IT-erklæringen i en retssag

En IT-erklæring er en skriftlig vurdering fra en IT-sagkyndig af konkrete tekniske forhold i en sag. Når den bestilles af den ene part, kaldes den en partsindhentet erklæring. Den kan laves hurtigt og give advokaten et teknisk grundlag tidligt i sagen. Men dens værdi som bevis afhænger af, hvornår den er indhentet, hvordan opdraget er formuleret, og om metoden kan efterprøves.

Siden her handler om den partsindhentede IT-erklæring: hvornår den kan bruges, hvad den bør indeholde, og hvordan den spiller sammen med syn og skøn. Den grundlæggende sammenligning med skønserklæringen findes i Partsindhentet erklæring eller skønserklæring?.

Timingen afgør meget

Før sagsanlæg: § 341 a

Efter retsplejelovens § 341 a, stk. 1, kan erklæringer om konkrete forhold af teknisk, økonomisk eller lignende karakter, som en part har indhentet hos sagkyndige inden sagsanlægget, fremlægges som bevis. Det gælder dog ikke, hvis erklæringens indhold, omstændighederne ved dens tilblivelse eller andre forhold giver grundlag for at fravige udgangspunktet.

Har en part fremlagt en sådan erklæring, kan modparten fremlægge en tilsvarende erklæring, selv om den først har kunnet indhentes efter sagens anlæg.

To ting følger af det. For det første er det en fordel at få IT-erklæringen på plads, før stævningen sendes. For det andet afhænger værdien af, hvordan erklæringen er blevet til. Et ledende opdrag eller et skævt datagrundlag kan blive brugt mod den. → Vurdering af digitale beviser før sagen

Efter sagsanlæg

En erklæring, som en part på egen hånd indhenter, efter at sagen er anlagt, er ikke omfattet af § 341 a. Advokaten må regne med, at den kun får begrænset vægt, eller at modparten protesterer mod fremlæggelsen. Under en verserende sag er syn og skøn den normale vej til en sagkyndig vurdering.

Der er en særlig mulighed: Efter § 209 a kan retten efter fælles anmodning fra parterne tillade, at hver part fremlægger erklæringer fra sine egne sagkyndige som supplement til eller i stedet for syn og skøn. Det kræver enighed mellem parterne og rettens tilladelse. Tilladelsen omfatter også ankeinstansen.

Er der ingen sag endnu, men behov for et uvildigt skøn, kan retten efter § 343 tillade bevisoptagelse, også syn og skøn, uden for en verserende retssag. → Bevisoptagelse uden retssag

Hvad en IT-erklæring skal indeholde

En erklæring, der skal kunne bruges i en retssag, bør som minimum have disse dele:

1. Opdraget. De spørgsmål, den sagkyndige er bedt om at besvare, gengivet ordret.
2. Den sagkyndige. Kvalifikationer og en erklæring om tilknytning til parter, systemer og leverandører.
3. Datagrundlaget. Hvilke enheder, konti, filer og perioder der er undersøgt, og hvad der ikke var tilgængeligt.
4. Sikringen. Hvordan data er sikret, af hvem og hvornår, med hashværdier og en log over håndteringen.
5. Metoden. Værktøjer, versioner og fremgangsmåde, beskrevet så en anden sagkyndig kan gentage arbejdet.
6. Fundene. Det, der er konstateret, adskilt fra vurderingerne.
7. Vurderingen. Den faglige konklusion på hvert spørgsmål med angivelse af sikkerhed.
8. Forbehold og alternative forklaringer. Hvad der kan tale imod, og hvad dataene ikke kan vise.
9. Bilag. Uddrag, tidslinjer og tekniske oversigter, der gør det muligt at efterprøve fundene.

En detaljeret skabelon findes i Skabelon: indholdet i en IT-erklæring. Hvordan en færdig erklæring vurderes, er beskrevet i Sådan læser du en IT-sagkyndig rapport.

Opdraget styrer læsningen

Erklæringen bliver læst i lyset af opdraget. Et opdrag, der beder den sagkyndige om at bekræfte klientens opfattelse, giver en erklæring, som modparten let kan angribe. Et neutralt opdrag, der beder den sagkyndige undersøge, om bestemte spor findes, og beskrive dem, giver en erklæring, der kan stå for en modpart og en domstol.

Opdraget bør også angive, hvad den sagkyndige ikke skal tage stilling til, typisk juridiske spørgsmål som ansvar eller misligholdelse. → Opdraget til den IT-sagkyndige og Skabelon: opdrag til en partsindhentet IT-erklæring

Fra IT-erklæring til skønstema

En af de vigtigste anvendelser af en IT-erklæring er som grundlag for et senere skønstema. Erklæringen viser, hvilke data der findes, hvad de kan vise, og hvor de tekniske uenigheder ligger. Det gør det muligt at stille spørgsmål til skønsmanden, der kan besvares, og at undgå spørgsmål, retten vil afvise efter § 197, stk. 2.

Sådan bruges erklæringen i praksis:

• Identificér datakilderne. De systemer, enheder og perioder, erklæringen har afdækket, bliver genstanden i begæringen om syn og skøn. → Anmodning om syn og skøn i IT-sager
• Omsæt fund til neutrale spørgsmål. Et fund om, at filer er kopieret, bliver til et spørgsmål om, hvilke spor den sikrede kopi indeholder. → Skabelon: skønstema i en IT-sag
• Overdrag sikringen. Den sikrede kopi med hashværdier kan stilles til rådighed for skønsmanden, som kan kontrollere den og lave sin egen undersøgelse.
• Hold rollerne adskilt. Den, der har skrevet erklæringen for klienten, bør ikke foreslås som skønsmand i samme sag. → IT-skønsmand i civile sager

Forskellen til skønserklæringen

• Hvem vælger den sagkyndige · Partsindhentet IT-erklæring: Parten · Skønserklæring: Retten udpeger (§ 198)
• Hvem stiller spørgsmål · Partsindhentet IT-erklæring: Parten · Skønserklæring: Begge parter, godkendt af retten (§ 197)
• Tidspunkt · Partsindhentet IT-erklæring: Når som helst, bedst før sagsanlæg · Skønserklæring: Under sagen eller efter § 343
• Bevisvægt · Partsindhentet IT-erklæring: Afhænger af tidspunkt, opdrag og metode · Skønserklæring: Normalt større, fordi skønsmanden er uvildig
• Supplerende spørgsmål og afhjemling · Partsindhentet IT-erklæring: Den sagkyndige kan føres som vidne · Skønserklæring: Efter §§ 205 og 206

Mange sager har brug for begge dele i rækkefølge: sikring, partsindhentet IT-erklæring og derefter syn og skøn, hvis modparten bestrider de tekniske fund.

Når modparten fremlægger en IT-erklæring

Fremlægger modparten en IT-erklæring, bør advokaten undersøge, hvornår den er indhentet, hvilket opdrag der ligger bag, og om datagrundlaget er tilgængeligt for efterprøvning. Efter § 341 a, stk. 1, 2. pkt., kan klienten fremlægge en tilsvarende erklæring, selv om sagen er anlagt. En second opinion kan pege på svagheder, før der tages stilling til syn og skøn. → Second opinion på en IT-erklæring og Modpartens IT-sagkyndige

Bestilling

Nielco IT er John Nielsen, én IT-sagkyndig med retssagserfaring, uden produktsalg og leverandørpartnerskaber. En IT-erklæring bestilles med et skriftligt opdrag. Beskriv sagen og spørgsmålene kort, så afklares tilknytning til parterne, og der aftales tidsplan. → Send en sag og IT-sagkyndig hos Nielco IT