Kan en sms bruges som bevis i en civil sag?

Ja. Danske domstole bygger i civile sager på fri bevisbedømmelse. Efter retsplejelovens § 344, stk. 1, afgør retten på grundlag af det, der er passeret under forhandlingerne og bevisførelsen, hvilke faktiske omstændigheder der skal lægges til grund (retsinformation.dk). Der er altså ingen regel om, at en sms ikke kan bruges. Spørgsmålet er, hvad den kan bevise, og hvor meget vægt den får.

Den vægt afhænger mindre af, at det er en sms, og mere af, hvordan den er sikret, om den er bestridt, og om den passer med sagens øvrige oplysninger.

Hvad en sms kan vise

En sms, der er korrekt sikret, kan typisk vise:

hvilket telefonnummer den er sendt fra eller til,
hvornår den er sendt eller modtaget ifølge telefonen,
hvad der stod i den,
hvilke beskeder der kom før og efter.

Det er ofte nok. Mange tvister om aftaler, mangler og betalinger afgøres på, hvad parterne skrev til hinanden, og hvornår.

Hvad en sms ikke viser

Hvem der skrev den. Nummeret er knyttet til et SIM-kort og en telefon, ikke til en person. → Bevisbyrden og de digitale beviser
At den er læst. Almindelige sms’er har ingen læsestatus, og en leveringsrapport viser højst, at telefonen har modtaget beskeden.
At samtalen er komplet. Beskeder kan være slettet på den ene eller begge telefoner.
At tidspunktet er afsendelsestidspunktet. Afhængigt af telefon og app kan det viste tidspunkt være tidspunktet for modtagelse.

Er det overhovedet en sms?

Det, klienten kalder en sms, er ikke altid en sms. På en iPhone kan samme samtale indeholde både sms og iMessage. På Android kan beskeder være sendt som RCS. Forskellen betyder noget for bevisførelsen:

Sms går via teleselskabets net. Indholdet ligger på telefonerne og i eventuelle backups.
iMessage og RCS går via internettet og kan være synkroniseret til andre enheder, fx en iPad eller en computer med samme konto.

At en besked ligger på flere enheder, kan være en fordel, fordi der findes flere kopier. Det kan også rejse spørgsmålet om, hvilken enhed beskeden blev skrevet fra. Regn ikke med, at teleselskabet kan udlevere indholdet af gamle sms’er. Det, der kan være relevant at få fra et teleselskab, er som regel oplysninger om trafik, ikke indhold. → Edition fra tredjemand

Når sms’en ikke er bestridt

Er modparten enig i, at beskederne er sendt, og hvad der stod i dem, er et ordentligt skærmbillede eller en udskrift som regel tilstrækkeligt. Det vigtige er, at bilaget viser:

modpartens nummer eller kontaktnavn med nummer,
dato og klokkeslæt for hver besked,
sammenhængen før og efter de beskeder, der påberåbes.

Hvordan bilaget bør opstilles, er beskrevet i Fremlæggelse af digitale beviser. Klientens telefon bør bevares uændret, indtil sagen er slut, også selv om ingen bestrider noget i dag. Indsigelser kommer ofte sent, fx når modparten har set bilagene eller skiftet advokat.

Når sms’en bliver bestridt

Indsigelser mod sms’er kommer typisk i fire former:

Beskeden er aldrig sendt eller modtaget.
Beskeden er ændret, eller skærmbilledet er manipuleret.
Det var ikke modparten, der skrev.
Beskeden er taget ud af sammenhæng.

Hver indsigelse peger på et forskelligt teknisk spørgsmål. Den første og anden kan ofte belyses ved, at beskeden findes i telefonens database med de tilhørende oplysninger. Den tredje handler om, hvem der havde adgang til telefonen. Den fjerde besvares bedst ved at fremlægge hele samtalen for den relevante periode.

Det stærkeste modbevis er ofte den anden parts egen kopi. Samme samtale ligger i begge telefoner. Afviger to versioner, er det et konkret spørgsmål, som kan undersøges. → Indsigelse mod et digitalt bevis’ ægthed

Retsplejelovens § 344, stk. 2, giver retten mulighed for at tillægge det virkning til fordel for modparten, hvis en part undlader at efterkomme modpartens opfordringer. En opfordring til at fremlægge egen version af samtalen kan derfor være et redskab. Om og hvordan det bruges, er en procesvurdering.

Modpartens skærmbilleder

Fremlægger modparten skærmbilleder af sms’er, er de første spørgsmål enkle: Hvor er originalen? Hvilken telefon? Er der beskeder før og efter? Er billedet beskåret? → Modparten fremlægger skærmbilleder

Tidspunkter

Tidspunktet for en sms kan være afgørende for en frist. Vær opmærksom på, at:

telefonens ur kan være indstillet forkert, hvis automatisk tid er slået fra,
en telefon i udlandet kan vise lokal tid,
en besked sendt fra en telefon uden dækning kan blive leveret senere end vist hos afsender.

Er minutter eller timer afgørende, bør tidspunktet kontrolleres i telefonens data og ikke kun på et skærmbillede. Det gælder især, når parterne har været i forskellige tidszoner.

Sms’en sammen med andre spor

En enkelt sms står sjældent alene. Vægten stiger, når den passer med andre spor, der er opstået uafhængigt af den:

et opkald mellem samme numre kort før eller efter,
en bankoverførsel eller mobilbetaling samme dag,
en mail eller et dokument, der henviser til det, der blev skrevet,
kalenderaftaler eller fotos med tidspunkter, der passer.

Omvendt bør advokaten se efter spor, der trækker i den anden retning. Står der i en sms, at et arbejde er afleveret, men viser fotos med metadata noget andet, er det bedre at opdage det før hovedforhandlingen end under den. En samlet oversigt over beskeder og andre hændelser gør sammenhængen tydelig for retten.

Hvad en IT-sagkyndig kan undersøge på telefonen

Bestrides beskederne, er det telefonens egne data, der skal undersøges, ikke skærmbilleder af dem. En IT-sagkyndig kan typisk:

sikre telefonen eller en fuld backup, så beskeddatabasen kan gennemgås med de tidsstempler og numre, der er gemt for hver besked,
se, om beskeden er registreret som sms, iMessage eller RCS, og om den er sendt eller modtaget,
undersøge, om der er huller i samtalen, der kan tyde på slettede beskeder, og om de kan gendannes,
sammenholde beskederne med opkaldslog og andre data på samme telefon.

Det kan derimod ikke afgøres ud fra telefonen alene, hvem der holdt den, da beskeden blev skrevet. Det kan heller ikke altid fastslås, hvad en slettet besked indeholdt. Og en undersøgelse af klientens telefon siger intet om, hvad der ligger på modpartens. Hvor afgørende tvisten er, bør styre, hvor langt undersøgelsen skal gå.

Spørgsmål til klienten

Hvilken telefon er beskederne på, og er det den samme telefon som dengang?
Er der taget backup, og hvor?
Er noget slettet fra samtalen?
Har andre haft adgang til telefonen eller til samme Apple- eller Google-konto?
Er der andre spor, der støtter beskederne, fx opkald, betalinger eller mails samme dag?