Ikke alle tekniske uenigheder behøver syn og skøn. Når parterne er enige om, at der skal en uvildig teknisk vurdering til, men ikke ønsker at gå gennem retten, kan de aftale at bruge én fælles IT-sagkyndig. Det kan være hurtigere og billigere, og det kan gøre det lettere at finde en forhandlet løsning.
En fælles sagkyndig er ikke reguleret på samme måde som en skønsmand udmeldt af retten. Rammerne afhænger derfor af den aftale, parterne indgår. Denne artikel handler om, hvad den aftale bør indeholde set fra IT-siden.
Hvornår giver en fælles sagkyndig mening?
En fælles sagkyndig fungerer bedst, når:
- uenigheden er teknisk afgrænset, fx om et system virker efter aftalen, eller om data er kopieret,
- begge parter har en interesse i en hurtig afklaring,
- data ligger hos begge parter, og ingen vil give den anden part fri adgang,
- parterne har tillid til, at den sagkyndige er uvildig.
Det fungerer dårligere, når der er mistanke om, at en part har slettet eller skjult data, eller når en part har brug for at kunne angribe resultatet bagefter. Så kan rettens skønsinstitut eller bevissikring være mere hensigtsmæssig. → Syn og skøn i IT-sager
Valg af den sagkyndige
Begge parter skal kunne acceptere den sagkyndige. Før valget bør det afklares:
- om den sagkyndige har tidligere eller nuværende relationer til en af parterne eller deres advokater,
- om den sagkyndige sælger produkter eller har partnerskaber med leverandører, der indgår i sagen,
- om den sagkyndige har kompetence inden for netop de systemer, der skal vurderes,
- om den sagkyndige har kapacitet til at gennemføre opgaven inden for den ønskede tid.
- om den sagkyndige har erfaring med at afgive erklæringer, der skal kunne bruges i en tvist.
→ Uvildighed og inhabilitet hos IT-sagkyndige
Hvad aftalen bør indeholde
En skriftlig aftale mellem parterne og den sagkyndige skaber klarhed og forebygger senere uenighed om processen.
- Opdraget: De præcise spørgsmål, den sagkyndige skal besvare, formuleret i fællesskab.
- Materialet: Hvilke systemer, enheder, konti og perioder der indgår, og hvem der stiller dem til rådighed.
- Adgang: Hvordan og hvornår den sagkyndige får adgang, og om parterne kan være til stede.
- Kommunikation: At al kommunikation med den sagkyndige sker skriftligt og med kopi til begge parter.
- Fortrolighed: Hvordan forretningshemmeligheder og persondata behandles, og hvad hver part får at se.
- Fortrolig korrespondance: Hvordan korrespondance med advokater sorteres fra. → Fortrolig korrespondance i digitalt materiale
- Leverancen: Form og indhold af erklæringen, og om parterne kan stille supplerende spørgsmål.
- Omkostninger: Hvordan honoraret fordeles, og hvad der sker, hvis opgaven vokser.
- Data efter opgaven: Hvornår sikrede data slettes eller tilbageleveres, og hvordan det dokumenteres.
- Brug af resultatet: Om erklæringen må fremlægges i en senere retssag eller voldgift.
Gode og dårlige formuleringer
- “Den sagkyndige undersøger sagen.” · “Den sagkyndige besvarer spørgsmål 1-4 i bilag A på grundlag af materialet i bilag B.”
- “Parterne giver den nødvendige adgang.” · “Part A giver læseadgang til postkasserne [liste] for perioden [dato] til [dato] senest [dato]. Part B udleverer den bærbare computer med serienummer [x].”
- “Den sagkyndige må kontakte parterne efter behov.” · “Henvendelser fra den sagkyndige sendes skriftligt til begge advokater. Møder holdes med begge parter indkaldt.”
- “Data slettes efter sagen.” · “Den sagkyndige sletter alle kopier senest 30 dage efter skriftlig besked fra begge parter og bekræfter sletningen skriftligt.”
Tidsangivelserne i tabellen er eksempler. De skal tilpasses den konkrete sag.
Asymmetrisk adgang til data
En særlig fordel ved en fælles sagkyndig er, at den kan arbejde med data, som den ene part ikke må se. Et eksempel: Det skal undersøges, om kundedata fra den ene part findes i den anden parts systemer. Den sagkyndige kan søge i begge datasæt og rapportere, om der er overensstemmelser, uden at nogen af parterne får adgang til den andens fulde data.
Det kræver, at aftalen beskriver præcist, hvad den sagkyndige må rapportere: kun ja eller nej, antal forekomster, eller konkrete eksempler. Jo mere detaljeret rapporten er, jo mere afsløres. → Søgeord og afgrænsning: aftaler med modparten
Kommunikation: undgå ensidig kontakt
Den største risiko ved en fælles sagkyndig er, at en part forsøger at påvirke den sagkyndige uden om den anden. Selv en harmløs telefonsamtale kan skabe mistillid og give anledning til indsigelser mod resultatet.
Fra den sagkyndiges side bør der derfor være faste rutiner:
- Alle spørgsmål besvares skriftligt med kopi til begge parter.
- Materiale fra en part sendes videre til den anden part, medmindre andet er aftalt.
- Den sagkyndige fører en log over kontakt og modtaget materiale.
Når parterne bliver uenige undervejs
Uenighed om processen kan opstå, fx om en part har udleveret alt, eller om et spørgsmål skal fortolkes bredt eller snævert. Aftalen bør derfor beskrive, hvordan den sagkyndige skal forholde sig, fx ved at stoppe og bede parterne om en fælles instruks, eller ved at beskrive uenigheden i erklæringen.
Den sagkyndige skal ikke afgøre juridiske spørgsmål eller vælge mellem parternes fortolkninger af aftalen. Det er advokaternes opgave at løse uenigheden.
Hvad erklæringen bør indeholde
En erklæring fra en fælles sagkyndig skal kunne stå alene, også hvis den senere læses af en dommer eller en voldgiftsret, der ikke kender forløbet. Bed derfor om, at den indeholder:
- de spørgsmål, der er besvaret, ordret som i aftalen,
- en fortegnelse over det materiale, der er modtaget, med dato, afsender og eventuelle hashværdier,
- en beskrivelse af metode og værktøjer,
- en klar adskillelse af konstateringer og vurderinger,
- de forbehold og begrænsninger, der gælder, fx data, der ikke var tilgængelige,
- en oversigt over kontakt med parterne undervejs.
En erklæring med den struktur er lettere at bruge i en forhandling og lettere at forsvare, hvis den senere bliver fremlagt. → Sådan læser du en IT-sagkyndig rapport
Hvad en fælles sagkyndig ikke kan
Det er en fordel at afstemme forventningerne med begge parter, før arbejdet begynder. En fælles sagkyndig arbejder med det materiale, parterne stiller til rådighed. Den sagkyndige har ingen beføjelser til at kræve adgang til systemer eller data, som en part ikke vil udlevere, og kan ikke selv indhente oplysninger fra tredjemand, fx en hostingleverandør. Tilbageholder en part materiale, kan den sagkyndige kun konstatere, at det mangler, og beskrive, hvilken betydning det har for besvarelsen.
Den sagkyndige bør heller ikke udtale sig om forhold, der ligger uden for opdraget, selv om de dukker op undervejs. Opdager den sagkyndige noget, parterne ikke har spurgt om, bør det meddeles begge parter skriftligt, så de i fællesskab kan beslutte, om opdraget skal udvides.
Typiske fejl
- At aftale en fælles sagkyndig uden skriftlig aftale om opdraget.
- At formulere spørgsmålene så bredt, at begge parter kan læse resultatet til egen fordel.
- At overse, at en part kan have data, der ikke er omfattet af aftalen.
- At glemme at aftale, hvad der skal ske med data bagefter. → Sletning og tilbagelevering efter forlig eller dom
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig og skønsmand hos Nielco IT
