En stævning skal forkyndes. Det står i retsplejeloven § 153, stk. 1. Meget af forkyndelsen foregår i dag digitalt, og når modparten bor eller har hjemsted i udlandet, kommer flere led til. Bliver det senere bestridt, at forkyndelse er sket, eller hvornår den skete, er svaret ofte at finde i digitale spor. Denne artikel gennemgår formerne set fra IT-siden og hvad advokaten bør sørge for er dokumenteret.
Spørgsmålet om, hvornår en meddelelse i Digital Post er kommet frem, er behandlet i Digital Post og e-Boks som bevis for modtagelse. Her er fokus på forkyndelsen.
Formerne i hovedtræk
Retsplejelovens § 155, stk. 1, nævner seks former. To af dem er digitale:
- Digital forkyndelse (nr. 2): meddelelsen gøres tilgængelig ved digital kommunikation, og modtageren anmodes om at bekræfte modtagelsen.
- Forenklet digital forkyndelse (nr. 3): meddelelsen gøres tilgængelig i en digital postkasse, der bruges til sikker digital kommunikation med det offentlige.
De øvrige former er brevforkyndelse, postforkyndelse, stævningsmandsforkyndelse og telefonforkyndelse. Også flere af dem har digitale elementer, fx en telefonforkyndelse, der efterfølgende bekræftes skriftligt.
Hvornår er der forkyndt?
Lovens regler om tidspunktet er forskellige for de to digitale former, og de knytter sig til forskellige tekniske hændelser.
- Digital forkyndelse (§ 156 b) · Hvornår anses der for forkyndt?: Når modtageren bekræfter modtagelsen med digital signatur eller en personligt underskrevet kopi. Tidspunktet er som udgangspunkt den dag, modtageren angiver. · Det tekniske spor: Den signerede bekræftelse og dens registrerede modtagelsesdato
- Forenklet digital forkyndelse (§ 156 c) · Hvornår anses der for forkyndt?: Når meddelelsen, beskeden eller et bilag åbnes eller på anden måde behandles. Forkyndelsen sker den dag. · Det tekniske spor: Postløsningens registrering af åbning eller behandling
Forskellen er vigtig. Ved forenklet digital forkyndelse er det ikke afsendelsen, men åbningen eller behandlingen, der tæller. Hvis en meddelelse ligger uåbnet, er der efter reglen ikke forkyndt på den måde.
Hvad der præcist tæller som “anden behandling”, og hvordan postløsningen registrerer det, er et teknisk spørgsmål om den konkrete løsning.
Forkyndelse for virksomheder
For juridiske personer kan brevforkyndelse, digital forkyndelse og forenklet digital forkyndelse ske på virksomhedens postadresse eller digitale adresse, jf. § 157 a, stk. 1. Det betyder, at en meddelelse kan være forkyndt, selv om den ligger i en fælles postkasse, som ingen i ledelsen har set. For virksomhedsklienter er det et argument for at have styr på, hvem der læser den digitale post, og at adgangen logges. → Digital Post og e-Boks som bevis for modtagelse
En mail er ikke en forkyndelse
Det sker, at en stævning eller et udkast sendes til modparten pr. almindelig mail, før eller samtidig med den formelle forkyndelse. Det kan være praktisk, men det er ikke i sig selv en forkyndelse efter § 155.
Efter § 163, stk. 2, anses forkyndelse dog for sket, hvis dokumentet er kommet modtageren i hænde, selv om reglerne om forkyndelsesformen ikke er fulgt. Om en mail opfylder det, afhænger af beviset for, at den faktisk er nået frem og kommet modtageren i hænde. Det er netop det, der kan være svært at vise. → Hvornår er en mail kommet frem?
Er der sendt en mail, bør den gemmes i originalformat med header, og eventuelle svar fra modparten bør sikres. Et svar, der henviser til indholdet, er et langt stærkere spor end en leveringsrapport.
Forkyndelse i udlandet
Har modparten kendt bopæl eller opholdssted i udlandet, og kan forkyndelse ikke ske her i landet efter reglerne om post- og stævningsmandsforkyndelse, sker forkyndelse efter § 158 ved brevforkyndelse eller på den måde, der er foreskrevet ved konvention eller i det pågældende lands lov.
Inden for EU gælder efter § 159 a aftalen af 19. oktober 2005 mellem Det Europæiske Fællesskab og Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter samt forkyndelsesforordningen. Den konkrete fremgangsmåde afhænger af landet.
Efter § 159, stk. 1, nr. 2, kan der forkyndes i Statstidende, hvis den fremmede myndighed nægter eller undlader at efterkomme en anmodning om forkyndelse efter § 158. Meddelelsen skal så også sendes med posten, jf. stk. 3.
De digitale spor ved udenlandsk forkyndelse
Forkyndelse i udlandet trækker ofte ud. Undervejs opstår en lang række digitale spor, som kan få betydning, hvis tidspunktet eller gyldigheden senere bestrides:
- korrespondance med den danske ret og eventuelt den udenlandske myndighed,
- kvitteringer for afsendelse og modtagelse,
- oversættelser og den version, der blev sendt,
- eventuel kontakt fra modparten, der viser kendskab til sagen.
Gem dem samlet og i originalformat. Notér, hvilken version af stævningen og bilagene der er sendt, og bevar en hashværdi af filerne. Det gør det muligt senere at vise præcis, hvad modparten har modtaget.
Forkyndelse for advokaten
Har en part antaget en advokat, kan forkyndelse vedrørende sagen ske for advokaten, jf. § 161. Det løser mange praktiske problemer, men forudsætter, at det er klart, at advokaten repræsenterer parten i sagen. En mail fra en advokat, der skriver på en udenlandsk virksomheds vegne, kan være et vigtigt spor her. Den bør sikres med header og vedhæftninger.
Når klienten er den, der skal forkyndes for
Situationen kan også være omvendt. Klienten er sagsøgt og har fået en meddelelse i sin digitale postkasse. Her er det vigtigt at vide, at åbning af en meddelelse kan være den hændelse, der udløser forkyndelsen og dermed frister. Det betyder ikke, at klienten skal lade være med at åbne sin post. Men tidspunktet for åbningen bør noteres, og meddelelsen bør sendes videre til advokaten med det samme. For virksomheder bør det være klart, hvem der holder øje med den digitale postkasse, også i ferier.
Typiske fejl
- At gå ud fra, at en meddelelse er forkyndt, fordi den er afsendt.
- At sende stævningen pr. mail og regne det for forkyndelse uden bevis for modtagelse.
- At overse, at forenklet digital forkyndelse kræver åbning eller behandling.
- At miste overblikket over, hvilken version af dokumenterne der blev sendt til udlandet.
- At slette modpartens svar eller henvendelser, der viser kendskab til sagen.
Tjekliste
- ☐ Forkyndelsesformen er kendt og noteret
- ☐ Bekræftelse eller registrering af åbning er sikret, hvor den findes
- ☐ Mails til modparten om sagen er gemt i originalformat med header
- ☐ Ved udenlandsk forkyndelse er den sendte version og oversættelse gemt med hashværdi
- ☐ Al korrespondance om forkyndelsen er samlet ét sted
- ☐ Modpartens henvendelser, der viser kendskab til sagen, er sikret
Hvis forkyndelsen bliver bestridt, er det ofte de små digitale spor, der afgør, hvad retten kan lægge til grund. Bliver sagen afgjort uden modpartens medvirken, kan spørgsmålet komme igen. → Udeblivelsesdom og digitale beviser
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
