Digital-Bevissikring

Er de digitale beviser stærke nok til en retssag?

Er de digitale beviser stærke nok til en retssag?

Klienten kommer med en mappe med skærmbilleder, nogle videresendte mails og en overbevisning om, at sagen er klar. Spørgsmålet for advokaten er, om materialet kan bære en retssag, eller om det falder fra hinanden, så snart modparten sætter spørgsmålstegn ved det.

Retten vurderer frit, hvilken vægt beviserne skal have. Den juridiske vurdering er advokatens. Men før den kan foretages, er der en række tekniske spørgsmål, som bør afklares. Denne artikel beskriver den første tekniske vurdering, som kan laves på få timer, før der bruges penge på stævning, skøn og processkrifter.

Fem spørgsmål, der afgør bevisets styrke

En første vurdering handler ikke om at analysere alt. Den handler om at finde ud af, om beviset kan klare de indsigelser, der med stor sandsynlighed kommer.

  1. Hvor stammer materialet fra? Er det originale filer, eksporter fra et system eller kopier af kopier?
  2. Kan det vises, at det er uændret? Findes der en original, som materialet kan sammenlignes med?
  3. Hvad mangler? Er der huller i perioden, halve samtaletråde eller udeladte vedhæftninger?
  4. Hvem står bag? Kan handlingen knyttes til en bestemt person, eller kun til en konto eller en enhed?
  5. Hvornår skete det? Er tidspunkterne pålidelige, og er tidszoner forstået rigtigt?

Et bevis kan være overbevisende for klienten og stadig være svagt på et eller flere af disse punkter. Det er bedre at vide det nu end under hovedforhandlingen.

Hvad data kan og ikke kan vise

En af de hyppigste fejlslutninger er at sætte lighedstegn mellem en konto og en person. Data viser, at noget er sket fra en konto, en enhed eller en IP-adresse. Det viser ikke i sig selv, hvem der sad ved tastaturet.

  • At en fil blev downloadet fra en bestemt brugerkonto · At medarbejderen selv trykkede på knappen
  • At en mail blev sendt fra en bestemt postkasse · At afsenderen har læst svaret
  • At en enhed var logget på et netværk · Hvem der brugte enheden
  • At en fil blev slettet på et tidspunkt · Hvorfor den blev slettet
  • At et dokument har en bestemt forfatter i metadata · At personen faktisk skrev indholdet

Det betyder ikke, at sagen er svag. Ofte kan forbindelsen mellem konto og person underbygges af andre forhold: Kun én person havde adgangskoden, aktiviteten passer med mødekalenderen, eller den samme handling ses på flere enheder. Men det skal tænkes igennem, før sagen anlægges. → Hvad er metadata?

Materialets oprindelse: originaler eller gengivelser

Et skærmbillede af en mail er en gengivelse. Den originale mail i postkassen er en datakilde. Forskellen er afgørende, fordi gengivelsen mangler de oplysninger, der kan underbygge ægtheden: header, tidsstempler, server-spor og metadata.

Spørg derfor klienten:

  • Findes den originale mail, besked eller fil stadig, og hvor?
  • Hvem har adgang til den, og kan den blive slettet?
  • Er materialet videresendt, kopieret eller konverteret undervejs?

Er originalen væk, er sagen ikke nødvendigvis tabt. Men vægten af beviset vil ofte afhænge af, om andre kilder kan bekræfte det. → Skærmbilleder som bevis

Modpartens forventelige indsigelser

En nyttig øvelse er at skrive de tre stærkeste indsigelser ned, som modparten kan rejse mod hvert centralt bevis. Typiske indsigelser er:

  • “Mailen er redigeret, før den blev fremlagt.”
  • “Kontoen blev også brugt af andre.”
  • “Tidspunktet er forkert, fordi uret på computeren gik forkert.”
  • “Samtalen er taget ud af sammenhæng.”
  • “Filen blev slettet som led i normal oprydning.”

For hver indsigelse er spørgsmålet: Findes der data, der kan imødegå den? Hvis svaret er nej, eller hvis ingen ved det, er det dér, en teknisk undersøgelse skal sættes ind. → Kan digitale beviser forfalskes?

Rækkefølgen i en første vurdering

  1. Sikr, før der analyseres. Hvis nøglebeviset ligger på en telefon eller i en postkasse, der stadig er i brug, skal det sikres først. Ellers kan vurderingen ende med at handle om data, der ikke længere findes. → Bevarelsespligt og litigation hold
  2. Lav en oversigt over beviserne. Hvad er hvert bevis, hvor stammer det fra, og hvad skal det vise?
  3. Vurdér hvert bevis på de fem spørgsmål. Markér de svage punkter.
  4. Find supplerende kilder. Kan et svagt bevis bekræftes af et andet system, fx en kalender, et login-spor eller en modtagers kopi?
  5. Beslut, hvad der skal undersøges nærmere. Ikke alt skal analyseres. Fokusér på de beviser, sagen står eller falder med.

Når nøglebeviset ligger hos andre

En første vurdering afslører ofte, at det stærkeste bevis ikke ligger hos klienten. Det kan være modpartens postkasse, en IT-leverandørs logs eller en platforms registrering af logins. Det ændrer vurderingen på to måder.

For det første skal advokaten overveje, hvordan beviset kan skaffes: ved en opfordring, en editionsbegæring mod modparten eller tredjemand, eller i særlige tilfælde ved en bevissikring i fogedretten. For det andet skal det vurderes, om beviset stadig findes, når det bliver relevant. Logs hos tredjemand gemmes ofte kun i en begrænset periode, og en henvendelse om bevarelse kan være nødvendig, før sagen overhovedet er anlagt.

Den tekniske vurdering kan her bidrage med en præcis beskrivelse af, hvilke data der efterspørges, hvor de typisk findes, og hvor længe de normalt gemmes. → Edition fra tredjemand

Typiske fejl

  • At lade klientens overbevisning erstatte en teknisk kontrol.
  • At bygge sagen på skærmbilleder, når originalen kunne være sikret.
  • At antage, at et tidsstempel er korrekt uden at kende tidszonen.
  • At glemme, at klientens egne handlinger kan have ændret data, fx ved at åbne filer eller videresende mails.
  • At vente med den tekniske vurdering, til modparten har fremlagt sin egen sagkyndige erklæring.

Gode og dårlige spørgsmål til den IT-sagkyndige

  • “Er beviserne gode nok?” · “Kan det vises, at mail X er sendt fra postkassen Y på tidspunkt Z, og er der tegn på ændringer?”
  • “Kan du bevise, at medarbejderen tog filerne?” · “Hvilke spor findes der efter kopiering fra brugerkontoen i perioden, og hvad kan de og kan de ikke vise?”
  • “Find alt, der kan bruges.” · “Gennemgå de fem nøglebeviser i oversigten, og vurdér oprindelse, fuldstændighed og tidspunkter.”

Et præcist spørgsmål giver et præcist svar og holder omkostningerne nede. Det gør det også lettere for advokaten at bruge svaret, fordi det knytter sig direkte til et bestemt bevistema og ikke til sagen som helhed.

Hvad vurderingen skal munde ud i

En første teknisk vurdering bør give advokaten et skriftligt overblik med tre kategorier:

  • Stærke beviser: originaler, der er sikret og kan underbygges af andre kilder.
  • Beviser med svagheder: materiale, der kan bruges, men som modparten kan angribe, og hvor det er beskrevet hvordan.
  • Huller: forhold, sagen forudsætter, men som data i dag ikke kan vise.

Overblikket er ikke en konklusion om sagens udfald. Det er et grundlag for advokatens vurdering af, om sagen skal anlægges, om der først skal indhentes mere materiale, eller om en forhandlet løsning er det mest realistiske. → Bevissikring uden retssag

Er der behov for at gå videre, kan næste skridt være en partsindhentet erklæring eller syn og skøn. → Partsindhentet erklæring eller skønserklæring

→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT

John Nielsen, IT-sagkyndig

Har du en sag med digitale beviser?

Skriv kort om sagen og eventuelle frister, så vender jeg tilbage. Kun civile sager.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.