Hvad skal en IT-skønserklæring indeholde?

Skønserklæringen er det dokument, hele skønnet munder ud i. I en IT-sag er den ofte det vigtigste bevis, fordi retten sjældent selv kan vurdere, om et system virker, eller om en fil er ændret. Alligevel er der ikke en fast formel for, hvordan en skønserklæring skal se ud. Retsplejeloven fastlægger rammen, domstolenes blanket giver strukturen, og resten afhænger af spørgsmålene og skønsmandens faglighed.

Denne side handler om skønserklæringen, ikke om partsindhentede erklæringer. Den forklarer, hvad advokaten kan forvente af en IT-skønserklæring, hvilke mangler der går igen, og hvornår det giver mening at reagere med supplerende spørgsmål. En gennemgang af afsnittene i en partsindhentet erklæring står i Skabelon: indholdet i en IT-erklæring.

Rammen i retsplejeloven

Skønsmanden besvarer spørgsmålene ved en skriftlig erklæring til retten (retsplejeloven § 204, stk. 1). Domstolsstyrelsen fastsætter regler om, at der ved syn og skøn skal bruges særlige blanketter til spørgsmål og svar, og kan fastsætte regler om et særligt format, herunder digitalt (§ 204, stk. 3). Domstolene vejleder om syn og skøn på domstol.dk.

Loven indeholder tre regler, der direkte handler om erklæringens indhold og kvalitet:

• Mangelfuld erklæring. Er erklæringen mangelfuld, kan retten pålægge skønsmanden at omgøre eller supplere den i en yderligere skriftlig erklæring (§ 204, stk. 1).
• Flere skønsmænd. Afgives erklæringen af to eller flere skønsmænd, skal hver enkelts mening fremgå, hvis der ikke er enighed, eller hvis skønsmændene repræsenterer forskellige fagområder (§ 204, stk. 2).
• Fremgangsmåden. Klage over skønsmandens fremgangsmåde ved skønsforretningen fremsættes over for den ret, der har udpeget skønsmanden, og retten kan pålægge skønsmanden at omgøre eller supplere forretningen (§ 203, stk. 2).

Ud over det er det spørgsmålene, der styrer. Skønsmanden svarer på det, der er spurgt om.

Hvad en IT-skønserklæring bør indeholde

En god IT-skønserklæring kan læses af en dommer uden IT-baggrund og efterprøves af en anden sagkyndig. Det kræver mere end et svar under hvert spørgsmål.

Et svar på hvert spørgsmål. Hvert spørgsmål besvares for sig, og svaret begynder med en klar konklusion, før forklaringen kommer. Kan et spørgsmål ikke besvares, skal erklæringen sige det og forklare hvorfor, fx at data ikke længere findes, eller at spørgsmålet forudsætter en juridisk vurdering.

Grundlaget for svaret. Hvilke data, systemer, dokumenter og forklaringer bygger svaret på? Har skønsmanden set selve systemet eller kun parternes beskrivelser af det? Har skønsmanden fået materiale fra den ene part, bør det fremgå, og det bør også fremgå, om modparten har haft adgang til det samme.

Skønsforretningen. Hvornår og hvor fandt besigtigelsen sted, hvem deltog, og hvad blev undersøgt eller demonstreret? Fik skønsmanden fjernadgang eller en kopi af data, bør det stå, hvordan og hvornår. → Besigtigelsen: skønsforretningen i en IT-sag

Sikring og identifikation af data. Er data kopieret som led i skønnet, bør erklæringen angive, hvordan kopien er lavet, og hvordan den kan identificeres, typisk med hashværdier. Det gør det muligt senere at vise, at det undersøgte er det samme som det sikrede. → Chain of custody i civile sager

Metode og værktøjer. Hvad er der gjort for at nå frem til svaret? Ved tekniske undersøgelser bør værktøjer og versioner nævnes, så en anden sagkyndig kan gentage arbejdet.

Adskillelse af fund og vurdering. Det skal være tydeligt, hvad skønsmanden har konstateret i data, og hvad der er en faglig vurdering af, hvad fundene betyder. Vurderingen bør angive, hvor sikker den er, og hvilke andre forklaringer der er overvejet.

Forbehold. Hvilke data manglede, hvad kunne ikke testes, og hvilke forudsætninger bygger svaret på?

Bilag. Logudtræk, tidslinjer, testresultater og oversigter, der understøtter svarene. Bilagene skal kunne findes ud fra henvisninger i teksten.

Typiske mangler i IT-skønserklæringer

Disse mangler går igen:

• Svaret ligger ikke i svaret. Der kommer en lang teknisk beskrivelse, men konklusionen på det konkrete spørgsmål står ikke klart.
• Spørgsmålet er omformuleret. Skønsmanden svarer på et beslægtet spørgsmål, fordi det oprindelige var uklart, uden at sige det.
• Uklart datagrundlag. Det fremgår ikke, om svaret bygger på systemet, en kopi, eller på en parts oplysninger.
• Tidspunktet er glemt. Et system kan være ændret siden tvisten. Erklæringen siger ikke, om den beskriver systemet, som det var dengang, eller som det er i dag.
• Tidszoner og tidsstempler. Tidspunkter angives uden kilde eller tidszone, så de ikke kan sammenholdes med parternes egne oplysninger.
• Juridiske ord. Formuleringer som “væsentlig mangel” eller “uforsvarligt” glider ind i en teknisk erklæring, selv om det er rettens vurdering.
• Ingen forbehold om manglende adgang. Har en part ikke givet adgang til et system, bør det fremgå, hvilke svar det har påvirket.

Hvordan en erklæring læses kritisk, er beskrevet i Sådan læser du en IT-sagkyndig rapport.

Hvornår supplerende spørgsmål giver mening

Efter erklæringens afgivelse kan parterne efter rettens bestemmelse stille supplerende spørgsmål til skønsmanden (§ 205, stk. 1). Spørgsmålene sendes til retten og modparten inden en frist, som retten fastsætter, og retten afgør, om de skal besvares skriftligt i en supplerende skønserklæring eller mundtligt i et retsmøde (§ 205, stk. 2).

Supplerende spørgsmål er typisk det rigtige værktøj, når:

• et svar er uklart eller ikke tager stilling til hele spørgsmålet
• grundlaget for et svar ikke fremgår, og det har betydning for vægten
• erklæringen bygger på en forudsætning, der ikke er nævnt eller er omtvistet
• der er kommet nye oplysninger efter erklæringen, som skønsmanden bør forholde sig til
• skønsmanden ikke har behandlet en nærliggende alternativ forklaring

Er problemet derimod, at erklæringen formelt ikke lever op til opgaven, fx fordi spørgsmål er sprunget over, kan det være relevant at bede retten pålægge skønsmanden at supplere den efter § 204, stk. 1. Og er det skønsmandens fremgangsmåde under forretningen, der var problemet, er klage efter § 203, stk. 2, vejen. Valget mellem disse muligheder er en juridisk vurdering.

Er uenigheden i virkeligheden faglig, så parten mener, at skønsmanden har taget fejl, er supplerende spørgsmål sjældent nok. Så kan afhjemling i retten efter § 206 eller i sidste ende fornyet skøn efter § 209 komme på tale. → Supplerende spørgsmål til skønsmanden, Supplerende skøn og overskøn i IT-sager og Afhjemling af en IT-skønserklæring

Mange mangler kan forebygges i spørgsmålene

En stor del af de mangler, der viser sig i erklæringen, har rod i skønstemaet. Spørgsmål, der ikke angiver periode, system eller datakilde, giver svar, der heller ikke gør det. Spørgsmål, der beder om flere ting på én gang, giver svar, der blander dem sammen.

Det betaler sig derfor at bruge tid på spørgsmålene, før de sendes til retten, og gerne at få en IT-sagkyndig til at læse dem igennem fra den tekniske side. → Syn og skøn i IT-sager: gode og dårlige spørgsmål og Skabelon: skønstema i en IT-sag

Bistand fra Nielco IT

Nielco IT er John Nielsen, IT-sagkyndig med retssagserfaring, der arbejder for parter, advokater og domstole. Nielco IT kan gennemgå en IT-skønserklæring teknisk, også i form af en second opinion, pege på uklare svar og manglende grundlag og hjælpe med at formulere supplerende spørgsmål. Har Nielco IT arbejdet for den ene part, kan John Nielsen ikke samtidig være skønsmand i samme sag.

→ IT-sagkyndig for advokater · Send en sag