Klienten er udsat for digital stalking

Stalkingsager kommer ofte til advokaten ad en omvej: en skilsmisse, en sag om forældremyndighed, et opgør om fælles ejendom. Midt i samtalen fortæller klienten, at den tidligere partner ved ting, der ikke burde kunne vides. Det er tidspunktet, hvor bevissikringen skal planlægges. Gør klienten rent bord på egen hånd, forsvinder sporene.

Digital stalking har en særlig plads på dette site. Her behandles ellers kun civile sager, men stalking rammer ofte klienter, som advokaten allerede har en civil sag for, og sporene skal sikres på samme måde, uanset om sagen senere anmeldes.

Sikkerheden først

Før der tales om beviser, skal advokaten have et klart svar på ét spørgsmål: Er klienten i fare nu? Er der trusler, fysisk forfølgelse eller tegn på, at situationen eskalerer, er politiet det første sted at henvende sig. Ved akut fare ringes 112.

Bevissikringen må aldrig forsinke klientens sikkerhed. Den kan som regel planlægges, når klienten er i sikkerhed. Er der tvivl, vælges sikkerheden.

Hvorfor det haster

De digitale spor i en stalkingsag er flygtige:

• Loginhistorik i Google, Apple og Microsoft gemmes kun i en begrænset periode.
• Videresendelsesregler og app-adgange forsvinder, når klienten fjerner dem.
• Lister over loggede enheder ændres, når enhederne logges ud.
• Beskeder kan slettes for begge parter i flere apps.

Klientens første impuls er at skifte alle adgangskoder. Det er rigtigt at lukke adgangene, men ikke før sporene er gemt.

→ Data der forsvinder

Rækkefølgen: sikr, luk, overvåg

Rækkefølgen er det vigtigste i sagen set fra IT-siden. Den typiske fejl er, at klienten gør det rigtige i den forkerte rækkefølge.

1. Sikr sporene. Loginhistorik, enhedslister, videresendelsesregler, delte lokationer og installerede apps dokumenteres, mens de stadig findes.
2. Luk adgangene. Adgangskoder skiftes fra en enhed, den anden part ikke har haft adgang til. Ukendte enheder logges ud, videresendelser fjernes, deling af lokation stoppes.
3. Følg op. Efter lukningen holdes øje med, om nye loginforsøg eller nye enheder dukker op. Det kan vise, at der stadig er en adgang, som ikke er fundet.

Der er en undtagelse: Er der risiko for, at den anden part opdager, at klienten er ved at sikre spor, og kan det udløse en farlig situation, skal rækkefølgen lægges i samråd med klienten og eventuelt politiet. Klientens sikkerhed vejer tungere end et fuldstændigt bevismateriale.

Hvad der kan sikres

• Loginhistorik og enhedslister · At en anden enhed har været logget ind, og hvornår
• Videresendelsesregler i mail · At klientens mail er sendt videre, og til hvilken adresse
• Delt lokation og trackere · At klientens placering er fulgt
• Fjernadgangs- og overvågningsapps · At nogen har haft adgang til telefonen eller computeren
• Beskeder og opkaldslister · Omfanget og mønstret i kontakten
• Klientens dagbog · Sammenhængen mellem hændelserne

En dagbog skrevet af klienten er ikke et teknisk bevis, men den gør det muligt at forbinde de tekniske spor med det, klienten har oplevet.

→ Stalkerware og fjernadgang: de tekniske spor · AirTags og GPS-trackere

Hvad sporene kan og ikke kan vise

Det er vigtigt at forventningsafstemme med klienten. Tekniske spor er stærke, men de har grænser:

• En login fra en ukendt enhed viser, at nogen har været logget ind. Den viser ikke i sig selv, hvem der sad ved enheden. Det skal typisk underbygges af andre forhold, for eksempel at enheden passer med den tidligere partners telefon, eller at oplysninger fra kontoen er brugt bagefter.
• En IP-adresse peger på en internetforbindelse, ikke på en person. Den kan pege på en adresse, men også på et mobilnet, som mange deler.
• En overvågningsapp, der er fundet, viser, at den har været installeret. Hvem der installerede den, kræver ofte mere: tidspunktet sammenholdt med, hvem der havde fysisk adgang til telefonen.
• Manglende spor beviser ikke, at der ikke har været adgang. Loghistorik udløber, og nogle tjenester logger meget lidt.

Advokaten bør derfor ikke love klienten, at teknikken kan afgøre spørgsmålet alene. Det er sammenhængen mellem flere spor, dagbogen og forklaringerne, der bærer.

Hvad advokaten bør spørge om

• Hvilke konti og enheder har parterne delt, nu eller tidligere?
• Har den anden part haft adgang til klientens telefon, computer eller adgangskoder?
• Er der fælles abonnementer, alarmer, kameraer eller biler med app?
• Hvad har klienten allerede ændret eller slettet?
• Er klienten i fare? I så fald går sikkerheden forud for bevissikringen.

Supplerende spørgsmål, der ofte viser sig nyttige:

• Hvornår begyndte klienten at mærke, at den anden part vidste for meget? Datoen afgrænser, hvor langt tilbage der skal sikres.
• Bruger børnene enheder, som den anden part har sat op eller har adgang til?
• Er klientens telefon eller computer købt, opsat eller vedligeholdt af den anden part?
• Hvor har klienten gemt skærmbilleder og noter indtil nu, og har den anden part adgang dertil?

→ Tjekliste til det første møde med klienten

Typiske fejl

• Klienten nulstiller telefonen for at slippe af med overvågningen. Det fjerner også sporene.
• Beviser gemmes i den kompromitterede konto, så den anden part kan se, hvad der bliver indsamlet.
• Kun skærmbilleder. Skærmbilleder er bedre end ingenting, men uden dato, kontekst og den oprindelige kilde er de lette at anfægte.
• Kommunikation med advokaten foregår via en overvåget mail eller telefon. Aftal en sikker kanal fra starten, for eksempel en ny mailkonto oprettet fra en anden enhed.

Sagen kan have flere spor

Digital stalking kan være strafbart og kan føre til tilhold, men beviserne kan også få betydning i den civile sag om skilsmisse, samvær eller erstatning. Sikringen bør derfor laves, så materialet kan bruges uanset, hvilket spor sagen ender i, med dokumenteret kæde af ansvar og hashværdier.

I praksis betyder det, at hvert spor registreres med tidspunkt, kilde og hvem der sikrede det, og at kopierne opbevares uden for klientens og den anden parts rækkevidde. → Digitale beviser i familie- og arvesager

Klienten bestemmer

Mange stalking-ramte er ikke klar til at anmelde. Bevissikringen giver klienten mulighed for at vente med beslutningen uden at miste beviserne. Det er en vigtig pointe at give klienten: at sikre beviserne er ikke det samme som at anmelde. Klienten kan selv læse, hvordan opgaverne fordeles mellem politi, rådgivning og IT-sagkyndig, på Hvem hjælper med hvad?.

Hvad klienten ikke skal gøre

• Logge ind på den anden parts konti for at finde beviser. Det kan i sig selv være ulovligt.
• Konfrontere den anden part med fundene.
• Nulstille telefonen eller slette mistænkelige apps.
• Installere egne overvågningsværktøjer på den anden parts enheder eller bil. Formålet er at dokumentere det, der er sket hos klienten, ikke at overvåge tilbage.

Samspil med IT-sagkyndig

Nielco IT tager kun civile sager med én undtagelse: digital stalking. Her hjælper Nielco IT den ramte med at sikre sporene og lukke adgangene i den rigtige rækkefølge, så materialet kan bruges senere. Se hjælp til stalking-ramte og ydelsen for advokater.

Advokaten kan med fordel inddrage den IT-sagkyndige tidligt, så rækkefølgen bliver lagt én gang og ikke skal rettes op bagefter. Den juridiske vurdering af sagen og valget mellem tilhold, anmeldelse og civil sag er advokatens og klientens.

→ Tidsfrister og hastesager

→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT