Digitale beviser er lette at skaffe på måder, der ikke burde være brugt. En medarbejder kopierer en mailboks på vej ud ad døren. En ægtefælle logger ind på den andens konto med en kendt adgangskode. En part lægger en app på en delt tablet. Når materialet først ligger hos advokaten, er spørgsmålet, om det kan bruges, og hvad det koster sagen at bruge det.
Den juridiske vurdering hører hos advokaten. Fra IT-siden er der to pointer: Måden et bevis er skaffet på, efterlader ofte selv spor. Og materiale, der er skaffet uden adgang, er ofte også dårligt sikret.
Udgangspunktet i civile sager
I civile sager afgør retten på grundlag af forhandlingerne og bevisførelsen, hvilke faktiske omstændigheder der lægges til grund. Det følger af retsplejelovens § 344, stk. 1. Retsplejelovens regler om civile sager indeholder ikke en udtrykkelig regel om, at beviser skaffet på ulovlig måde skal afvises. Spørgsmålet afgøres efter en konkret vurdering, hvor bl.a. krænkelsens karakter og bevisets betydning kan indgå.
Det betyder ikke, at det er risikofrit at bruge materialet. Det kan påvirke rettens syn på parten, føre til modkrav og give modparten et nyt tema i sagen. Det kan også være ulovligt i sig selv og have følger for klienten uden for den civile sag.
Typiske situationer med digitale beviser
- Kopieret mailboks eller fildrev. En medarbejder har taget en kopi af arbejdsgiverens data, eller en arbejdsgiver har læst en medarbejders private mails på arbejdsudstyr.
- Adgang til en andens konto. Login med en adgangskode, der var gemt, gættet eller kendt fra samlivet.
- Skjulte optagelser og overvågning. Lyd, video eller placering optaget uden de andres viden.
- Data fra en delt enhed. En familiecomputer eller tablet, hvor flere personers konti er logget ind.
- Overvågningsapps. Programmer, der videresender beskeder eller placering fra en andens telefon.
Situationerne er forskellige juridisk. Lydoptagelser af egne samtaler vurderes fx anderledes end optagelser af andres samtaler. → Lydoptagelser som bevis
Gråzonerne
Mange sager ligger mellem det klart tilladte og det klart ulovlige. En medarbejder havde adgang til mappen i sit arbejde, men kopierede den til en privat konto. En ægtefælle brugte en fælles computer, hvor den andens konto stod åben. En arbejdsgiver gennemgik en arbejdsmail, hvor der også lå private beskeder.
I gråzonerne er de tekniske detaljer vigtige. Hvilken adgang var tildelt, og hvornår blev den ændret? Var kontoen åben på enheden, eller blev der logget ind? Det kan ofte dokumenteres med rettighedsoversigter, logs og enhedens indstillinger. → Medarbejderens private data på arbejdsudstyr
Tilvejebringelsen efterlader spor
Det overses ofte, at selve tilvejebringelsen kan dokumenteres. Det gælder begge veje.
- En mailtjeneste logger typisk logins med tidspunkt, IP-adresse og enhed. Modparten kan finde et login, der ikke var modpartens eget.
- En kopiering til et USB-drev eller en privat cloudkonto kan efterlade spor på arbejdscomputeren og i virksomhedens logs.
- En overvågningsapp efterlader spor på den telefon, den var installeret på.
- Klientens egen computer kan vise gemte adgangskoder, browserhistorik og hentede filer.
Spørgsmålet “hvordan har I fået dette?” kan derfor blive et bevistema i sig selv. Svarer klienten upræcist, og viser modpartens logs noget andet, er det et problem for troværdigheden, også i resten af sagen.
Spørg klienten, før materialet bruges
Inden et bevis med uklar oprindelse indgår i et processkrift, bør advokaten have klare svar på:
- Hvor kommer materialet fra, og hvem har skaffet det?
- Hvilken adgang havde klienten? Var den givet, delt, glemt at lukke eller taget?
- Hvornår skete det, og er det sket flere gange?
- Hvilke enheder og konti blev brugt?
- Er noget slettet, ændret eller videresendt undervejs?
- Hvem har ellers fået materialet?
Svarene bør noteres internt, så de kan sammenholdes med de tekniske spor, hvis spørgsmålet senere kommer op. → Klienten har selv sikret beviserne
Lovlighed og ægthed er to spørgsmål
Selv hvis materialet må bruges, er det ikke sikkert, at det er godt bevis. Materiale skaffet i det skjulte er typisk:
- videresendt eller kopieret i stedet for sikret med metadata,
- udvalgt af klienten, så sammenhængen mangler,
- uden dokumentation for, hvor og hvornår det er hentet.
Modparten vil ofte kunne angribe både lovligheden og ægtheden. En IT-sagkyndig kan vurdere ægtheden, men ikke reparere en manglende kilde.
Find en lovlig vej til de samme data
Ofte er det bedste brug af tvivlsomt materiale at lade det pege på, hvad der findes, og så skaffe det ad lovlig vej. Ved klienten, at en bestemt mail eller logfil findes, kan den beskrives præcist i en editionsbegæring efter retsplejelovens § 298. En præcis beskrivelse øger chancen for, at begæringen imødekommes. → Editionsbegæring set fra IT-siden
Andre veje er en opfordring til modparten, syn og skøn over modpartens systemer eller bevissikring i fogedretten, når der er risiko for, at data forsvinder. → Fogedretlig bevissikring
Om advokaten må basere en begæring på viden fra materialet, er en juridisk vurdering.
Når modparten fremlægger sådant materiale
Fremlægger modparten noget, klienten mener er skaffet uden adgang, kan klienten selv bidrage med dokumentation:
- loginhistorik og sikkerhedsadvarsler fra egne konti,
- oversigt over enheder, der har været logget ind,
- spor efter apps eller videresendelsesregler på egne enheder.
Disse data skal sikres, før klienten ændrer adgangskoder eller fjerner enheder. Ellers kan sporene forsvinde. Se også Indsigelse mod et digitalt bevis’ ægthed.
Hvad en IT-sagkyndig kan undersøge om oprindelsen
Når oprindelsen er omstridt, kan en IT-sagkyndig typisk belyse:
- om en fremlagt fil er en kopi af en fil fra en bestemt konto eller enhed, ved sammenligning af hashværdier og metadata,
- om en mailboks er eksporteret, og i givet fald med hvilket program og hvornår, hvis eksportfilen foreligger,
- hvilke logins der fremgår af en kontos log, og om de kommer fra enheder, som kontohaveren genkender,
- om en overvågningsapp har været installeret på en telefon, og i hvilken periode, hvis telefonen kan undersøges.
Det kan den sagkyndige ikke: afgøre, om en adgang var tilladt, fx fordi en adgangskode var delt i fællesskab, eller om kontohaveren havde accepteret, at den anden brugte computeren. Logs viser, at der blev logget ind, ikke om det skete med samtykke. Den sagkyndige kan heller ikke afgøre, hvilken person der sad ved enheden, hvis flere havde adgang. Det må belyses med forklaringer, og den tekniske beskrivelse bør derfor holdes adskilt fra den juridiske vurdering af lovligheden.
Persondata
Ulovligt tilvejebragt materiale indeholder ofte personoplysninger om tredjemand. Det skal håndteres med samme omhu som andet bevismateriale: begrænset adgang på kontoret, ingen unødige kopier og kun den del, der er relevant, i bilagene.
Typiske fejl
- At fremlægge materialet, før klienten har forklaret, hvordan det er skaffet.
- At tro, at måden at skaffe det på ikke kan dokumenteres.
- At lade klienten skaffe “lidt mere” for at styrke sagen.
- At glemme, at materialet også skal holde til et angreb på ægtheden.
- At ændre adgangskoder og fjerne enheder, før sporene er sikret.
Er der tvivl om, hvad der kan dokumenteres om et bevis’ oprindelse, eller om modparten har haft adgang til klientens konti, bør en IT-sagkyndig inddrages, før der tages stilling i processkrifterne.
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
