Hvor lang tid tager syn og skøn i en IT-sag?

Det korte svar er, at det afhænger af sagen, og at ingen seriøs IT-sagkyndig kan love en bestemt varighed, før spørgsmålene og dataene er kendt. Det lange svar er mere brugbart: Tiden i et IT-skøn fordeler sig på faser, som hver har sin egen ejer. Nogle faser styres af retten, nogle af parterne, nogle af skønsmanden og nogle af folk, der slet ikke er med i sagen. Kender advokaten faserne, kan tidsplanen lægges, så den holder.

Siden her handler om, hvordan tiden kan planlægges. Hvad der sker, når et skøn alligevel skrider, og hovedforhandlingen er i fare, står i Udsættelse af sagen på grund af IT-skøn.

Lovens rammer for tiden

Retsplejeloven fastsætter ikke, hvor lang tid et skøn må tage. Den giver retten og parterne en række styringsredskaber (retsplejeloven):

• Retten fastsætter en frist for parternes fremsendelse af spørgsmål til skønsmanden (§ 197, stk. 1).
• Den påtænkte skønsmand skal snarest give et overslag over omkostningerne og anmodes samtidig om at oplyse, hvornår erklæringen forventes at foreligge (§ 201, stk. 1). Parterne kan udtale sig om overslaget, før udpegningen (§ 201, stk. 2).
• Retten kan afvise at udpege en skønsmand, som ikke kan svare inden rimelig tid (§ 201, stk. 3).
• Når spørgsmålene sendes til skønsmanden, fastsætter retten en frist for erklæringen. Overholdes fristen ikke, kan retten tilbagekalde udpegningen og udpege en ny skønsmand (§ 202).
• Supplerende spørgsmål sendes til retten og modparten inden en frist, som retten fastsætter (§ 205, stk. 2).

Reglerne viser, at tiden i et skøn er noget, retten og parterne kan tage stilling til undervejs. De viser også, at fristerne fastsættes i den konkrete sag. Der er ingen standardvarighed at henvise til.

Faserne, og hvem der styrer dem

Et IT-skøn kan deles i fem faser. Rækkefølgen er den samme i de fleste sager, men vægten mellem dem varierer meget.

1. Fra begæring til spørgsmål. Retten træffer afgørelse om syn og skøn (§ 196, stk. 3). Derefter sender parterne spørgsmål og eventuelt supplerende spørgsmål til hinandens spørgsmål. Her ejer parterne tiden. Uenighed om formuleringer og indsigelser mod spørgsmål kan trække ud. → Anmodning om syn og skøn i IT-sager

2. Forslag, overslag og udpegning. Parterne foreslår skønsmand, og den påtænkte skønsmand giver overslag over pris og tidspunkt. Her deler retten, parterne og skønsmanden tiden. Indsigelser mod en kandidat kan betyde, at processen starter forfra med en ny. → Sådan findes og udmeldes en IT-skønsmand

3. Adgang og sikring. Skønsmanden skal have adgang til systemer og data, og data skal eventuelt sikres. I IT-sager er det ofte den fase, der er sværest at forudsige, fordi den afhænger af parternes medvirken og af tredjemand som IT-leverandører og cloududbydere. → Skønsmandens adgang til systemer og data

4. Undersøgelse og erklæring. Skønsforretningen, analysen og selve skrivningen. Her ejer skønsmanden tiden, men kun hvis fase 3 er afsluttet. → Besigtigelsen: skønsforretningen i en IT-sag

5. Efter erklæringen. Supplerende spørgsmål, eventuelt en supplerende erklæring og afhjemling i retten. Her ejer parterne og retten igen tiden. → Supplerende spørgsmål til skønsmanden

Tidsoverslaget fra skønsmanden dækker i praksis især fase 4. Det er sjældent fase 4, der overrasker.

Flaskehalse, der er særlige for IT-skøn

Et skøn over en bygning kan ofte gennemføres på en besigtigelsesdag. Et IT-skøn er anderledes, fordi genstanden ofte er data, der først skal fremskaffes. Nogle flaskehalse går igen:

• Data, der ikke er sikret på forhånd. Skal data først findes og kopieres som en del af skønnet, lægges en hel fase ind, der kunne have været klaret tidligere. → Bevissikring før stævning
• Systemer, der har ændret sig. Er et system opdateret eller udskiftet siden tvisten, skal skønsmanden først finde ud af, hvad der stadig kan undersøges, og om der findes en kopi af den gamle tilstand.
• Tredjemand. Data hos en hostingpartner, en tidligere leverandør eller en udenlandsk cloudtjeneste kræver aftaler med nogen, der ikke er part i sagen.
• Uenighed om rammerne for adgang. Hvem må være til stede, må skønsmanden logge på et system i drift, og hvordan beskyttes forretningshemmeligheder? Hvert spørgsmål kan kræve afklaring, før arbejdet kan begynde.
• Datamængden. Store mængder mails eller logdata skal kopieres, indekseres og ofte afgrænses, før de kan analyseres.
• Uklare spørgsmål. Et spørgsmål uden periode eller datakilde fører til afklaring frem og tilbage, ofte gennem retten.

Flere af flaskehalsene er beskrevet fra en anden vinkel i Udsættelse af sagen på grund af IT-skøn. Pointen her er, at de næsten alle ligger før skønsmanden kan gå i gang, og at de derfor kan påvirkes af advokaten.

Sådan planlægges et IT-skøn

Sikr data, før skønnet begæres. Den største enkeltstående tidsrisiko er data, der skal fremskaffes under skønnet. Er data sikret på forhånd og identificeret med hashværdier, kan skønsmanden arbejde på det sikrede materiale. → Chain of custody i civile sager

Lav et datakort. En oversigt over systemer, datakilder, hvem der kontrollerer dem, og omtrentlige mængder giver skønsmanden et bedre grundlag for et realistisk overslag. → Skabelon: datakort

Brug det forberedende retsmøde. Skønnets omfang, spørgsmålenes formulering og tidsplanen kan drøftes med retten og modparten tidligt. → Det forberedende retsmøde i en IT-tung sag

Afklar adgangen, før skønsmanden udpeges. Kan der aftales rammer for adgang til systemer, tilstedeværelse og fortrolighed på forhånd, falder en af de største flaskehalse væk.

Spørg ind til overslaget. Når den påtænkte skønsmand oplyser, hvornår erklæringen forventes at foreligge, er det relevant at vide, hvad tidspunktet forudsætter. Regnes der med, at data er klar, at adgang er aftalt, og at der ikke kommer supplerende spørgsmål? Parterne kan udtale sig om overslaget efter § 201, stk. 2.

Afsæt tid efter erklæringen. Supplerende spørgsmål og afhjemling hører til et normalt IT-skøn. En tidsplan, der slutter ved erklæringen, er ikke en plan for hele skønnet.

Overvej om skøn er den rigtige vej. Kan parterne blive enige, kan en fælles sagkyndig eller erklæringer indhentet af hver part efter § 209 a være et alternativ. Det er en juridisk vurdering, hvilken vej der passer til sagen. → Fælles IT-sagkyndig aftalt mellem parterne og Ekspertvidne, skønsmand eller partserklæring?

Data skal bevares, mens der ventes

Et skøn kan strække sig over lang tid, og imens kører systemerne videre. Logfiler roterer, konti lukkes, og udstyr udskiftes. Bevarelsespligten gælder derfor hele perioden, og det bør aftales, hvem der holder øje med, at de relevante data ikke forsvinder, før skønsmanden har set dem. → Bevarelsespligt og litigation hold

Hvad man kan forvente af skønsmanden

En IT-skønsmand bør melde tidligt, hvis adgang eller data mangler, og hvis det påvirker tidspunktet for erklæringen. Skønsmanden kan ikke forcere modpartens medvirken, men kan gøre retten og parterne opmærksom på, hvad der står i vejen. Et overslag, der siger, hvad det forudsætter, er mere brugbart end en dato uden forbehold.

Bistand fra Nielco IT

Nielco IT er John Nielsen, IT-sagkyndig med retssagserfaring, der arbejder for parter, advokater og domstole i hele landet. Nielco IT kan hjælpe med at sikre data før et skøn, lave et overblik over datakilderne og vurdere, hvad der kan gøre skønnet langsommere end planlagt. Konkrete overslag gives ud fra den enkelte sag.

→ IT-sagkyndig for advokater · Send en sag