En IT-erklæring er kun så stærk som det grundlag, læseren kan se. Retten, modparten og en senere skønsmand skal kunne følge vejen fra de data, der blev modtaget, over den metode, der blev brugt, til de fund og den vurdering, erklæringen ender med. Denne skabelon viser de afsnit, en erklæring om digitale beviser bør indeholde. Den kan bruges af advokaten til at bestille en erklæring, til at kontrollere en modtaget erklæring eller til at vurdere modpartens. Skabelonen er et teknisk udgangspunkt, ikke juridisk rådgivning, og skal tilpasses sagen af advokaten.
Efter retsplejelovens § 341 a kan en erklæring om konkrete forhold af teknisk karakter, som en part har indhentet hos sagkyndige før sagsanlægget, som udgangspunkt fremlægges, medmindre bl.a. indholdet eller omstændighederne ved tilblivelsen giver grundlag for at fravige det. En gennemsigtig opbygning gør det lettere at imødegå en sådan indsigelse. Forskellen til en skønserklæring er beskrevet i Partsindhentet erklæring eller skønserklæring?.
Sådan bruger du skabelonen
- Ved bestilling: Vedlæg afsnitslisten til opdraget, så den sagkyndige ved, hvad der forventes. Se Skabelon: opdrag til en partsindhentet IT-erklæring.
- Ved modtagelse: Gå afsnittene igennem og notér, hvad der mangler, før erklæringen fremlægges.
- Ved modpartens erklæring: Brug listen til at finde huller. Spørgsmål til hullerne står i Skabelon: spørgsmål til modpartens IT-sagkyndige.
Skabelonen
1. Forside
- Titel, sag og dato.
- Hvem erklæringen er afgivet til: [advokat, på vegne af part].
- Den sagkyndiges navn og underskrift.
2. Resumé
- De spørgsmål, erklæringen besvarer, og et kort svar på hvert.
- Væsentlige forbehold i én eller to sætninger.
Resuméet må ikke indeholde noget, der ikke står i hovedteksten.
3. Opdraget
- Opdraget gengivet ordret eller vedlagt som bilag.
- Spørgsmålene nummereret som i opdraget.
- Eventuelle ændringer af opdraget undervejs, med dato.
- Forudsætninger, den sagkyndige har fået oplyst, og om de er undersøgt.
4. Den sagkyndige
- Uddannelse, erfaring og relevante kompetencer.
- Forhold til parterne: tidligere opgaver, økonomiske eller personlige bånd. Se Uvildighed og inhabilitet hos IT-sagkyndige.
- Hvem der i øvrigt har deltaget i arbejdet, og med hvad.
5. Datagrundlag
- Liste over enheder, konti og systemer, med model, serienummer eller konto-id.
- Hvordan og hvornår data er modtaget, og fra hvem.
- Hvem der har udvalgt dataene, hvis den sagkyndige ikke selv har sikret det hele.
- Data, der er bedt om, men ikke modtaget.
- Kendte ændringer af data efter hændelsen.
6. Sikring
- Metode for hver kilde: fuld kopi, logisk udtræk eller eksport.
- Værktøj og version.
- Tidspunkt og sted.
- Hashværdier ved sikringen og ved kontrol.
- Opbevaring og adgang.
En tabel i stil med bevisfortegnelsen gør afsnittet overskueligt.
7. Metode
- Hvilke analyser der er udført, og i hvilken rækkefølge.
- Værktøjer og versioner til analysen.
- Søgeord, filtre og afgrænsninger, præcis som anvendt.
- Hvordan tidsstempler og tidszoner er behandlet.
- Kontrol af resultater: med andet værktøj, manuelt eller ved stikprøver.
8. Fund
- Fund beskrevet faktuelt og med henvisning til kilden, fx filsti, post-id eller loglinje.
- Uddrag i bilag, så læseren kan se det, den sagkyndige så.
- Adskillelse mellem det, data viser, og det, der er den sagkyndiges fortolkning.
9. Vurdering
- Svar på hvert spørgsmål i opdraget, med henvisning til de fund, der bærer svaret.
- Hvor sikker vurderingen er, og hvad der kunne ændre den.
- Alternative forklaringer, der er overvejet, og hvorfor de er afvist eller ikke kan udelukkes.
- Ingen juridiske vurderinger. Erklæringen svarer på tekniske spørgsmål.
10. Begrænsninger og forbehold
- Hvad der ikke er undersøgt, og hvorfor.
- Begrænsninger i data, værktøjer eller adgang.
- Forhold, der kan have påvirket data, fx brug efter hændelsen.
11. Bilag
- Opdrag.
- Fortegnelse over data med hashværdier.
- Sikrings- og søgelog.
- Relevante uddrag og skærmbilleder fra analysen.
- Ordliste over tekniske begreber.
Kontrolspørgsmål ved modtagelse af egen erklæring
Før en bestilt erklæring fremlægges, bør advokaten kunne svare ja til disse spørgsmål. Er svaret nej, bør den sagkyndige bedes om at uddybe, før erklæringen bruges.
- ☐ Kan jeg se, præcis hvilke data den sagkyndige har haft, og hvem der har udvalgt dem?
- ☐ Er hvert spørgsmål i opdraget besvaret, og er der henvist til de fund, der bærer svaret?
- ☐ Er der skelnet mellem det, data viser, og den sagkyndiges fortolkning?
- ☐ Er klientens egen forklaring og alternative forklaringer behandlet?
- ☐ Er forbeholdene konkrete og ikke kun standardformuleringer?
- ☐ Kan en anden sagkyndig gentage undersøgelsen ud fra bilagene?
- ☐ Er tekniske begreber forklaret, så en dommer uden IT-baggrund kan følge med?
Bemærk, at advokaten ikke bør bede den sagkyndige om at ændre fund eller vurderinger. En anmodning om uddybning, præcisering eller supplerende undersøgelse er noget andet end en anmodning om et andet resultat. Notér derfor, hvilke kommentarer der er givet til et udkast, og hvorfor. Det kan blive relevant, hvis modparten spørger til erklæringens tilblivelse.
Hvad en erklæring ikke kan
En IT-erklæring kan beskrive, hvad der findes i data, og vurdere, hvad det teknisk tyder på. Den kan ikke afgøre, hvem der har ansvaret, om en aftale er misligholdt, eller hvad en person har ment. Den kan heller ikke udtale sig sikkert om data, den sagkyndige ikke har set. Når en erklæring svarer på et spørgsmål, som data ikke kan bære, svækker det som regel hele erklæringen. Det er bedre, at den sagkyndige skriver, at et spørgsmål ikke kan besvares ud fra det foreliggende, og forklarer hvorfor.
Der er også grænser for, hvad der kan nås i en partsindhentet erklæring. Har modparten de afgørende data, kan den sagkyndige kun konstatere, at de mangler, og hvad de kunne have vist. Det kan være et argument for edition eller syn og skøn.
Endelig er en erklæring et øjebliksbillede. Kommer der nye data til under sagen, fx efter en opfordring eller edition, er de ikke omfattet af den oprindelige vurdering. Overvej i så fald en supplerende erklæring, frem for at lade parterne selv drage konklusioner af det nye materiale. Den supplerende erklæring bør følge samme opbygning, så det tydeligt fremgår, hvad der er nyt. Se Beslutningstræ: erklæring, skøn, edition eller fogedretlig bevissikring?
Hvis erklæringen er en skønserklæring
En skønsmand besvarer spørgsmålene ved en skriftlig erklæring til retten, og Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om blanketter og format (§ 204). Afsnittene ovenfor kan stadig bruges som tjekliste til at vurdere, om svarene er tilstrækkeligt underbyggede. Se Sådan læser du en IT-sagkyndig rapport.
Typiske mangler
- Datagrundlaget er uklart. Det fremgår ikke, hvem der valgte dataene ud.
- Fund og vurdering er blandet sammen. Læseren kan ikke se, hvad der er observeret, og hvad der er fortolket.
- Ingen versioner af værktøjer. Resultatet kan ikke efterprøves.
- Ingen forbehold. En erklæring uden begrænsninger virker mindre troværdig, ikke mere.
- Juridiske konklusioner. Ordvalg som “groft brud” eller “uberettiget” hører ikke hjemme i en teknisk erklæring.
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig og skønsmand hos Nielco IT
