Retsafgift og omkostningsrisiko i IT‑sager

Når klienten spørger, hvad en retssag koster, tænker de fleste på eget advokatsalær. I sager med digitale beviser er billedet bredere. Der er retsafgift, udgifter til syn og skøn, egne tekniske udgifter og risikoen for at skulle betale modpartens omkostninger. Flere af posterne bestemmes af tekniske valg, som træffes tidligt.

Denne artikel samler risikobilledet set fra IT-siden. Hvad selve skønnet koster, og hvem der hæfter for det undervejs, er gennemgået i Bevisomkostninger: hvad koster syn og skøn, og hvem betaler?. Forsikring og fri proces er beskrevet i Retshjælpsforsikring og fri proces til IT-sagkyndig bistand.

Retsafgiften

Reglerne står i lov om retsafgifter. I den version, der er gennemgået her, betales en afgift ved anlæg af en borgerlig retssag. I sager med en økonomisk værdi over en vis grænse betales desuden en afgift for hovedforhandlingen, og den stiger trinvis med sagens værdi.

Nogle detaljer i loven har betydning for planlægningen i en IT-sag:

• Sagens værdi følger påstanden. Afgiften for hovedforhandlingen beregnes efter påstanden på det tidspunkt, hvor afgiften forfalder. Udvides påstanden, omberegnes afgiften.
• Forfald. Afgiften for hovedforhandlingen forfalder, når retten fastsætter tidspunktet for hovedforhandlingen, dog tidligst 3 måneder før. Afgiftspligten bortfalder, hvis retten senest 2 uger før hovedforhandlingen får meddelelse om, at sagen er bortfaldet.
• Bevisoptagelse uden retssag har sin egen afgift. Efter loven betales ny afgift, hvis der stilles supplerende spørgsmål til et skøn mere end 3 måneder efter skønserklæringen.

Den sidste regel er værd at kende i IT-sager, hvor supplerende spørgsmål ofte kommer, når parterne har fået egen teknisk vurdering af erklæringen.

Hvorfor påstanden er et teknisk spørgsmål

I mange IT-sager er beløbet ikke givet på forhånd. Et tab efter et nedbrud, en mangelfuld leverance eller et datalæk skal opgøres, og opgørelsen hviler ofte på data: logfiler, driftsdata, salgstal og timeregistreringer.

Hvis påstanden senere skal udvides, fordi dataene viser et større tab, kan det påvirke afgiften. Hvis påstanden omvendt er sat for højt og ikke kan dokumenteres, kan det påvirke omkostningsafgørelsen. Det taler for at få et teknisk overblik over tabsgrundlaget, før påstanden fastlægges. → Opgørelse af tab ved datatyveri

Sagsomkostninger: den største risiko

Efter retsplejelovens § 312, stk. 1, skal den tabende part erstatte modparten de udgifter, sagen har påført modparten, medmindre parterne har aftalt andet. Retten kan efter stk. 3 bestemme, at den tabende part ikke eller kun delvis skal erstatte udgifterne, hvis særlige grunde taler for det.

Efter § 316 erstattes de udgifter, der har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter til advokatbistand erstattes med et passende beløb, mens øvrige udgifter erstattes fuldt ud. Det betyder, at modpartens udgifter til syn og skøn kan ende hos klienten, hvis sagen tabes.

En vigtig undtagelse: Udgifter til sagkyndig bistand, der er indhentet med rettens tilladelse efter § 209 a, stk. 1, erstattes ikke. § 209 a handler om erklæringer, som parterne hver især indhenter fra sagkyndige efter fælles anmodning. Vælges den model, betaler hver part altså sin egen sagkyndige, uanset udfaldet.

Hvad driver risikoen i en IT-sag

Fra IT-siden er der nogle forhold, der ofte afgør, hvor dyr en sag bliver for begge parter:

• Antallet af skønstemaer. Hvert tema kræver arbejde fra skønsmanden. Spørgsmål, der ikke har betydning for afgørelsen, koster alligevel.
• Datamængden. Et skøn over et helt system er dyrere end et skøn over en afgrænset periode eller funktion.
• Adgang til systemer. Hvis skønsmanden skal have adgang til et system i drift, kræver det koordinering, sikkerhedsforanstaltninger og ofte medvirken fra en leverandør.
• Uenighed om sikringen. Er der ikke sikret ordentligt fra starten, kan der opstå en ekstra runde om, hvorvidt dataene overhovedet er pålidelige.
• Modpartens spørgsmål. Modparten kan stille egne spørgsmål til skønsmanden. Efter § 208, stk. 3, hæfter modparten også for udgiften til dem, men den samlede sag bliver større.

Et risikobillede i tre scenarier

Det kan hjælpe klienten at se omkostningerne som tre spor:

1. Klienten vinder. Klienten får typisk erstattet en del af sine udgifter. Advokatbistand dækkes med et passende beløb, som ikke nødvendigvis svarer til den faktiske udgift.
2. Klienten taber. Klienten bærer egne udgifter og risikerer at erstatte modpartens, herunder udgifter til skøn.
3. Delvist medhold. Retten kan fordele omkostningerne, og resultatet er sværere at forudsige.

Opgaven for IT-siden er at give et realistisk overslag over de tekniske udgifter i hvert spor, så advokaten kan tale med klienten om det samlede billede. Omkostningsopgørelsen undervejs er behandlet i Omkostninger til IT-sagkyndig bistand.

Valg, der kan holde risikoen nede

• Sikr tidligt, analyser sent. En sikring koster sjældent meget. En fuld analyse bør vente, til det er klart, hvilke spørgsmål der betyder noget.
• Vurder bevisets styrke, før sagen anlægges. En partsindhentet vurdering kan vise, om sagen bærer. → Er de digitale beviser stærke nok til en retssag?
• Skær skønstemaet til. Færre og mere præcise spørgsmål giver et billigere og bedre skøn.
• Overvej forlig, når det tekniske billede er klart. Et klart teknisk resultat kan ændre begge parters risikovurdering.
• Dokumenter udgifterne løbende. Udgifter, der ikke kan dokumenteres som nødvendige, er svære at få erstattet.

Opdater risikobilledet undervejs

Risikoen i en IT-sag ændrer sig, når der kommer nye tekniske oplysninger. En skønserklæring, en editionskendelse eller en ny bevisvurdering kan flytte sandsynligheden for udfaldet og dermed omkostningsrisikoen. Det er en god vane at opdatere klientens overslag ved hvert af disse punkter og ikke kun ved sagens start. Så træffes beslutninger om nye skønsspørgsmål, anke eller forlig på et aktuelt grundlag, og klienten bliver ikke overrasket, når opgørelsen kommer.

Når modparten er udenlandsk

Har sagsøgeren bopæl eller hjemsted uden for EØS, kan sagsøgte efter § 321 anmode om sikkerhed for sagsomkostninger. Det kan ændre risikobilledet for begge parter.

Typiske fejl

• At give klienten et overslag, der kun dækker eget advokatsalær.
• At sætte påstanden uden teknisk grundlag og ændre den sent.
• At stille mange skønsspørgsmål for en sikkerheds skyld.
• At vælge partssagkyndige efter § 209 a uden at forklare, at udgiften ikke erstattes.
• At vente med supplerende spørgsmål, til der skal betales ny afgift.

Tjekliste

• ☐ Klienten har fået et samlet billede af retsafgift, skøn, egne og modpartens udgifter
• ☐ Påstanden hviler på et dokumenteret teknisk grundlag
• ☐ Skønstemaet er afgrænset til det, der har betydning
• ☐ Valget mellem skøn og § 209 a-erklæringer er forklaret
• ☐ Udgifter dokumenteres løbende

→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · Pris og tilbud hos Nielco IT