Uanmeldt fogedbesøg hos din klient

Klienten ringer: Fogedretten står i receptionen sammen med modpartens advokat og en IT-sagkyndig. De vil sikre beviser på computere, servere og i cloud. Det er en bevissikring efter retsplejelovens kapitel 57 a, og den kan ske uden forudgående varsel.

Denne side er skrevet til advokaten for den part, bevissikringen foretages hos (rekvisitus). Den beskriver, hvad der sker, og hvor der er grund til at være opmærksom fra IT-siden. Rekvirentens side af sagen er beskrevet i Fogedretlig bevissikring: IT-sagkyndiges rolle. Lovteksten findes på retsinformation.dk.

Gennemgangen er generel og skal ikke erstatte advokatens egen vurdering af loven og kendelsen.

Hvad bevissikringen kan omfatte

Bevissikring efter kapitel 57 a gælder krænkelse af immaterielle rettigheder, fx ophavsret, varemærker, design og patenter, samt ulovlig produktefterligning efter markedsføringsloven (§ 653, stk. 2). Undersøgelsen kan blandt andet omfatte oplysninger på edb-anlæg, edb-programmer og elektroniske lagringsmidler (§ 653, stk. 3).

Fogedretten skal helt eller delvis afslå undersøgelsen, hvis den under hensyn til privatlivets fred, erhvervshemmeligheder eller i øvrigt vil påføre rekvisitus skade eller ulempe, der står i misforhold til rettighedshaverens interesse (§ 653, stk. 4). Materiale om forhold, som rekvisitus ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, må ikke omfattes (§ 653, stk. 5).

Klientens og advokatens rettigheder på stedet

• Ret til at udtale sig. Rekvisitus skal have adgang til at udtale sig, før fogedretten afgør, om undersøgelsen skal gennemføres, også når der ikke er givet forudgående underretning (§ 653 a, stk. 3).
• Ret til at tilkalde en advokat. Er rekvisitus ikke underrettet på forhånd, kan rekvisitus tilkalde en advokat, og forretningen udsættes, til advokaten er til stede. Det gælder dog ikke, hvis udsættelsen vil medføre unødig forsinkelse eller risiko for, at beviser fjernes eller ændres (§ 653 a, stk. 5).
• Sikkerhedsstillelse. Gennemførelsen er som udgangspunkt betinget af, at rekvirenten stiller sikkerhed for den skade eller ulempe, rekvisitus kan blive påført (§ 653 a, stk. 6). → Sikkerhedsstillelse ved forbud og bevissikring
• Kære. Fogedrettens afgørelser træffes ved kendelse og kan kæres (§ 653 a, stk. 8).

Rekvirenten eller dennes repræsentant kan være til stede, men kun for at bistå fogedretten med oplysninger og identifikation, og fogedretten kan bestemme, at de ikke må være til stede (§ 653 b, stk. 3).

Det første praktiske råd til klienten er at lade være med at slette, flytte eller ændre noget, også selv om det er i god tro. Ændringer under eller lige før forretningen kan blive tolket til klientens skade. → Slettede data og bevisforspildelse

Indsigelser mod søgeord og omfang

Det digitale indgreb afgrænses typisk med søgeord, perioder, personer, mapper og filtyper. Her kan advokaten for rekvisitus gøre en forskel, fordi brede søgeord rammer langt mere end sagen.

Spørgsmål, der er værd at stille på stedet:

• Er søgeordene for generiske? Et produktnavn, der også er et almindeligt ord, giver tusindvis af irrelevante træffere.
• Er perioden afgrænset? Uden periode kan hele virksomhedens historik blive omfattet.
• Hvilke personer og konti er omfattet? Er der grund til at holde ledelsens eller HR’s postkasser ude?
• Fuld kopi eller målrettet sikring? En fuld kopi af en server indeholder alt. En målrettet sikring er mindre indgribende, men skal beskrives præcist.
• Cloud. Sker sikringen via klientens konti, og hvordan dokumenteres det, hvad der er hentet?

Søgeord kan ofte ikke vurderes i abstrakt form. Bed om at se træffer-antallet, før indholdet kopieres eller udleveres, hvis fogedretten giver mulighed for det. → Søgeord og afgrænsning

Forretningshemmeligheder og fortrolige data

Klientens servere indeholder næsten altid oplysninger, der intet har med sagen at gøre: kundelister, priser, udviklingsprojekter, persondata om medarbejdere og korrespondance med egen advokat.

• Gør opmærksom på fortroligt materiale på stedet, og få det ført til retsbogen.
• Peg på mapper og konti, der indeholder korrespondance med advokat, så de kan holdes ude.
• Spørg, hvordan materialet opbevares, og hvem der får adgang til det, før fogedretten har taget stilling.

Fogedretten opbevarer materialet eller bemyndiger andre til det, og i det omfang fogedretten ikke bestemmer andet, holdes det tilgængeligt for parterne (§ 653 b, stk. 4). Det er derfor vigtigt at anmode om særlig håndtering af fortrolige dele tidligt. → Lukkede døre og forretningshemmeligheder

Den uvildige sagkyndiges rolle

Fogedretten kan udpege en eller flere uvildige sagkyndige til at bistå ved undersøgelsen (§ 653 b, stk. 2). Den sagkyndige arbejder for fogedretten, ikke for rekvirenten. Har den sagkyndige medvirket, skal vedkommende inden en frist, som fogedretten fastsætter, udarbejde en beskrivelse af undersøgelsen og dens resultater, og fogedretten sender en kopi til parterne (§ 653 b, stk. 4).

Det kan være en god idé for rekvisitus at have sin egen IT-kyndige med, fx klientens IT-ansvarlige eller en ekstern rådgiver, der kan forklare systemerne, pege på fortrolige områder og notere, hvad der sker. Det er ikke det samme som den uvildige sagkyndige, og rollen bør være klar for alle på stedet. → Uvildighed og inhabilitet hos IT-sagkyndige

Hvad der dokumenteres

Fogedretten gengiver i retsbogen de iagttagelser, der er gjort, og udfærdiger en fortegnelse over beslaglagte genstande, dokumenter og fremstillede kopier (§ 653 b, stk. 4).

Fra IT-siden bør klienten selv notere:

• hvilke enheder og konti der er kopieret eller beslaglagt
• tidspunkter, metode og eventuelle hashværdier for kopierne
• hvilke søgeord og afgrænsninger der er brugt
• om systemer har været ude af drift, og hvor længe

Notaterne kan få betydning, hvis materialet senere bruges forkert, eller hvis der rejses krav om erstatning. → Erstatning for uberettiget forbud eller bevissikring

Frister bagefter

• Genoptagelse. Har rekvisitus ikke været til stede, giver fogedretten underretning om, hvad der er passeret. Rekvisitus kan inden 1 uge efter modtagelsen kræve forretningen genoptaget, og materialet udleveres ikke til rekvirenten, før fristen er udløbet (§ 653 a, stk. 7).
• Rekvirentens søgsmål. Rekvirenten skal anlægge retssag inden 4 uger efter modtagelsen af meddelelsen om, at undersøgelsen er afsluttet, medmindre rekvisitus frafalder forfølgning. Sker det ikke, skal materialet efter anmodning fra rekvisitus tilbageleveres, og det fremkomne kan ikke bruges som bevis (§ 653 c, stk. 1). → Justifikationssag og digitale beviser
• Erstatning. Rekvisitus kan have krav på erstatning, bl.a. hvis den påberåbte ret ikke består (§ 653 c, stk. 3). Anlægger rekvirenten ikke sag rettidigt, skal et selvstændigt erstatningssøgsmål anlægges inden 3 måneder efter, at rekvirentens frist er udløbet (§ 653 c, stk. 4).

Kærefristen fremgår af reglerne i retsplejelovens kapitel 53 og bør tjekkes straks.

Sådan kan Nielco IT bistå

Nielco IT kan hjælpe advokaten for rekvisitus med at forstå, hvad der er sikret, vurdere søgeord og afgrænsning, gennemgå den sagkyndiges beskrivelse og dokumentere driftsforstyrrelser. I akutte sager kan John Nielsen være på stedet inden for få timer. Er Nielco IT udpeget af fogedretten i samme sag, kan opgaven ikke samtidig løses for en af parterne.

→ IT-sagkyndig for advokater · Send en sag