Second opinion på en IT-erklæring

Modparten har fremlagt en IT-erklæring, eller en skønserklæring er kommet med konklusioner, der ikke passer med klientens opfattelse af forløbet. Advokaten kan læse erklæringen kritisk, men kan sjældent selv vurdere, om metoden holder, om dataene er håndteret korrekt, eller om der findes andre forklaringer. En second opinion er en uafhængig IT-faglig efterprøvning af erklæringen.

En second opinion er ikke en ny undersøgelse af hele sagen. Den tager udgangspunkt i den foreliggende erklæring og spørger: Kan konklusionerne bæres af det grundlag, der er beskrevet? Hvordan man læser en IT-rapport som jurist, står i Sådan læser du en IT-sagkyndig rapport. Strategien over for modpartens sagkyndige er beskrevet i Modpartens IT-sagkyndige.

Hvad der efterprøves

Metode. Er fremgangsmåden beskrevet så præcist, at en anden sagkyndig kan gentage den og nå samme resultat? En erklæring, der kun viser konklusioner, kan ikke efterprøves, og det er i sig selv et fund.

Beviskæde. Hvor kommer dataene fra, hvem har sikret dem, hvornår, og hvem har haft dem siden? Huller i kæden betyder ikke nødvendigvis, at data er ændret, men de svækker muligheden for at udelukke det.

Hashværdier. En hashværdi er et digitalt fingeraftryk af en fil eller en kopi. Er der beregnet hashværdier ved sikringen og igen ved analysen, og stemmer de overens? Mangler de, kan det ikke dokumenteres, at det analyserede materiale er det samme som det sikrede.

Værktøjer og versioner. Hvilke programmer er brugt, i hvilke versioner, og er resultaterne kontrolleret? Forskellige værktøjer kan tolke den samme database eller det samme tidsstempel forskelligt.

Afgrænsning. Hvad er undersøgt, og hvad er ikke? Er perioden, enhederne, personerne og søgeordene valgt, så de kan skævvride resultatet? Hvad lå uden for undersøgelsen, og hvorfor?

Alternative forklaringer. Er andre mulige forklaringer på fundene overvejet og afvist med begrundelse? Det gælder fx tidszoner, synkronisering mellem enheder, automatiske processer, delte konti og fejl i eksporten.

Fakta og vurdering. Er det tydeligt, hvad der er konstateret i dataene, og hvad der er den sagkyndiges vurdering? En vurdering, der fremstår som et faktum, er en af de mest almindelige svagheder.

Partsindhentet erklæring eller skønserklæring

Udgangspunktet er forskelligt, alt efter hvad der efterprøves.

En partsindhentet IT-erklæring er bestilt af modparten, som også har formuleret spørgsmålene og valgt, hvilke data den sagkyndige fik. Her er afgrænsningen og spørgsmålene ofte lige så vigtige som metoden. Et korrekt svar på et snævert spørgsmål kan give et skævt billede af sagen.

En skønserklæring er afgivet af en skønsmand, som retten har udmeldt, og som begge parter har haft mulighed for at stille spørgsmål til. Her handler efterprøvningen typisk om, hvorvidt svarene er tilstrækkeligt begrundede, om skønsmanden har haft de relevante data, og om konklusionerne går videre end det, dataene kan bære. → Sagkyndigt vidne, skønsmand eller partserklæring?

I begge tilfælde er målet at give advokaten et klart billede af, hvor erklæringen er stærk, og hvor den er sårbar.

Adgang til data

En second opinion, der kun bygger på erklæringen, kan vise svagheder i metode og argumentation. En efterprøvning af selve fundene kræver adgang til de samme data, i den form den første sagkyndige havde dem.

Typisk drejer det sig om:

en kopi af det sikrede materiale eller de konkrete udtræk, erklæringen bygger på
hashværdier og sikringslog
rapporter og eksporter fra de anvendte værktøjer
oplysning om, hvem der har stillet data til rådighed, og hvad den sagkyndige ikke fik

Får klienten ikke adgang frivilligt, er det en processuel vurdering, om der skal fremsættes en opfordring eller en editionsbegæring. → Editionsbegæring set fra IT-siden og Spørgsmål til modpartens sagkyndige

Hvordan resultatet bruges

Resultatet af en second opinion er et arbejdsredskab for advokaten. Hvordan det bruges, er advokatens valg. De typiske veje er:

Supplerende spørgsmål. Svagheder i en skønserklæring kan ofte følges op med præcise spørgsmål til samme skønsmand. → Supplerende spørgsmål til skønsmanden
Nyt skøn eller overskøn. Er uenigheden grundlæggende, kan det være relevant at overveje et nyt skøn eller et overskøn. → Supplerende skøn og overskøn i IT-sager
Egen erklæring. En partsindhentet erklæring kan fremlægges, men har en anden bevisværdi end en skønserklæring, og tidspunktet har betydning. → Partsindhentet erklæring eller skønserklæring og IT-erklæring
Krydsforhør. Analysen kan danne grundlag for spørgsmål til modpartens sagkyndige eller skønsmanden ved hovedforhandlingen. → Krydsforhør af en IT-sagkyndig
Forlig eller ingen videre skridt. En second opinion kan også vise, at erklæringen holder. Det er en nyttig oplysning for vurderingen af sagen.

Resultatet bør afleveres, så advokaten kan se, hvad der er en svaghed i dokumentationen, hvad der er en faglig uenighed, og hvad der er en egentlig fejl. De tre har forskellig vægt.

Habilitet

Den, der laver en second opinion, må ikke have haft en rolle i sagen, der gør vurderingen afhængig. Det betyder blandt andet:

Den sagkyndige må ikke være den, der lavede den oprindelige erklæring, eller være tilknyttet samme virksomhed.
Den sagkyndige bør ikke have bindinger til leverandører af de systemer eller værktøjer, sagen drejer sig om.
Er den sagkyndige udmeldt som skønsmand i sagen, kan den samme person ikke samtidig rådgive den ene part.
Har den sagkyndige lavet en second opinion for den ene part, bør vedkommende normalt ikke senere foreslås som skønsmand i samme sag.

Afklar tidligere opgaver og tilknytning til parterne, før opgaven begynder. → Uvildighed og inhabilitet hos IT-sagkyndige

Tidspunktet

En second opinion tidligt i forløbet giver flest muligheder. Kommer den først kort før hovedforhandlingen, kan der være lukket for nye spørgsmål til skønsmanden og for ny bevisførelse. Frister og præklusion er en processuel vurdering. → Præklusion af digitale beviser

Sådan kan Nielco IT bistå

Nielco IT kan gennemgå en IT-erklæring eller en skønserklæring og beskrive, hvad der holder, hvad der er svagt, og hvad der bør følges op. John Nielsen er IT-sagkyndig med retssagserfaring og har ingen leverandørpartnerskaber. Før opgaven afklares det, om der er tidligere roller i sagen eller bindinger til parterne.

→ IT-sagkyndig for advokater · Send en sag