Forligsmægling ved retten

I civile sager i første instans mægler retten forlig. Det står i retsplejelovens § 268, stk. 1. Mæglingen kan undlades, hvis det på forhånd må antages, at den vil være forgæves, og den kan også foretages, når sagen er indbragt for en højere instans.

Forligsmægling er ikke det samme som retsmægling. Ved forligsmægling er det dommeren i sagen, der mægler, typisk under det forberedende møde eller under hovedforhandlingen. Retsmægling er en særskilt ordning med en retsmægler og egne regler om fortrolighed. Den er beskrevet i Retsmægling i sager med digitale beviser.

Denne artikel handler om, hvordan det tekniske billede påvirker forligsmæglingen, og hvad et forlig bør indeholde, når der er data involveret.

Dommeren har kendskab til sagen

Den vigtigste forskel fra andre forhandlinger er, at den, der mægler, også skal dømme, hvis der ikke indgås forlig. Det påvirker, hvad parterne siger, og hvordan de siger det. Parterne vil være forsigtige med at indrømme svagheder. Til gengæld kan dommerens bemærkninger give et indtryk af, hvordan beviserne opfattes.

For digitale beviser betyder det, at det tekniske grundlag bør være på plads, før mæglingen. Et klart og dokumenteret teknisk billede er et stærkere forhandlingskort end en påstand om, hvad dataene “nok” viser.

Tidspunkterne for mægling

Mægling kan komme på flere tidspunkter, og det tekniske billede ser forskelligt ud på hvert tidspunkt:

Ved det forberedende møde. Ofte er der kun parternes egne bilag og eventuelt en partsindhentet erklæring. Skøn er måske begæret, men ikke gennemført.
Efter skønserklæringen. Det tekniske billede er nu mere klart. En erklæring, der klart støtter den ene parts opfattelse, ændrer ofte begge parters risikovurdering.
Under hovedforhandlingen. Efter retsplejelovens § 365, stk. 3, kan retten med parternes samtykke udsætte sagen på parternes stillingtagen til rettens forligsforslag, når forhandlingerne er sluttet.

Advokaten bør overveje, hvornår det tekniske billede er klart nok til at forhandle på. At bruge penge på et skøn, der alligevel ikke er nødvendigt, er dyrt. At forhandle uden at kende de tekniske svagheder kan være endnu dyrere.

Hvad der kan vises

Ved forligsmægling er der ikke en særlig fortrolighedsordning som ved retsmægling. Det, der siges og fremlægges, sker i sagen. Med parternes tiltræden kan retten dog efter § 269 lukke dørene under mæglingen, hvis det må antages at fremme muligheden for forlig.

Fra IT-siden er det nyttigt at have forberedt:

En kort teknisk opsummering af, hvad dataene viser, og hvad de ikke viser.
En tidslinje over de centrale hændelser, så dommeren hurtigt kan se sammenhængen. → Tidslinjer som bevis
De åbne tekniske spørgsmål, som et skøn ville skulle besvare, og hvad det realistisk vil koste.

Hold opsummeringen kort. En side med de vigtigste fund og en tidslinje på et enkelt ark er lettere at bruge ved et møde end en lang rapport, som ingen når at læse.

Det sidste punkt på listen er ofte det, der rykker. Når begge parter ser, at et skøn vil tage mange måneder og koste et betydeligt beløb, og at svaret måske ikke flytter sagen, bliver et forlig mere attraktivt.

Når modparten har dataene

I mange IT-sager har den ene part dataene, og den anden part har kun sit eget indtryk. Ved forligsmægling kan det være muligt at aftale en begrænset udveksling af data eller en fælles teknisk gennemgang som led i forhandlingen. Det kan løse sagen uden et fuldt skøn. Modellen er beskrevet i Fælles IT-sagkyndig aftalt mellem parterne.

Retsforliget og dataene

Indgås forlig, indføres det i retsbogen efter § 270, stk. 1. Et forlig indgået for retten kan efter § 478, stk. 1, nr. 2, danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse. Det giver gode grunde til at formulere vilkårene om data præcist, fordi de kan få betydning, hvis forliget ikke overholdes.

Vilkår om data bliver ofte aftalt i sidste øjeblik og formuleret upræcist. Typiske emner er:

Tilbagelevering. Hvilke data, i hvilket format, og hvornår?
Sletning. Hvilke kopier, hvor de ligger, og hvordan sletningen dokumenteres. Backup bør nævnes udtrykkeligt.
Undtagelser. Hvad må parterne beholde, fx til regnskab eller dokumentation af selve forliget?
Erklæring. Skal der afgives en erklæring om, at sletningen er sket, og af hvem?
Fremtidige forhold. Skal adgange lukkes, konti overdrages eller domæner flyttes?

Konkrete formuleringer findes i Skabelon: forligsklausul om data, og den tekniske side af sletning er gennemgået i Sletning og tilbagelevering af data efter forlig eller dom.

Hav en teknisk kontakt klar

Under mæglingen opstår der ofte spørgsmål, som kræver et hurtigt teknisk svar: Kan data slettes fra backup? Hvor lang tid tager en udlevering? Kan en erklæring om sletning afgives af klientens egen IT-afdeling? Det er en fordel, hvis klientens IT-ansvarlige eller den sagkyndige kan kontaktes under mødet. Et forlig, der bygger på en forkert antagelse om, hvad der teknisk kan lade sig gøre, kan give en ny tvist.

Gyldigheden af forliget

Efter § 270, stk. 2, hører spørgsmålet om gyldigheden af et indgået forlig under retterne i første instans. Indsigelser, der støttes på fejl ved rettens handlinger, skal dog gøres gældende ved kære. Tvister om, hvorvidt et forlig er overholdt, handler i IT-sager ofte om dokumentation: Blev dataene faktisk slettet? Blev adgangen faktisk lukket? Det kan dokumenteres, hvis det er aftalt hvordan. → Dokumentation af, at et forbud overholdes

Når mæglingen ikke lykkes

Lykkes mæglingen ikke, fortsætter sagen. Det tekniske arbejde, der er lavet til mæglingen, er ikke spildt. Opsummeringen og tidslinjen kan bruges i processkrifterne, og listen over åbne tekniske spørgsmål kan blive grundlaget for et skønstema. Mæglingen kan også have vist, hvilke tekniske punkter modparten lægger vægt på, og hvor parterne faktisk er enige. Det kan bruges til at afgrænse sagen.

Det er samtidig vigtigt, at bevarelsen af data fortsætter. Forhandlinger om forlig er ikke en grund til at lempe et litigation hold.