Negativ omtale og falske opslag online

En klient henvender sig, fordi der florerer opslag, kommentarer eller profiler, der fremstiller klienten eller virksomheden forkert. Det kan være falske påstande i en gruppe på sociale medier, en profil, der udgiver sig for at være klienten, eller en række kommentarer, der ser ud til at komme fra forskellige personer, men måske stammer fra samme sted.

Denne artikel handler om den civile sag: at dokumentere indholdet, dets udbredelse og sporene til afsenderen. Hvad der er en retsstridig krænkelse, og hvilke krav der kan rejses, er advokatens vurdering. Rummer forholdet også noget, der hører under politiet, er den del en sag for politiet og ikke for den civile sag. → Afgrænsning

Tre spørgsmål, sagen typisk drejer sig om

1. Hvad blev vist? Indholdet, som det så ud, med tekst, billeder, dato og afsenderprofil.
2. Hvor meget og hvor længe? Antal opslag, delinger, kommentarer, og perioden indholdet var tilgængeligt.
3. Hvem står bag? Den profil, der har skrevet, og den person eller virksomhed, der står bag profilen.

De to første kan klienten ofte selv bidrage til. Det tredje kræver som regel data, som kun platformen eller en udbyder har.

Sikring først, reaktion bagefter

Mange klienter vil have indholdet fjernet straks. Det er forståeligt, men en anmeldelse til platformen eller en henvendelse til afsenderen kan betyde, at indholdet forsvinder, før det er sikret. Rækkefølgen bør derfor være:

1. Sikr opslag, kommentarer, profiler og eventuelle grupper, hvor indholdet optræder.
2. Notér URL, tidspunkt og den konto, der er brugt til at se indholdet.
3. Gentag sikringen, hvis indholdet ændres eller spreder sig.
4. Først derefter anmeldes indholdet til platformen eller kontaktes modparten.

En forsvarlig sikring indeholder mere end et skærmbillede: hele siden, kildekoden hvor det er muligt, tidspunkt, hashværdier og en log over fremgangsmåden. → Sådan dokumenterer du et opslag på sociale medier

Synlighed afhænger af, hvem der kigger

Indhold på sociale medier vises forskelligt afhængigt af kontoen. Et opslag i en lukket gruppe kan kun ses af medlemmer. En profil kan have blokeret klienten. Et opslag kan være synligt for venner, men ikke for offentligheden. Det skal fremgå af dokumentationen, hvilken konto der så indholdet, og om det var offentligt tilgængeligt. Det har betydning for spørgsmålet om udbredelse.

Kommentarer og tråde

Kommentarer under et opslag kan også være relevante. De kan vise, hvordan omtalen er modtaget, og om andre har gentaget den. Sikr dem med navne og tidspunkter, så de kan sættes i rækkefølge. Er tråden lang, bør hele tråden sikres, ikke kun udvalgte kommentarer, så det ikke senere kan indvendes, at konteksten mangler.

Hvad dokumentationen kan og ikke kan vise

• Indholdet, som det blev vist · Hvor mange der reelt har set det
• Afsenderprofilens navn og offentlige oplysninger · Hvem der fysisk har skrevet det
• Synlige tal for reaktioner og delinger · Slettede kommentarer og tidligere versioner
• Hvornår opslaget er angivet som oprettet · IP-adresser og loginhistorik

Synlige tal for reaktioner og visninger er platformens egne oplysninger. De kan bruges som indikation, men de er ikke en uafhængig måling.

Identifikation: hvad sporene kan bære

Står afsenderen frem under eget navn, er identifikation sjældent det svære. Ved anonyme eller falske profiler er det ofte hovedspørgsmålet. → Anonym modpart: hvem står bag profilen eller mailen?

Spor, der kan pege på en afsender uden platformens data:

• skrivestil, faste vendinger og stavefejl, der går igen,
• tidspunkter for opslag, der matcher en bestemt persons vaner,
• billeder, der er brugt andre steder, eller som indeholder metadata,
• links mellem profiler, fx samme profilbillede, samme venner eller samme mailadresse ved nulstilling af adgangskode,
• oplysninger, der kun få personer kender.

Disse spor er indicier. De kan styrke en formodning, men de identificerer sjældent en person sikkert. En IT-sagkyndig bør være forsigtig med at drage konklusioner om identitet alene ud fra sprog og tidspunkter.

Data hos platform og udbyder

Platformen kan have oplysninger om profilens oprettelse, tilknyttet mail og telefonnummer, IP-adresser ved login og eventuelt slettet indhold. En IP-adresse peger på en internetforbindelse, ikke på en person, og kræver typisk oplysninger fra teleudbyderen for at blive knyttet til en abonnent. Mange platforme ligger uden for Danmark, og deres vilje og pligt til at udlevere data varierer. Data gemmes kun i en begrænset periode. → Edition fra tredjemand

Falske profiler og manipulerede billeder

Udgiver en profil sig for at være klienten, bør både profilen og klientens egen, ægte profil dokumenteres, så forskellen kan vises. Er der brugt billeder af klienten, kan det have betydning, om de er kopieret fra klientens egne kanaler eller er manipuleret. AI-genererede eller redigerede billeder kan undertiden afsløres teknisk, men ikke altid med sikkerhed. → Deepfakes og AI-billeder som bevis

Handler omtalen om falske anmeldelser af en virksomhed, gælder særlige overvejelser om markedsføring. → Falske anmeldelser og vildledende markedsføring

Spørgsmål til klienten

• Hvor er indholdet set første gang, og hvornår?
• Har klienten selv gemt noget, og hvordan?
• Har klienten anmeldt indholdet, svaret på det eller kontaktet afsenderen?
• Har klienten en formodning om, hvem der står bag, og hvad bygger den på?
• Er klienten blokeret af profilen, eller er indholdet i en lukket gruppe?
• Har kunder, samarbejdspartnere eller andre reageret på omtalen skriftligt?

Er der tale om vedvarende, målrettet chikane mod en person, kan sagen have karakter af digital stalking. Så gælder andre hensyn. → Klient udsat for digital stalking

Spørgsmål til skønsmanden

• Er det sikrede materiale fuldstændigt, og er det ændret efter sikringen?
• Hvilke tekniske fællestræk er der mellem de omstridte profiler?
• Kan det afgøres, om et billede er redigeret, og i givet fald hvordan?
• Hvad kan de udleverede data fra platformen vise om profilens brug, og hvad kan de ikke?

Typiske fejl

• Indholdet anmeldes til platformen, før det er sikret.
• Der sikres kun ét opslag, ikke kommentarer, delinger og afsenderprofil.
• Det dokumenteres ikke, hvilken konto indholdet blev set fra.
• En formodning om afsenderen præsenteres som teknisk bevist.
• Der ventes for længe med at bede platformen bevare data.

Tjekliste

• ☐ Opslag, kommentarer, profiler og grupper er sikret med tidspunkt og hashværdier
• ☐ Det er dokumenteret, hvilken konto indholdet er set fra, og om det var offentligt
• ☐ Gentagen sikring er planlagt, hvis indholdet ændres
• ☐ Spor til afsender er listet og vurderet som indicier
• ☐ Mulighed for bevaring og edition hos platform og udbyder er afklaret
• ☐ Eventuelle forhold for politiet er holdt adskilt fra den civile sag

→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT