I sager om samvær, bopæl og forældremyndighed er kommunikationen mellem forældrene ofte en stor del af materialet. Sms, beskeder i apps, mails og beskeder i skolens og institutionens kommunikationsplatform Aula fremlægges for at vise samarbejdsevne, aftaler, aflysninger eller konflikt. Sagerne adskiller sig fra andre tvister på et vigtigt punkt: Barnet er i centrum, og meget af materialet handler om eller involverer barnet.
Hvordan digitale beviser generelt indgår i familiesager, er beskrevet i Digitale beviser i familie- og arvesager. Her er fokus på beskederne.
Hvad beskederne bruges til at vise
Typisk bruges beskeder til at belyse:
- Aftaler om samvær, ferier og overleveringer.
- Aflysninger og forsinkelser, og hvem der stod for dem.
- Tonen i samarbejdet mellem forældrene.
- Information om barnet, fx om skole, sygdom og aktiviteter, og om den blev delt.
Hvert tema stiller forskellige krav. En enkelt aftale kan dokumenteres med en enkelt besked. Tonen i et samarbejde kræver et dækkende udsnit over tid.
Udvalg er det største problem
En forælder, der fremlægger beskeder, vælger ofte de beskeder, der viser den anden forælder i et dårligt lys. Det er forståeligt, men det svækker materialet. Et skærmbillede af én besked viser ikke, hvad der kom før og efter.
Advokaten bør derfor:
- Bede om hele samtaletråde for perioden, ikke enkelte beskeder.
- Spørge, om klienten selv har slettet beskeder, også sine egne.
- Være opmærksom på, at modparten kan fremlægge resten af tråden.
Et fuldt eksporteret samtaleforløb er stærkere end en række skærmbilleder. Det viser også klientens egne beskeder, og det bør klienten være forberedt på. → Modparten fremlægger skærmbilleder
Aula som kilde
Aula bruges af skoler og dagtilbud til kommunikation med forældre. Indholdet kan være relevant, fx beskeder til og fra lærere og pædagoger, oplysninger om fravær og opslag om aktiviteter.
Fra IT-siden er der nogle forhold at være opmærksom på:
- Adgang. Hvilke oplysninger en forælder kan se, afhænger af forælderens rettigheder i systemet. Det er ikke givet, at begge forældre ser det samme.
- Hvem beskeden er sendt til. En besked kan være sendt til én forælder, til begge eller til en gruppe. Det har betydning, hvis der er uenighed om, hvem der fik en oplysning.
- Tilgængelighed over tid. Det er ikke givet, at ældre beskeder fortsat kan ses. Gem relevante beskeder, mens de er tilgængelige.
- Institutionens kopi. Skolen eller kommunen har sin egen kopi af kommunikationen. Den kan være vej til materiale, som forælderen ikke længere har adgang til.
Beskeder fra Aula indeholder også oplysninger om andre børn og forældre. Overvej, hvad der er nødvendigt at fremlægge, og om andre personers oplysninger skal skjules.
Når klienten vil have adgang til institutionens oplysninger
Hvis klienten ikke selv har beskederne, kan der være flere veje: en henvendelse til skolen, en indsigtsanmodning hos kommunen eller anden adgang efter de offentligretlige regler. Hvordan en indsigtsanmodning kan bruges, er beskrevet i Indsigtsanmodning efter GDPR som led i en tvist.
Ægthed og ændringer
Beskeder kan være redigeret, slettet eller fabrikeret. Skærmbilleder kan laves om. Mange apps tillader at redigere eller trække beskeder tilbage. Spørgsmålene er de samme som i andre sager:
- Findes beskeden på begge parters telefoner?
- Stemmer tidspunkterne med andre kilder?
- Er skærmbilledet taget af den, der har telefonen?
Hvis ægtheden bestrides, kan en undersøgelse af begge telefoner afgøre en del. Men i familiesager er det ofte uforholdsmæssigt at undersøge hele telefoner. En afgrænset undersøgelse af en bestemt samtale kan være et alternativ.
Barnets data
Det sker, at en forælder vil fremlægge beskeder fra barnets telefon, eller at barnets beskeder til den anden forælder indgår. Det rejser særlige spørgsmål:
- Hvordan har forælderen fået adgang til barnets telefon?
- Er barnets privatliv respekteret?
- Hvad betyder det for barnet, at beskederne bruges i en sag?
Det er en juridisk og etisk vurdering, om og hvordan barnets data kan bruges. Fra IT-siden bør advokaten være opmærksom på, at overvågningsapps og delte konti kan give en forælder adgang til mere, end barnet ved.
Overvågning og kontrol
Konflikter mellem forældre kan udvikle sig til, at den ene overvåger den anden, fx via delte konti, lokationsdeling eller apps på en telefon. Hvis klienten har mistanke om det, bør sporene sikres, før adgangene lukkes. → Klienten er udsat for digital stalking
Samværskalendere og delte apps
Nogle forældre bruger delte kalendere eller særlige apps til at planlægge samvær og dele udgifter. De kan være en god kilde, fordi de ofte registrerer, hvem der har oprettet eller ændret en aftale, og hvornår.
Vær dog opmærksom på:
- En kalender viser den aktuelle plan. Tidligere versioner kan være svære at se, medmindre appen gemmer historik.
- Begge forældre kan typisk ændre i den delte kalender.
- Hvis den ene forælder forlader appen eller sletter sin konto, kan data forsvinde.
Eksportér kalenderen og eventuel ændringshistorik med jævne mellemrum, hvis den forventes at blive brugt i sagen.
Hvad en afgrænset undersøgelse kan vise
Når ægtheden af beskeder bestrides, behøver en undersøgelse ikke omfatte hele telefonen. En IT-sagkyndig kan typisk afgrænse arbejdet til én samtale i én app i en bestemt periode. En sådan undersøgelse kan ofte vise:
- om beskeden findes i appens database på telefonen, og med hvilket tidspunkt,
- om beskeden er redigeret eller trukket tilbage, når appen gemmer spor af det,
- om rækkefølgen i et skærmbillede stemmer med rækkefølgen i samtalen,
- om der mangler beskeder i den fremlagte del af tråden.
Det kan ikke altid vises, hvem der skrev en besked, hvis telefonen eller kontoen er delt med andre, fx en ny partner eller et større barn. En besked, der er slettet på begge telefoner og ikke ligger i en backup, kan ofte ikke genskabes. Og en undersøgelse af den ene parts telefon siger ikke noget om, hvad der står på den andens. → Hvem skrev beskeden?
Afgrænsningen bør aftales på forhånd, så begge forældre ved, hvad der undersøges, og hvad der ikke bliver set.
Råd til klienten
- Behold hele samtaletråde. Slet ikke beskeder, heller ikke egne.
- Gem relevante beskeder fra Aula, mens de er tilgængelige.
- Skriv til den anden forælder, som om retten læser med.
- Brug én kanal til praktiske aftaler, hvis det er muligt.
- Undgå at bruge barnets telefon som kilde.
Typiske fejl
- At fremlægge enkelte skærmbilleder uden sammenhæng.
- At overse, at klientens egne beskeder også bliver læst.
- At gå ud fra, at begge forældre ser det samme i Aula.
- At fremlægge oplysninger om andre børn og forældre uden at skjule dem.
- At bruge data fra barnets telefon uden at overveje konsekvenserne.
Tjekliste
- ☐ Hele samtaletråde er sikret for den relevante periode
- ☐ Klienten er forberedt på, at egne beskeder indgår
- ☐ Relevante Aula-beskeder er gemt med afsender, modtagere og tidspunkt
- ☐ Oplysninger om tredjemand er vurderet og om nødvendigt skjult
- ☐ Spørgsmål om barnets data er overvejet
- ☐ Mistanke om overvågning er håndteret særskilt
En IT-sagkyndig bør inddrages, når ægtheden af beskeder bestrides, eller når der er mistanke om, at den anden forælder har adgang til klientens telefon eller konti.
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
