Det sker, at afgørende data først dukker op, når sagen er slut. En gammel backup bliver fundet ved en flytning af servere, en tidligere medarbejders mailboks viser sig at være bevaret, eller en platform udleverer en eksport, som klienten har ventet på i månedsvis. Klienten spørger, om sagen kan tages op igen. Denne artikel handler om de tekniske spørgsmål, der skal være besvaret, før den juridiske vurdering kan foretages.
Hvis ankefristen ikke er udløbet, er situationen en anden. Den er behandlet i Anke og nye digitale beviser.
Rammerne
Retsplejeloven § 399 giver Højesteret mulighed for undtagelsesvis at tillade, at en afgjort sag genoptages. Det kræver efter stk. 1, at tre betingelser er opfyldt:
- Det må anses for overvejende sandsynligt, at sagen uden ansøgerens fejl har været urigtigt oplyst, og at sagen efter en genoptagelse vil få et væsentligt forskelligt resultat.
- Det må anses for givet, at ansøgeren kun ad denne vej kan undgå eller oprette et indgribende tab.
- Omstændighederne i øvrigt taler i høj grad for genoptagelse.
Efter stk. 2 kan Højesteret på samme betingelser tillade, at en dom fra byret eller landsret ankes efter udløbet af den frist på ét år, der er nævnt i § 372, stk. 2. Højesteret bestemmer efter stk. 3, hvordan ansøgningen behandles.
Det er en ekstraordinær vej, og betingelserne er strenge. Om de er opfyldt i den konkrete sag, er en juridisk vurdering. Men to af betingelserne hviler i høj grad på tekniske fakta: at oplysningerne ikke kunne fremskaffes tidligere uden fejl fra klientens side, og at de faktisk kan ændre billedet.
Er der tale om en dom afsagt i klientens fravær, gælder andre regler. → Udeblivelsesdom og digitale beviser
Spørgsmål 1: Hvorfor kom dataene ikke frem før?
Det første spørgsmål modparten og retten vil stille er, hvorfor dataene ikke blev fremlagt under sagen. Svaret skal kunne dokumenteres. Typiske forklaringer er:
- Dataene fandtes ikke tilgængeligt. De lå på et medie, ingen vidste eksisterede, eller i et system, der var lukket ned.
- Dataene lå hos en anden. En platform, en tidligere leverandør eller en tidligere medarbejder havde dem og udleverede dem først senere.
- Dataene kunne ikke læses. De var krypterede, i et forældet format eller beskadigede, og det krævede særlig indsats at gendanne dem.
Hver forklaring kan understøttes eller svækkes af tekniske spor. Det er netop her, en grundig dokumentation er afgørende.
Hvad der kan understøtte forklaringen
- Korrespondance, der viser, hvornår dataene blev efterspurgt, og hvornår de blev modtaget.
- Metadata på mediet eller filerne, der viser, hvornår de sidst blev ændret, og hvornår de blev kopieret.
- Dokumentation af, hvem der har haft mediet, og hvor det har været opbevaret.
- Notater fra søgninger under sagen, der viser, hvad der blev undersøgt dengang.
Hvad der kan svække den
- At dataene lå i et system, som klienten selv administrerede og havde adgang til.
- At modparten under sagen opfordrede til at fremlægge netop den type data.
- At en søgning dengang ville have fundet dem.
Modparten vil typisk undersøge, om klienten med rimelig indsats kunne have fundet dataene. Spørgsmålet bør derfor besvares ærligt internt, før det besvares over for retten. → Opfordring og processuel skadevirkning
Spørgsmål 2: Er dataene ægte og uændrede?
Data, der dukker op efter en dom, mødes med skepsis. Modparten vil pege på, at de er fundet på et belejligt tidspunkt. Derfor skal sikringen være uangribelig fra første øjeblik:
- Sikr mediet eller eksporten med en forensisk kopi og hashværdier, før nogen åbner filerne.
- Dokumentér, hvor dataene er fundet, hvem der fandt dem, og hvem der har haft dem siden.
- Undersøg metadata og interne tidsstempler, så det kan vises, at indholdet ikke er skabt efter dommen.
- Sammenhold dataene med det, der allerede indgik i sagen. Uoverensstemmelser skal kunne forklares.
En klient, der selv har åbnet, kopieret og sorteret filerne, før de blev sikret, har gjort opgaven sværere. Det er ikke nødvendigvis afgørende, men det skal kunne beskrives. → Klienten har selv sikret beviserne
Spørgsmål 3: Ændrer dataene noget?
Betingelsen om et væsentligt forskelligt resultat kræver, at dataene rammer de punkter, dommen bygger på. Gennemgå dommens præmisser og identificér de faktiske forhold, der var afgørende. Spørg derefter konkret: Hvilke af dem belyser de nye data, og hvordan?
En teknisk analyse bør holde sig til, hvad dataene viser. Det er fristende at formulere bredt, når meget står på spil, men en analyse, der går længere end dataene, er let at angribe. → Fri bevisbedømmelse og digitale beviser
Hvad en backup kan og ikke kan vise
Mange nye fund er en backup eller en kopi af en mailboks. Det er værd at være præcis om, hvad den slags data kan bære.
En backup viser, hvordan data så ud på det tidspunkt, kopien blev taget. Den kan vise, at en mail eller et dokument fandtes på det tidspunkt, og ofte hvornår det blev oprettet eller ændret. Den kan også vise forskelle mellem flere backups, så det kan ses, hvad der er kommet til eller forsvundet mellem dem.
En backup viser derimod ikke, hvad der skete mellem to kopier. Et dokument, der er oprettet og slettet igen mellem to backups, efterlader normalt intet spor i nogen af dem. At noget mangler i en backup, betyder heller ikke, at det aldrig har eksisteret. Og en backup viser ikke i sig selv, hvem der har skrevet eller ændret indholdet. Det kræver andre spor, fx logs eller kontooplysninger.
Det er også nødvendigt at fastslå, hvilket system backuppen stammer fra, og hvordan den er taget. En kopi af ukendt oprindelse har begrænset værdi, uanset hvad den indeholder.
Når modparten fremlægger nye data
Situationen kan også opstå med omvendt fortegn. Modparten søger genoptagelse med henvisning til data, der først er fundet efter dommen. Så handler opgaven om at efterprøve de samme tre spørgsmål kritisk:
- Kan det dokumenteres, hvornår og hvordan dataene blev fundet?
- Lå dataene i et system, som modparten selv havde adgang til under sagen?
- Er sikringen dokumenteret fra fundet og frem, eller er der huller i kæden?
- Rammer dataene faktisk dommens afgørende præmisser?
En IT-sagkyndig kan gennemgå modpartens dokumentation og pege på de punkter, hvor den er svag. → Indsigelse mod et digitalt bevis’ ægthed
Rækkefølge i praksis
- Stop al brug af mediet eller eksporten, og sikr det.
- Dokumentér, hvordan og hvornår dataene blev fundet.
- Gennemgå dommens præmisser for at afgrænse, hvad der skal undersøges.
- Lad en sagkyndig analysere de relevante dele.
- Saml en kronologi over, hvorfor dataene ikke kom frem under sagen.
Typiske fejl
- At åbne og sortere filerne, før de er sikret.
- At undlade at dokumentere, hvor og hvordan dataene blev fundet.
- At overse, at klienten selv kunne have fundet dataene under sagen.
- At analysere alt i stedet for de punkter, dommen bygger på.
- At formulere konklusioner bredere end dataene bærer.
Tjekliste
- ☐ Dataene er sikret med hashværdier, før de blev åbnet
- ☐ Fundet er dokumenteret med sted, tid og person
- ☐ Forklaringen på, hvorfor dataene ikke kom frem, er understøttet af spor
- ☐ Dataenes ægthed og tidspunkt er undersøgt
- ☐ Dommens afgørende præmisser er identificeret
- ☐ Analysen er afgrænset til de punkter, der kan ændre resultatet
Ekstraordinær genoptagelse er en sjælden vej. Den tekniske del handler om at give advokaten et ærligt billede af, hvad de nye data kan bære, så vurderingen kan træffes på et sikkert grundlag.
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
