En kunde opdager overførsler fra sin konto, som kunden ikke kan genkende. Banken svarer, at betalingerne er godkendt med kundens MitID. Kunden fastholder ikke at have godkendt dem. I andre sager er situationen den omvendte: en pårørende med fuldmagt eller adgang til netbanken har brugt pengene, og arvinger eller en tidligere samlever vil vide, hvem der godkendte hvad.
I begge typer sager bliver spørgsmålet, hvad bankens og MitID’s logs faktisk viser. Artiklen ser på det fra advokatens side.
Hvad loven siger i hovedtræk
Lov om betalinger indeholder regler om uautoriserede betalinger. I den version, vi har gennemgået på retsinformation.dk, har udbyderen som udgangspunkt bevisbyrden for, at en betaling er korrekt registreret og ikke ramt af tekniske fejl, når betaleren nægter at have godkendt den. Det fremgår også, at registreret brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen. Reglerne om, hvornår betaleren selv hæfter, afhænger blandt andet af, om betaleren har handlet svigagtigt eller med forsæt har undladt at opfylde sine forpligtelser, og om den personlige sikkerhedsforanstaltning er brugt.
For advokaten betyder det, at bankens svar “det er godkendt med MitID” ikke nødvendigvis afslutter sagen. Spørgsmålet bliver, hvad banken kan dokumentere ud over selve godkendelsen. Den generelle betydning af bevisbyrde for digitale beviser er beskrevet i Bevisbyrden og de digitale beviser.
Hvad bankens data typisk kan vise
En bank har ofte data fra flere kilder om den samme betaling:
- Login i netbanken: tidspunkt, IP-adresse, enhed og browser eller app
- MitID-godkendelsen: tidspunkt og hvilken godkendelsesmetode der blev brugt, fx app, kodeviser eller kodelæser
- Selve betalingen: modtagerkonto, beløb og tidspunkt
- Ændringer i kontoen: nye modtagere, ændrede beløbsgrænser, nye enheder knyttet til kunden
- Bankens egne vurderinger: advarsler fra systemer til opdagelse af misbrug
Nogle af oplysningerne har banken selv. Andre ligger i MitID-løsningen, som banken har adgang til i varierende omfang.
Hvad dataene ikke viser
Logs over godkendelse har de samme grænser som andre logs:
- Godkendt med MitID er ikke godkendt af kunden. Det viser, at kundens MitID-middel blev brugt. Det kan være brugt af en anden, der havde adgang til telefonen og koden, eller kunden kan være lokket til at godkende noget, kunden troede var noget andet.
- IP-adressen er ikke en person. Den kan pege på kundens hjemmenetværk, en mobiloperatør eller en VPN-tjeneste.
- Enheden er ikke nødvendigvis kundens. Det skal afklares, om enheden er kendt fra tidligere brug.
Hvordan loglinjer læses, er gennemgået i Sådan læser du en logfil.
Hvad advokaten kan bede banken om
Når klienten er kunden, kan advokaten bede banken om konkrete oplysninger:
- Tidspunkt, IP-adresse og enhed for alle logins i den relevante periode
- Tidspunkt og metode for hver MitID-godkendelse, der knytter sig til betalingerne
- Oplysning om, hvornår betalingsmodtagerne blev oprettet, og fra hvilken session
- Oplysning om ændringer i kundens enheder, beløbsgrænser og kontaktoplysninger
- Bankens interne vurdering af, om transaktionerne afveg fra kundens normale mønster
Svarene skal helst komme som udtræk fra systemerne, ikke som en sammenfattende beskrivelse. Vil banken ikke udlevere, kan edition overvejes. Se Edition fra tredjemand: teleselskaber, banker og platforme.
Hvad klienten selv kan sikre
Klienten kan også have data, der kan holdes op mod bankens:
- Telefonens notifikationer og MitID-appens egen historik, hvis den findes
- Opkald, sms’er og mails omkring tidspunktet, fx fra nogen, der udgav sig for at være banken
- Oplysning om, hvor klienten var, og hvilket netværk klienten brugte
- Oplysning om, hvem der havde adgang til klientens telefon eller koder
Klienten bør ikke nulstille telefonen eller slette apps, før det er afklaret, om der er spor at sikre. Om betalingerne og modtagerkontiene i øvrigt dokumenteres, er beskrevet i Betalingstvister: overførsler og mobilbetalinger.
Når kunden blev lokket til at godkende
En del sager handler om, at kunden selv trykkede godkend, men troede, at det var noget andet. Det kan være en opringning fra en person, der udgav sig for at være banken, eller en falsk hjemmeside. Her viser loggen korrekt, at kundens MitID blev brugt af kunden selv. Spørgsmålet er i stedet, hvad kunden blev vist, og hvad kunden kunne forstå.
Den tekniske dokumentation bliver da en anden: Hvilken tekst viste MitID-appen ved godkendelsen? Hvilket opkald eller hvilken besked gik forud? Hvordan lignede den falske side den rigtige? Klientens telefon og kommunikation kan være lige så vigtige som bankens logs. Er klienten privatperson, kan klienten selv læse, hvad der bør gemmes efter et falsk opkald, på gem sporene efter telefonsvindel.
Fuldmagt og pårørende
I sager om dødsboer, ældres økonomi og samlivsophør er spørgsmålet ofte et andet. Her er det ikke afgørende, om kundens MitID blev brugt, men af hvem og med hvilken ret. En pårørende kan have haft egen adgang via fuldmagt i netbanken, eller kan have brugt kundens eget MitID.
Bankens logs kan i nogle tilfælde skelne mellem de to: Et login med en fuldmagtshavers eget MitID registreres typisk anderledes end et login med kundens. Det kan derfor være relevant at spørge banken, med hvilken identitet hvert login skete. Problemstillingen i familie- og arvesager er nærmere beskrevet i Digitale beviser i familie- og arvesager.
Tidsfrister
Lov om betalinger indeholder frister for, hvornår en indsigelse mod en uautoriseret betaling skal fremsættes over for udbyderen. Bankens logs gemmes heller ikke ubegrænset. Advokaten bør derfor sikre, at indsigelsen er fremsat rettidigt, og samtidig anmode banken om at bevare de relevante data.
Hvad en IT-sagkyndig kan undersøge, og hvad der ikke kan konkluderes
Med bankens udtræk og klientens telefon kan en IT-sagkyndig typisk:
- stille logins, godkendelser og betalinger op på én tidslinje i samme tidszone,
- sammenholde IP-adresser og enheder i bankens log med klientens kendte netværk og enheder,
- undersøge, om en ny enhed er knyttet til klientens netbank eller MitID kort før betalingerne,
- gennemgå klientens telefon for opkald, beskeder og links omkring tidspunktet,
- se efter programmer til fjernstyring eller apps, som klienten ikke kan genkende.
Undersøgelsen kan pege på, om betalingerne passer med klientens normale brug, eller om der er tegn på en anden enhed eller en anden person. Den kan sjældent fastslå, hvem der sad med telefonen. Den kan heller ikke afgøre, om klienten handlede uforsigtigt. Det er en juridisk vurdering. Fravær af spor på telefonen udelukker ikke, at der har været fjernadgang, hvis telefonen er nulstillet eller apps er slettet.
Typiske fejl
- At acceptere “godkendt med MitID” som afgørende.
- At bede om en sammenfatning i stedet for udtræk fra bankens systemer.
- At overse, at fuldmagtshaveres logins kan skelnes fra kundens egne.
- At lade klienten nulstille telefonen, før spor er sikret.
- At overse fristen for indsigelse.
Tjekliste
- ☐ Indsigelse over for banken er fremsat og dateret
- ☐ Logins, godkendelser og ændringer er efterspurgt hos banken
- ☐ Klientens telefon og kommunikation er sikret
- ☐ Det er afklaret, hvem der havde adgang til MitID eller netbank
- ☐ Bankens data er sammenholdt med klientens egne spor
En IT-sagkyndig bør inddrages, når bankens logs skal fortolkes, eller når de skal holdes op mod data fra klientens telefon og netværk.
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
