Ekspertvidne, skønsmand eller partserklæring?

En IT-sagkyndig kan optræde i en civil sag på flere måder. Den samme person kan have sikret data for klienten, skrevet en erklæring om dem og senere blive indkaldt til at forklare i retten. Hver rolle har sin egen vægt, sine egne begrænsninger og sine egne angrebsflader. Blandes rollerne, kan det svække beviset. Denne artikel skiller de tre roller ad og ser på, hvornår hvilken rolle giver mening. Forskellen mellem partsindhentet erklæring og skønserklæring er gennemgået mere detaljeret i Partsindhentet erklæring eller skønserklæring?.

De tre roller

• Sagkyndigt vidne (ekspertvidne) · Hvem vælger: Parten indkalder · Hvad personen udtaler sig om: Egne iagttagelser og handlinger, forklaret med faglig indsigt · Typisk vægt: Afhænger af, hvad vidnet selv har set og gjort
• Skønsmand · Hvem vælger: Retten udmelder · Hvad personen udtaler sig om: Svar på skønstemaet ud fra en uvildig undersøgelse · Typisk vægt: Normalt høj, fordi skønsmanden er uvildig
• Forfatter til partserklæring · Hvem vælger: Parten bestiller · Hvad personen udtaler sig om: Vurdering af materiale, parten har givet adgang til · Typisk vægt: Lavere, fordi den er indhentet af den ene part

Det sagkyndige vidne

Et sagkyndigt vidne, ofte kaldt et ekspertvidne, afgiver forklaring efter de almindelige regler om vidner. Det er et vidne, som har en faglig baggrund, der gør forklaringen mere præcis. Efter retsplejelovens § 168 har enhver som udgangspunkt pligt til at afgive forklaring som vidne.

I IT-sager er det typisk:

• den, der har sikret data for klienten, og som skal forklare, hvordan sikringen foregik,
• en IT-ansvarlig eller ekstern leverandør, der har drevet systemet og kan forklare, hvordan det var sat op,
• den, der opdagede en hændelse og tog de første skridt.

Ekspertvidnets styrke er førstehåndskendskab. Vidnet kan forklare, hvad der faktisk blev gjort, i hvilken rækkefølge og med hvilke værktøjer. Svagheden er, at vidnet ofte har en tilknytning til parten, og at vurderinger ud over det, vidnet selv har set, har begrænset vægt. → Vidneforklaring fra IT-medarbejdere

Skønsmanden

En skønsmand udmeldes af retten efter begæring fra en part, jf. § 196, og besvarer de spørgsmål, retten har godkendt. Skønsmanden er uvildig og har ikke på forhånd været involveret i sagen. Det er netop det, der giver skønserklæringen vægt.

Skønsmanden undersøger materialet selvstændigt. Er data allerede sikret af en anden, vil skønsmanden typisk vurdere sikringen, før den lægges til grund. Det gør det vigtigt, at sikringen er dokumenteret, så den kan efterprøves. → Anmodning om syn og skøn i IT-sager

Partserklæringen

En partsindhentet erklæring er en skriftlig vurdering, som parten selv har bestilt. Den kan laves hurtigt og bruges tidligt, for eksempel til at vurdere sagen eller som grundlag for et skønstema. I retten bliver den ofte mødt med det argument, at den sagkyndige kun har set det, parten har vist.

Efter § 209 a kan retten efter fælles anmodning fra parterne tillade, at parterne fremlægger erklæringer fra hver deres sagkyndige som supplement til eller i stedet for syn og skøn. Det er en særlig ordning, der kræver enighed. → Afhjemling af en IT-skønserklæring

Når den samme person har flere roller

Det er almindeligt, at den IT-sagkyndige, der sikrede data, også bliver bedt om at skrive en erklæring. Det kan være praktisk, men det har konsekvenser:

• Vidne om sikringen, sagkyndig om indholdet. Den, der har sikret, er det naturlige vidne om sikringen. Den samme person kan også vurdere indholdet, men vurderingen bliver angrebet med argumentet om, at personen er parts sagkyndig.
• Ikke skønsmand bagefter. Den, der har arbejdet for den ene part i sagen, vil normalt ikke kunne udmeldes som skønsmand. → Uvildighed og inhabilitet hos IT-sagkyndige
• Hold rollerne adskilt i dokumenterne. En sikringsrapport beskriver, hvad der er gjort. En erklæring vurderer, hvad det betyder. Det er en fordel, at de er to dokumenter.

Sådan vælges rollen

Valget afhænger af, hvad der skal bevises, og hvor i sagen man er.

1. Skal det vises, hvordan data blev sikret eller håndteret? Så er et sagkyndigt vidne med førstehåndskendskab den naturlige vej.
2. Skal retten have en uvildig vurdering af et omstridt teknisk spørgsmål? Så er syn og skøn som regel det stærkeste.
3. Skal klienten have et tidligt overblik, eller skal der forhandles? Så kan en partserklæring være tilstrækkelig, i hvert fald i første omgang.

I mange sager bruges alle tre. En sagkyndig sikrer data og kan vidne om det. En partserklæring bruges til at formulere skønstemaet. En skønsmand besvarer de omstridte spørgsmål. Rækkefølgen er vigtig: sikringen skal ske først, fordi både partserklæringen og skønsmanden typisk bygger på de data, der blev sikret i starten af sagen.

Forberedelse af det sagkyndige vidne

Når en IT-sagkyndig skal vidne om egne handlinger, bør forberedelsen fokusere på dokumentationen:

• Gennemgå sikringsrapport, noter, hashværdier og tidspunkter.
• Afklar, hvor grænsen går mellem iagttagelser og vurderinger.
• Forbered vidnet på, at modparten vil spørge til tilknytning, honorar og metode. → Krydsforhør af en IT-sagkyndig

Rollen skal fremgå af materialet

Det bør være tydeligt for retten og modparten, i hvilken rolle den sagkyndige udtaler sig. Det gælder både i processkrifter og i de dokumenter, den sagkyndige selv har skrevet.

• Angiv i en erklæring, hvem der har bestilt den, og hvilket materiale der er modtaget.
• Angiv i en sikringsrapport, hvem der udførte sikringen, og hvem der var til stede.
• Omtal ikke en partserklæring som en “uvildig vurdering” i processkriftet.
• Forbered ved vidneindkaldelse en kort beskrivelse af, hvad vidnet skal forklare om.

Uklarhed om rollen giver modparten en let indsigelse, som kan flytte fokus fra indholdet til personen. Klarhed om rollen gør det omvendt lettere for retten at vægte forklaringen rigtigt. Det beskytter også den sagkyndige mod at blive afhørt om forhold, der ligger uden for det, vedkommende har påtaget sig.

Typiske fejl

• At bruge partens egen sagkyndige, som om vedkommende var skønsmand.
• At lade sikringsrapport og vurdering stå i samme dokument.
• At bede et vidne om vurderinger, der ligger ud over egne iagttagelser.
• At glemme, at den, der har sikret data, er et vigtigt vidne.
• At vælge en partserklæring, hvor kun en uvildig vurdering kan bære beviset.

Tjekliste

• ☐ Det er afklaret, hvad der skal bevises med sagkyndig hjælp
• ☐ Den, der sikrede data, er identificeret som muligt vidne
• ☐ Sikringsrapport og vurdering er adskilte dokumenter
• ☐ Det er vurderet, om syn og skøn er nødvendigt
• ☐ Uvildighed er overvejet, hvis den sagkyndige kan blive foreslået som skønsmand

→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig og skønsmand hos Nielco IT