Skriftlig anmodning om bevarelse er sendt inden for fristen
- ☐ Tidsvindue og kameraer er angivet præcist
- ☐ Original eksport er bedt om, med oplysning om tid og eksport
- ☐ Modtaget fil er gemt uændret med hashværdi
- ☐ Optagerens tid er kontrolleret mod en kendt hændelse
- ☐ Processuelle skridt er overvejet, hvis ejeren afviser
Når en optagelse skal bruges til at vurdere identitet, hastighed eller manipulation, eller når eksporten fra et ukendt system driller, er det tid til at inddrage en IT-sagkyndig. → Bevissikring før stævning
→ Haster det? Sådan sikres beviserne nu · Tlf. 70 13 63 23 · Digital bevissikring for advokater hos Nielco IT
