Uberettiget registrering i skyldnerregister

En registrering i et skyldnerregister kan få store følger. Lån afvises, et lejemål går tabt, eller en mobilaftale kan ikke oprettes. Når registreringen er uberettiget, vil klienten have den slettet og måske kræve erstatning. Begge dele kræver dokumentation af, hvad der skete: hvem indberettede, hvornår, på hvilket grundlag, og hvem der har set oplysningen. Denne artikel gennemgår de data, der kan belyse forløbet.

Betingelserne for registrering

Kreditoplysningsbureauer er reguleret af databeskyttelsesloven. Efter § 21, stk. 3, må summariske oplysninger om skyldforhold kun videregives, hvis oplysningerne stammer fra Statstidende eller er indberettet af en offentlig myndighed efter lovens regler, eller hvis de vedrører skyldforhold til samme kreditor på mere end 1.000 kr., og kreditor enten har den registreredes skriftlige erkendelse af en forfalden gæld, eller der er foretaget retslige skridt mod den pågældende. Oplysninger om endelig godkendt gældssanering må ikke videregives.

Efter § 20, stk. 3, må oplysninger om forhold, der taler imod kreditværdighed, og som er mere end 5 år gamle, som udgangspunkt ikke behandles. Efter § 21, stk. 1, skal et bureau, der giver summariske oplysninger mundtligt eller på lignende måde, notere spørgerens navn og adresse og opbevare dem i mindst 6 måneder.

Hvordan reglerne anvendes, og hvilket ansvar kreditor og bureau har, er juridiske spørgsmål. Reglerne peger dog direkte på, hvilke fakta der skal dokumenteres.

Hvad der skal belyses

For de fleste registreringer, der hviler på en kreditors indberetning, er spørgsmålene:

Gælden. Fandtes den, var den forfalden, og var den over 1.000 kr. hos samme kreditor?
Erkendelsen eller de retslige skridt. Findes der en skriftlig erkendelse, eller er der foretaget retslige skridt?
Indberetningen. Hvornår og af hvem blev skyldforholdet indberettet, og med hvilke oplysninger?
Sletningen. Hvornår blev gælden betalt eller bortfaldet, og hvornår blev registreringen slettet?
Opslagene. Hvem har slået klienten op, mens registreringen stod?

Hvert spørgsmål peger på data hos kreditor, hos inkassovirksomheden eller hos bureauet.

Kreditors data

Kreditor eller dennes inkassovirksomhed har typisk et inkassosystem, der registrerer gælden, rykkere, betalinger og indberetninger. Systemet kan vise, hvilket beløb der stod på tidspunktet for indberetningen, og om betalinger var registreret. Det kan også vise, hvem der satte indberetningen i gang, og om det skete automatisk. → Inkasso og rykkere: bevis for afsendelse og modtagelse

Et typisk problem er, at gældens størrelse bestrides. Hvis beløbet over 1.000 kr. består af renter og gebyrer, eller hvis en delbetaling ikke var registreret, kan det have betydning. Det kræver, at posteringerne kan følges i systemet, ikke kun en saldo i et brev.

Den skriftlige erkendelse

En skriftlig erkendelse kan i dag være afgivet digitalt: en accept i en kundeportal, et klik på et betalingsforslag, en MitID-underskrift eller en mail. Om sådan en handling er en skriftlig erkendelse af en forfalden gæld, er et juridisk spørgsmål. Det tekniske spørgsmål er, hvad der faktisk skete. Hvad stod der på skærmen, hvem godkendte det, og hvordan er det logget? → Digitale signaturer og elektroniske aftaler som bevis

Bed om det konkrete dokument eller den konkrete log, ikke en sammenfatning. En linje i et inkassosystem med teksten “gæld erkendt” er ikke det samme som selve erkendelsen.

Retslige skridt

Bygger registreringen på retslige skridt, er spørgsmålet, hvilke skridt og hvornår. Er der fx afsagt en udeblivelsesdom, kan det være relevant at undersøge, om klienten faktisk fik stævningen. Hvis forkyndelsen er sket digitalt til en postkasse, klienten ikke brugte, kan det åbne for andre spørgsmål. → Udeblivelsesdom: når mailen eller forkyndelsen ikke nåede frem

Forveksling og misbrug af identitet

Nogle registreringer bygger på en gæld, som klienten aldrig har stiftet. Det kan skyldes en forveksling af personer i kreditors system, eller at andre har oprettet en aftale i klientens navn. Her flytter spørgsmålet sig fra gælden til aftalen bag den. Hvordan blev kunden oprettet? Hvilke oplysninger blev brugt, hvilken mail og hvilket telefonnummer? Hvordan blev identiteten kontrolleret, og fra hvilken IP-adresse skete bestillingen?

Kreditors oprettelseslog og ordredata er de centrale kilder. Er aftalen godkendt med MitID, kan godkendelsen undersøges nærmere. → MitID og netbank: hvem godkendte betalingen?

Når sletningen trækker ud

En registrering kan have været berettiget fra start, men stå for længe. Gælden er betalt, men indberetningen om sletning er ikke sendt, eller den er sendt og ikke behandlet. I den situation er det tidspunkterne for betaling, for kreditors sletningsanmodning og for bureauets faktiske sletning, der skal dokumenteres. Bed både kreditor og bureau om de konkrete tidspunkter fra deres systemer, ikke blot en bekræftelse af, at registreringen nu er væk.

Bureauets data

Bureauet har oplysninger om, hvornår registreringen blev oprettet og slettet, og om opslag på klienten. Den registreredes indsigtsret kan give en første oversigt, men undtagelserne i databeskyttelseslovens § 22 kan begrænse den. → Indsigtsanmodning efter GDPR som led i en tvist

Oplysninger om opslag er særlig relevante for et erstatningskrav. Hvis en bank eller en udlejer slog klienten op i perioden og derefter sagde nej, kan sammenhængen understøtte tabet. Klientens egen korrespondance med banken eller udlejeren bør sikres med dato.

Tidslinjen

Sagen bliver ofte afgjort af rækkefølgen: Betaling, indberetning, opslag og sletning. En tidslinje, der bygger på data fra alle parter, gør det muligt at se, om registreringen stod, mens den ikke burde. Tidspunkter fra forskellige systemer skal sammenlignes med omtanke. Et inkassosystem kan registrere en betaling på bogføringsdagen, mens bankens dato er en anden. → Tidslinjer som bevis: opbygning og angreb

Hvad en IT-sagkyndig kan undersøge

Når kreditor har udleveret data, kan en IT-sagkyndig gennemgå udtræk fra inkassosystemet og vise, hvilke posteringer der lå bag saldoen på indberetningstidspunktet. Den sagkyndige kan også læse logs fra kundeportaler og underskriftsløsninger og beskrive, hvilken handling der faktisk blev registreret, fra hvilken enhed og hvornår. Ved påstået misbrug af identitet kan oprettelsesdata sammenholdes med klientens egne mails, telefonnumre og IP-adresser.

Der er grænser. Et udtræk viser det, systemet indeholder i dag. Hvis posteringer er rettet senere, kan det kræve systemets ændringslog at se, hvad der stod tidligere. En IP-adresse ved en bestilling kan pege på en forbindelse, men ikke på en bestemt person. Og om en registreret handling udgør en erkendelse, er ikke et teknisk spørgsmål. Den sagkyndige kan beskrive forløbet, så advokaten kan tage stilling til det.

Spørgsmål til klienten

Hvornår opdagede du registreringen, og hvordan?
Har du betalt eller bestridt gælden, og hvornår?
Har du klikket på, underskrevet eller svaret på noget fra kreditor eller inkassovirksomheden?
Hvem har afvist dig, mens registreringen stod, og har du deres svar på skrift?