Forældrekontrol og familiedeling i forældreansvarssager

I sager om forældremyndighed, bopæl og samvær bliver barnets digitale liv oftere et tema. En forælder mener, at barnet sidder ved skærmen til langt ud på natten hos den anden. En anden forælder oplever, at den tidligere partner bruger familiedelingen til at følge med i, hvor barnet og dermed forælderen befinder sig. Begge situationer efterlader data i værktøjer til forældrekontrol, som Apples Skærmtid og familiedeling eller Googles Family Link. Denne artikel handler om, hvad de data kan vise, og hvilke hensyn advokaten skal tage, når de bruges.

Beskeder mellem forældrene og materiale fra Aula er behandlet i Samvær og forældremyndighed: beskeder og Aula. Her handler det om data fra selve forældrekontrollen.

Hvad forældrekontrol typisk registrerer

Funktionerne varierer mellem producenter og versioner, men omfatter ofte:

skærmtid fordelt på apps og kategorier,
tidspunkter, hvor telefonen eller tabletten har været i brug,
tidsgrænser og nedetid, som en forælder har sat, og anmodninger om mere tid,
anmodninger om at hente apps eller købe noget,
placering af barnets enhed, hvis deling af lokation er slået til,
hvilke voksne der er tilknyttet familiegruppen som forældre eller organisator.

Nogle oplysninger vises kun på barnets enhed. Andre kan ses af forældrene i deres egen app. Historikken er ofte kort. Mange oversigter viser kun de seneste dage eller uger, og ældre data findes ikke nødvendigvis andre steder.

Hvad dataene kan vise

Data fra forældrekontrol kan understøtte en beskrivelse af barnets hverdag:

om barnet har brugt enheden sent om aftenen eller om natten,
hvilke typer apps der fylder,
om aftalte tidsgrænser er blevet ændret eller slået fra,
hvornår og fra hvilken voksen konto en indstilling er ændret, i det omfang systemet viser det.

Ændringer i indstillinger kan være mere interessante end selve skærmtiden. Hvis forældrene har aftalt bestemte rammer, og den ene forælder løbende slår dem fra, kan det sige noget om samarbejdet. Det forudsætter dog, at det kan vises, hvem der ændrede hvad.

Hvad dataene ikke viser

Hvem der brugte enheden. En tablet kan bruges af søskende eller af en voksen. Skærmtid knyttet til barnets konto er ikke nødvendigvis barnets tid.
Hvor barnet var. Skærmtiden er knyttet til enheden, ikke til hjemmet. Barnet kan have været hos en ven eller hos bedsteforældre.
Hvad barnet lavede i appen. Forældrekontrol viser typisk tid i en app, ikke indhold.
At tiden er præcis. Tid kan blive registreret, mens en app kører i baggrunden, eller mens skærmen er tændt uden at nogen bruger den. Synkronisering mellem flere enheder kan give dobbelttælling eller huller.

Lokationsdeling og familiegruppen

Familiedeling bruges ofte til at dele placering mellem familiemedlemmer. Efter et samlivsbrud kan det betyde, at den ene forælder fortsat kan se den andens placering, eller at barnets enhed fungerer som en indirekte sporing af den forælder, barnet er hos.

Det kan være et spørgsmål om lokationsdata som bevis. → Lokationsdata fra telefonen som bevis

Men det kan også være et spørgsmål om overvågning. Hvis en forælder bruger barnets enhed eller familiegruppen til systematisk at følge den anden forælder, kan det i grove tilfælde være digital stalking. Så handler det ikke længere kun om bevis, men om at sikre spor og lukke adgange. → Klient udsat for digital stalking

Fra IT-siden kan det dokumenteres, hvilke konti der er medlem af familiegruppen, hvem der er organisator, og hvilke delinger der er slået til. Den dokumentation bør laves, før indstillingerne ændres, så det kan vises, hvordan det så ud.

Hvordan data sikres

Data fra forældrekontrol er svære at eksportere. Mange tjenester har ingen egentlig eksportfunktion for skærmtid. Det betyder, at sikringen ofte må ske ved:

skærmbilleder af oversigterne, taget løbende, før de ældste data forsvinder,
en skærmoptagelse, der viser, hvordan man navigerer til oversigten, så det fremgår, at billederne kommer fra appen,
dokumentation af enhedens dato, tid og konto i samme optagelse,
eventuelt et udtræk via tjenestens funktion til at hente sine data, hvor det findes.

Skærmbilleder er en svag form for bevis, især når de står alene. Jo mere systematisk de er taget, jo lettere er de at forsvare. → Modparten fremlægger skærmbilleder

Når forældrene bruger forskellige systemer

Ofte har barnet en enhed fra én producent hos den ene forælder og en anden enhed hos den anden. Så findes der to sæt data, som ikke kan sammenlignes direkte. Systemerne måler skærmtid forskelligt, grupperer apps forskelligt og gemmer historikken i forskellig tid. En påstand om, at barnet bruger skærmen mere hos den ene forælder, bør derfor ikke bygge på en sammenligning af tal fra to forskellige systemer uden forbehold. Er spørgsmålet centralt, kan en sagkyndig beskrive, hvordan de to systemer opgør tiden, og hvor langt en sammenligning kan bære.

Hensynet til barnet

Barnets data er barnets. Selv om en forælder teknisk har adgang til dem, bør advokaten overveje, om det er i barnets interesse, at de fremlægges. En detaljeret oversigt over et barns skærmtid og apps er personlig, og den kan blive læst af den anden forælder, af sagsbehandlere og af retten.

Der er også en praktisk risiko. En forælder, der overvåger barnets enhed meget tæt for at skaffe beviser, kan selv fremstå som en del af konflikten. Det kan svække sagen mere, end beviset styrker den.

Brug derfor data fra forældrekontrol til at understøtte et konkret forhold, ikke som et generelt billede af barnets liv. → Digitale beviser i familie- og arvesager

Klientens egen adgang

Hvis klienten er forælder og organisator af familiegruppen, har klienten normalt lovlig adgang til oversigterne. Har klienten adgang via den anden forælders konto eller enhed, er det en anden sag. → Klienten har adgang til modpartens konto

Spørgsmål til klienten

Hvilke enheder har barnet, og hos hvilken forælder bruges de?
Hvem er organisator af familiegruppen, og hvem er tilknyttet som forælder?
Deler barnet enheden med søskende eller andre?
Hvilke indstillinger har forældrene aftalt, og er aftalen skriftlig?
Hvornår opdagede klienten det forhold, der ønskes dokumenteret, og hvad er sikret siden?
Har klienten ændret indstillinger, adgangskoder eller medlemmer af familiegruppen efter bruddet?

Svarene afgør, hvad dataene kan bære. Det sidste spørgsmål er vigtigt, fordi en ændring kan fjerne den historik, der skulle dokumenteres, og fordi den anden forælder kan få besked om ændringen. Er der mistanke om, at den anden forælder bruger familiegruppen til at følge klienten, bør dokumentation og lukning af adgangen planlægges i den rigtige rækkefølge. → Tjekliste: familiesag med digitale beviser