Digital-Bevissikring

Digitale beviser i Familieretshuset

Digitale beviser i Familieretshuset

Sager om forældremyndighed, bopæl og samvær begynder som regel i Familieretshuset. Forældrene sender beskeder, skærmbilleder, optagelser og billeder ind, ofte i store mængder. Familieretshuset er en myndighed og ikke en domstol, og sagsbehandlingen er i høj grad skriftlig og præget af samtaler med forældre og børn.

Hvad beskederne mellem forældrene kan bruges til at vise, er beskrevet i Samvær og forældremyndighed: beskeder og Aula. Denne artikel ser på forummet: hvordan digitalt materiale bør håndteres i Familieretshuset, og hvordan det forberedes, så det kan bruges, hvis sagen fortsætter i familieretten.

Et forum uden teknisk efterprøvelse

I en almindelig civil sag kan en part bestride et digitalt bevis og bede om syn og skøn. Det er ikke på samme måde en del af sagsbehandlingen i Familieretshuset. Det har to konsekvenser:

  • Materiale, der ser troværdigt ud, kan få betydning, uden at dets ægthed er undersøgt.
  • En indsigelse om, at et skærmbillede er manipuleret, bliver måske ikke afklaret på dette trin.

For den part, der fremlægger, betyder det, at det er klogt at sikre materialet ordentligt fra starten. For den part, der bestrider, betyder det, at indsigelsen bør gøres klar og konkret, og at det originale materiale bør sikres, så spørgsmålet kan rejses igen senere.

Mindre er ofte mere

Forældre i konflikt har ofte flere års beskeder. Det er fristende at sende det hele. Men en sagsbehandler med mange sager får ikke meget ud af hundredvis af skærmbilleder uden sammenhæng. Det kan også gøre det sværere at finde det vigtige.

En bedre fremgangsmåde er:

  1. Formulér, hvad materialet skal vise, fx at aftaler om overlevering gentagne gange er aflyst med kort varsel.
  2. Find de beskeder, der viser det, med dato og klokkeslæt.
  3. Lav en kort oversigt, der henviser til dem.
  4. Sikr hele samtalen, også selv om kun et udsnit sendes ind.

Punkt 4 er vigtigt. Den anden forælder har den samme samtale og kan fremlægge resten. Er klientens udsnit misvisende, svækker det klientens troværdighed. → Udvalgte beskeder eller hele samtalen

Alt, der sendes ind, ses af den anden forælder

Materiale, der sendes til Familieretshuset, kan blive forelagt for den anden forælder. Det gælder også klientens egne beskeder i en tråd og billeder af barnet. Klienten bør være forberedt på, at intet i materialet forbliver privat over for den anden part.

Omvendt kan klienten få adgang til, hvad den anden forælder har sendt ind. Det er værd at gennemgå materialet grundigt: Er det komplet? Er der beskåret? Passer datoerne? → Aktindsigt som bevisvej hos myndigheder

Optagelser

Lyd- og videooptagelser af den anden forælder eller af barnet er et særligt følsomt område. Der er både juridiske og etiske spørgsmål om, hvornår en optagelse må laves og bruges, og en optagelse af et barn kan blive vurderet negativt i sig selv.

Hvis en optagelse alligevel skal indgå, gælder de tekniske krav:

  • Den originale fil skal bevares, ikke kun en kopi sendt via en beskedapp.
  • Hele optagelsen skal være tilgængelig, også selv om kun et klip sendes ind.
  • Det skal kunne forklares, hvornår og hvordan den blev lavet.

→ Lydoptagelser som bevis

Billeder og videoer af barnet

Billeder af skader, af barnets værelse eller af barnets tilstand ved overlevering bruges ofte. Deres værdi afhænger af, at det kan vises, hvornår de er taget. Billedets metadata kan vise det, men kun hvis originalen er gemt. Et billede, der er sendt via en beskedapp, har ofte mistet sine metadata.

Billederne bør derfor gemmes i originalformat fra telefonens kamera og ikke kun i den form, de blev delt.

Barnets egne beskeder

Forældre fremlægger nogle gange beskeder, som barnet har skrevet til dem, eller beskeder fra barnets egen telefon. Det rejser særlige spørgsmål. Barnet er ikke part, og barnets udsagn kan være påvirket af konflikten. En besked fra barnet viser, hvad barnet skrev, ikke nødvendigvis hvad der skete.

Fra IT-siden er der også et praktisk problem. Beskeder på barnets telefon kan være skrevet af andre, der havde adgang til telefonen, og de kan være slettet eller ændret. Hvis en forælder har taget barnets telefon for at sikre beskeder, kan det i sig selv blive et tema i sagen.

Advokaten bør derfor overveje nøje, om barnets beskeder skal bruges, og i givet fald sikre dem fra den telefon, hvor klienten modtog dem, frem for fra barnets.

Når én forælder overvåger den anden

I nogle sager oplyser klienten, at den anden forælder kender til ting, som kun kan stamme fra klientens telefon eller konti. Det kan tyde på delte adgangskoder, en fælles cloudkonto eller overvågning. Situationen kræver, at sporene sikres, før adgange lukkes, og den kan have betydning for sagen. → Klient udsat for digital stalking

Når klienten bestrider den anden forælders materiale

Hvis klienten mener, at et skærmbillede er ændret eller taget ud af sammenhæng, er det ikke nok at sige det. En indsigelse står stærkere, når den er konkret:

  • Hvilken besked eller hvilket billede drejer det sig om, og hvad er forkert?
  • Har klienten selv samme samtale på sin telefon, og hvordan ser den ud dér?
  • Mangler der beskeder før eller efter, som ændrer betydningen?
  • Stemmer dato og klokkeslæt med klientens egen version?

Klientens egen version af samtalen bør sikres, før indsigelsen sendes. Ellers kan det senere blive svært at vise, at den ikke er ændret undervejs. En kort, saglig beskrivelse af forskellene er ofte mere virkningsfuld end en generel påstand om manipulation.

Spørgsmål til klienten

  • Hvilke apps og kanaler bruger forældrene til at kommunikere?
  • Er der delte konti, fx en fælles cloudkonto eller familiedeling?
  • Har klienten optaget samtaler eller overleveringer, og hvor ligger filerne?
  • Har klienten slettet beskeder eller billeder, efter at konflikten opstod?

Hvis sagen går videre til retten

Mange sager starter i Familieretshuset og ender i familieretten. Her gælder rettens regler om bevisførelse, og det kan blive muligt at bede om en sagkyndig vurdering. Materiale, der blev sendt ind som skærmbilleder, kan da blive udfordret.

Den bedste forberedelse er, at originalerne er sikret fra starten:

  • telefonen med samtalerne er bevaret, eller samtalen er eksporteret,
  • originale billed- og lydfiler er gemt,
  • det er noteret, hvornår hvert stykke materiale er sikret og sendt ind.

Hvordan materialet bør stilles op til en retssag, er beskrevet i Fremlæggelse af digitale beviser.

Typiske fejl

  • At sende hundredvis af skærmbilleder uden oversigt.
  • At sende et udsnit uden at have sikret hele samtalen.
  • At glemme, at den anden forælder ser alt.
  • At optage barnet uden at have overvejet konsekvenserne.
  • At sende billeder via beskedapps og miste originalerne.

Tjekliste

  • ☐ Det er formuleret, hvad materialet skal vise
  • ☐ Udvalgte beskeder er samlet med oversigt
  • ☐ Hele samtaler er sikret
  • ☐ Originale billed- og lydfiler er gemt
  • ☐ Klienten er forberedt på, at materialet deles
  • ☐ Materialet kan bruges, hvis sagen går til retten

En IT-sagkyndig bør inddrages, når ægtheden af materiale bestrides, eller når der er mistanke om, at klientens telefon eller konti er overvåget.

→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT

John Nielsen, IT-sagkyndig

Har du en sag med digitale beviser?

Skriv kort om sagen og eventuelle frister, så vender jeg tilbage. Kun civile sager.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.