Forseglingsværktøj eller IT-sagkyndig?

Der findes i dag flere selvbetjente værktøjer, hvor advokaten eller klienten selv kan sikre en webside eller et opslag. Værktøjet henter siden, gemmer den med skærmbillede og tekniske oplysninger og forsegler resultatet med hashværdi og tidsstempel. Det er hurtigt, enkelt og ofte langt bedre end et almindeligt skærmbillede.

Spørgsmålet er ikke, om værktøjerne er gode eller dårlige. Spørgsmålet er, hvad de kan bevise, og om det er det, sagen har brug for. Denne side er en hjælp til at vælge. Hvordan advokaten selv indsamler forsvarligt fra nettet, er beskrevet i Advokatens egen indsamling af materiale fra nettet, og hvad et tidsstempel juridisk kan bære, i Kvalificeret tidsstempel.

Hvad et forseglingsværktøj kan bevise

Et godt værktøj kan typisk dokumentere:

at en bestemt adresse på et bestemt tidspunkt returnerede et bestemt indhold til værktøjets egen browser eller server,
at det gemte materiale ikke er ændret siden, fordi hashværdien stadig stemmer,
hvilke tekniske oplysninger der fulgte med, fx adresse, tidspunkt og eventuelt serverens svar.

Det er værdifuldt. Det løfter beviset fra “et skærmbillede, nogen har taget” til “en kopi, der kan kontrolleres”.

Hvad værktøjet ikke kan bevise

Forseglingen siger intet om, hvad der lå på siden før eller efter, eller hvem der står bag indholdet. Den siger heller ikke nødvendigvis, hvad andre brugere så. Indhold, der tilpasses efter land, sprog, enhed, login eller tidligere besøg, kan se anderledes ud for værktøjet end for den, sagen handler om.

Det samme gælder for alt, der ikke ligger offentligt på en adresse: beskeder i apps, indhold bag login, data i en mobiltelefon, interne systemer og slettet indhold. Her kan et forseglingsværktøj ikke hjælpe, eller kun med et skærmbillede af det, brugeren selv ser.

Hvornår værktøjet rækker

Et selvbetjent værktøj er ofte tilstrækkeligt, når flere af disse forhold gælder:

Indholdet er offentligt og kræver ikke login.
Siden er forholdsvis statisk, fx en artikel, en anmeldelse eller en produktside uden personlig tilpasning.
Spørgsmålet er, hvad der stod, ikke hvem der skrev det, eller hvornår det først blev lagt op.
Det forventes ikke, at ægtheden bestrides, eller beviset er ét blandt flere.
Der er brug for at handle med det samme, fordi indholdet kan forsvinde.

I de situationer kan værktøjet ofte stå alene, og det er en fornuftig førstehjælp i næsten alle sager. → Negativ omtale og falske opslag

Hvornår en IT-sagkyndig bør overtage

Værktøjet rækker typisk ikke, når:

Ægtheden bestrides, og nogen skal kunne forklare metoden i en erklæring eller i retten. → Indsigelse mod et digitalt bevis’ ægthed
Indholdet er dynamisk eller personaliseret, fx priser, vilkår og forløb i en webshop, hvor flere besøg under kontrollerede forhold er nødvendige.
Det centrale spørgsmål er tid eller ophav: hvornår noget blev ændret, hvem der står bag en profil, eller om et opslag er redigeret. → Redigeringshistorik på sociale medier
Indholdet ligger ikke på en offentlig adresse, men i apps, beskeder, konti eller enheder. → WhatsApp som bevis · Sikring af mail og cloud i en tvist
Der er tale om mange sider over lang tid, hvor sammenhængen mellem sikringerne skal kunne dokumenteres.
Tekniske oplysninger bag siden er relevante, fx kildekode, scripts, sporingsværktøjer eller serveropsætning.

Spørg ind til værktøjet, før det bruges

Værktøjer virker forskelligt. Før et værktøj bruges i en sag, hvor beviset er vigtigt, er det værd at kunne svare på:

Gemmes kun et skærmbillede, eller også sidens kode, indlæste ressourcer og serverens svar?
Fra hvilket land og hvilken type browser hentes siden?
Hvilken type tidsstempel bruges, og fra hvilken udbyder?
Kan hashværdi og tidsstempel kontrolleres uden udbyderens egen platform?
Hvor længe opbevarer udbyderen materialet, og hvor opbevares det?
Hvem kan forklare værktøjets virkemåde, hvis den bliver bestridt?

Kan spørgsmålene ikke besvares, er det ikke et argument mod værktøjet, men et argument for at supplere det. Notér under alle omstændigheder værktøj, version og tidspunkt i sagens bilagsoversigt.

Sådan fremlægges en forseglet side

En forsegling er mest værd, når retten og modparten kan se, hvad den består af. Fremlæg derfor ikke kun skærmbilledet, men også de oplysninger, der gør det muligt at kontrollere det. Bilaget eller en ledsagende note bør som minimum angive:

adressen, der blev sikret, og tidspunktet med tidszone,
hvem der foretog sikringen, og med hvilket værktøj og hvilken version,
hashværdien og hvordan den kan kontrolleres,
hvilken type tidsstempel der er brugt,
hvilke dele af materialet der fremlægges, og hvor resten opbevares.

Formulér desuden processkriftet, så det kun påstår, hvad forseglingen kan bære. “Siden viste den [dato] følgende tekst” er en påstand, sikringen kan støtte. “Modparten offentliggjorde teksten den [dato]” kræver ofte mere. → Fremlæggelse af digitale beviser

Er der tale om mange sikringer over tid, kan en samlet oversigt med adresse, tidspunkt og hashværdi for hver sikring gøre det lettere for alle at holde styr på materialet. → Skabelon: bevisfortegnelse

Kombinationen er ofte det bedste

Værktøj og sagkyndig udelukker ikke hinanden. En praktisk rækkefølge er:

Advokaten eller klienten forsegler straks det, der kan forsvinde.
En IT-sagkyndig foretager derefter en grundigere sikring, hvis beviset er centralt eller forventes bestridt.
De to sikringer sammenholdes, så forskelle kan forklares.

Den første sikring bevarer indholdet. Den anden gør det muligt at forklare og efterprøve det. → Chain of custody i civile sager

Når modparten bruger et værktøj

Fremlægger modparten en forseglet webside, kan de samme spørgsmål stilles den anden vej: Hvad viser forseglingen, hvad viser den ikke, og hvad påstås der på grundlag af den? Ofte er materialet ægte nok, men påstanden går længere end beviset. → Modparten fremlægger skærmbilleder · Wayback Machine i retten

Typiske fejl

At bruge en forsegling som bevis for, hvem der skrev indholdet.
At forsegle indhold bag login eller i en app med et skærmbillede og tro, at det har samme værdi som en sikring af kilden.
At glemme at notere værktøj og version.
At vente med den sagkyndige sikring, til indholdet er ændret.

Sådan kan Nielco IT bistå

John Nielsen, Nielco IT, er IT-sagkyndig med retssagserfaring og arbejder for parter, advokater og domstole. Nielco IT sælger ikke produkter og har ingen leverandørpartnerskaber, og har derfor ingen interesse i et bestemt værktøj. Opgaven kan være at vurdere, om en egen sikring er tilstrækkelig, at foretage en supplerende sikring eller at gennemgå en sikring, modparten har fremlagt.

→ IT-sagkyndig for advokater · Send en sag