Det sker oftere, end man skulle tro. Klienten fortæller ved første møde, at vedkommende “har set det i modpartens mail”. Adgangskoden var gemt på familiecomputeren. Eller en tidligere medarbejders konto var aldrig lukket, og direktøren kiggede i den. Nu ligger der skærmbilleder eller udskrifter, som klienten gerne vil bruge.
Den situation kræver hurtig handling fra advokaten, både for at begrænse skaden og for at bevare et retvisende billede af, hvad der er sket. Den generelle vurdering af ulovligt tilvejebragte beviser er beskrevet i Ulovligt tilvejebragte beviser i civile sager. Her handler det om de praktiske skridt.
Det første: klienten stopper
Klienten skal ikke logge ind igen. Heller ikke “en sidste gang” for at hente det, der mangler. Hvert nyt login skaber nye spor, øger risikoen for at blive opdaget midt i en sag og kan gøre den juridiske situation værre. Adgang til andres konti uden tilladelse kan være ulovligt og have følger for klienten uden for den civile sag.
Klienten skal heller ikke:
- slette browserhistorik, gemte adgangskoder eller hentede filer,
- slette de skærmbilleder eller mails, der allerede er taget,
- ændre noget i modpartens konto, fx læste markeringer, regler eller videresendelser,
- dele materialet med familie, kolleger eller på sociale medier.
At slette sporene på egne enheder kan se ud som bevisforspildelse, hvis spørgsmålet senere kommer op. → Når data er slettet
Hvad modparten kan se
De fleste mail- og cloudtjenester registrerer logins. Afhængigt af tjeneste og opsætning kan kontoejeren typisk se:
- tidspunkter for logins og aktive sessioner,
- IP-adresse eller omtrentlig placering,
- enhedstype, styresystem og browser,
- advarsler om login fra en ny enhed,
- ændringer i indstillinger, fx videresendelsesregler eller tilknyttede apps.
Har klienten brugt sin egen telefon eller computer, kan enheden og netforbindelsen gå igen i flere logins. Det kan gøre det nemmere for modparten at pege på klienten. Hvor længe oplysningerne gemmes, varierer.
Omvendt kan sporene også begrænse skaden. Viser de kun få logins over kort tid, kan det understøtte klientens forklaring om omfanget.
Hvad klientens egne enheder viser
Den computer eller telefon, klienten brugte, kan rumme:
- gemte adgangskoder og automatisk udfyldning,
- browserhistorik med adresser fra mailtjenesten,
- hentede vedhæftninger og skærmbilleder med tidsstempler,
- synkronisering, hvor modpartens konto stadig er logget ind i en app.
Det sidste ses ofte efter samliv. Modpartens konto er stadig koblet til en app på en fælles tablet, og klienten har “bare åbnet den”. Det er en anden situation end et gættet password, men det er stadig adgang til en andens konto. Sondringen kan have betydning for vurderingen, og sporene kan vise, hvilken situation der er tale om.
Få klientens forklaring nu
Notér klientens forklaring, mens den er frisk, og gem notatet internt:
- Hvilken konto, og hvordan var adgangen?
- Hvornår første gang, og hvor mange gange?
- Fra hvilke enheder og netværk?
- Hvad blev læst, kopieret eller hentet?
- Blev der ændret noget i kontoen?
- Hvem kender til det?
Svarene skal kunne holdes op mod modpartens loginlogs. Et upræcist svar nu er sværere at rette senere. → Tjekliste til det første møde med klienten
Materialet: isolér det
Det materiale, klienten har skaffet, bør håndteres for sig:
- Modtag det samlet, gerne på et medie eller via et link, ikke spredt i mange mails.
- Registrér, hvad der er modtaget, hvornår og fra hvem.
- Beregn hashværdier, så det senere kan vises, at materialet ikke er ændret på kontoret.
- Begræns adgangen til de medarbejdere, der arbejder på sagen.
- Læg det ikke ind i dokumentsystemet sammen med sagens øvrige bilag, før det er besluttet, om det skal bruges.
Så kan advokaten senere redegøre for, hvad kontoret har haft, og hvad det er brugt til. → Advokatkontorets håndtering af digitalt bevismateriale
Den IT-sagkyndige må heller ikke logge ind
Klienter foreslår af og til, at en IT-sagkyndig “sikrer det ordentligt” med den adgangskode, klienten har. Det sker ikke. En sagkyndig sikrer kun data, som opdragsgiveren har ret til at give adgang til. Det gælder også, selv om kontoen teknisk er åben på en fælles enhed.
Den sagkyndige kan derimod sikre klientens egne enheder, så sporene efter klientens adgang er dokumenteret, før de forsvinder af sig selv. Det kan være nyttigt, hvis modparten rejser spørgsmålet.
Fra viden til lovlig bevisførelse
Klienten ved nu, at bestemte mails eller filer findes. Den viden kan i nogle tilfælde gøre det muligt at beskrive data præcist i en editionsbegæring eller en opfordring, så de fremlægges ad lovlig vej. → Editionsbegæring set fra IT-siden
Om og hvordan advokaten må gøre det, afhænger af de advokatetiske regler og af omstændighederne.
Det er også værd at overveje, om oplysningerne kan bevises på anden måde. Mange af de mails, klienten har set, findes måske også hos klienten selv, hos en kollega eller hos en tredjemand.
Når modparten opdager det
Opdager modparten adgangen, kan det ske ved en sikkerhedsadvarsel, et nyt enhedslogin eller en læst markering, der ikke var modpartens. Reaktionen kan være et modkrav eller et nyt tema i den civile sag. Klientens forklaring og de sikrede spor er da det bedste grundlag for at svare præcist.
Klientens egne konti
Situationen går ofte begge veje. Har klienten haft adgang til modpartens konto, har modparten måske også haft adgang til klientens. Det gælder især efter samliv eller ved delte adgangskoder i en virksomhed. Gennemgå derfor også klientens konti for ukendte logins, videresendelsesregler og tilknyttede enheder. Sikr oplysningerne, før adgangskoder ændres. Ellers kan sporene af modpartens adgang forsvinde, og klienten står uden dokumentation, hvis spørgsmålet bliver centralt i sagen.
Praktisk rækkefølge de første dage
- Samme dag: Klienten får klar besked om at stoppe og om ikke at slette noget. Beskeden gives skriftligt, så den kan dokumenteres.
- Samme dag: Klientens forklaring noteres efter spørgsmålene ovenfor.
- Inden for få dage: Materialet modtages samlet, registreres og isoleres med hashværdier.
- Inden for få dage: Klientens egne enheder sikres, hvis sporene efter adgangen kan få betydning. Det gælder især enheder, som klienten skal aflevere, sælge eller nulstille.
- Herefter: Advokaten vurderer, om materialet kan eller skal bruges, og om de samme oplysninger kan skaffes ad lovlig vej.
- Løbende: Klientens egne konti gennemgås for spor af modpartens adgang, og oplysningerne sikres, før adgangskoder ændres.
Rækkefølgen sikrer, at det tekniske billede er dokumenteret, før der træffes beslutninger, der ikke kan gøres om. En sikring af klientens enheder er ikke en blåstempling af adgangen. Den giver advokaten et faktuelt grundlag at rådgive ud fra, også hvis det viser sig, at adgangen var mere omfattende, end klienten først fortalte.
Typiske fejl
- At lade klienten hente “det sidste” først.
- At slette spor på egne enheder for at skjule adgangen.
- At blande materialet med sagens øvrige bilag uden registrering.
- At bede en IT-sagkyndig om at bruge klientens adgang.
- At antage, at modparten ikke kan se loginhistorikken.
Har klienten været inde i modpartens konto, bør en IT-sagkyndig inddrages tidligt til at sikre klientens egne enheder og vurdere, hvad sporene kan vise.
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
