For mange private klienter afgør økonomien, om digitale beviser kan undersøges ordentligt. En telefon, der skal sikres og analyseres, eller et skøn over en mailkonto, kan være en udgift, klienten ikke selv kan bære. Retshjælpsforsikring og fri proces kan dække en del. Men dækningen afhænger af, at behovet er beskrevet, så forsikringsselskabet eller myndigheden kan se, hvorfor IT-arbejdet er nødvendigt. Det er her, IT-siden kommer ind.
Forsikring før fri proces
Efter retsplejelovens § 325 kan fri proces gives til en person, der opfylder de økonomiske betingelser, og som ikke har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostningerne ved sagen. Retshjælpsforsikringen kommer altså først.
Har klienten en forsikring, men overstiger omkostningerne forsikringens maksimum, kan der efter § 336 i visse tilfælde søges godtgørelse fra statskassen for den overskydende del.
Retshjælpsforsikringens vilkår varierer mellem selskaber og policer. Tjek altid de konkrete vilkår, herunder selvrisiko, maksimum og hvilke udgifter der dækkes.
Hvad fri proces dækker
Efter § 331 medfører fri proces blandt andet godtgørelse fra statskassen for udgifter, der med føje er afholdt i forbindelse med sagen. Bevillingen kan begrænses til enkelte af virkningerne. Virkningerne omfatter også foranstaltninger, der med føje er foretaget af hensyn til forberedelsen af sagsanlægget, inden fri proces blev meddelt.
Om en konkret udgift til IT-sagkyndig bistand eller syn og skøn dækkes, beror på en vurdering i den enkelte sag.
Uden for de særlige sagstyper i § 327 gives fri proces efter § 328, hvis ansøgeren skønnes at have rimelig grund til at føre proces. Her indgår blandt andet sagens betydning, udsigten til at få medhold, sagsgenstandens størrelse og de forventede omkostninger. Sager, der udspringer af ansøgerens erhvervsvirksomhed, kan kun undtagelsesvis få fri proces.
Beskriv behovet, så det kan vurderes
Den, der skal tage stilling til en ansøgning, er sjældent IT-kyndig. En ansøgning, hvor der blot står “IT-undersøgelse af telefon”, giver ikke grundlag for at vurdere, om udgiften er nødvendig. Det gør en beskrivelse, der kobler IT-arbejdet til sagens bevistema.
En god beskrivelse indeholder:
- Bevistemaet. Hvad skal bevises? Fx at en besked blev sendt på et bestemt tidspunkt, eller at et dokument er ændret.
- Hvorfor det kræver IT-bistand. Fx at et skærmbillede er bestridt, og at kun telefonens data kan vise, om beskeden er ægte.
- Datakilderne. Hvilke enheder, konti og perioder er omfattet.
- Faserne. Sikring, analyse og eventuel erklæring, hver med en kort beskrivelse.
- Alternativerne. Hvorfor beviset ikke kan føres billigere, fx ved vidner eller ved modpartens fremlæggelse.
En opdeling i faser gør det muligt at bevilge sikring først og tage stilling til analysen senere. → Vurdering af digitale beviser før sag
Sikring kan ikke altid vente
Data kan forsvinde, mens en ansøgning behandles. En telefon kan blive udskiftet, en konto slettet, og logs bliver overskrevet efter faste perioder. Det kan derfor være nødvendigt at gennemføre en sikring, før der er svar.
Gør det i så fald tydeligt:
- hvorfor sikringen ikke kunne vente,
- at analysen afventer bevilling,
- at sikringen er afgrænset til det nødvendige.
Om udgiften til en sikring før bevilling dækkes, er ikke givet. Klienten bør orienteres om risikoen. → Tidsfrister og hastesager
Syn og skøn eller partsindhentet erklæring
Valget mellem syn og skøn og en partsindhentet erklæring påvirker ikke kun bevisværdien, men også dækningen. Et skøn udmeldt af retten og en erklæring, klienten selv bestiller, kan blive vurderet forskelligt af forsikringen og under fri proces. Afklar derfor, hvilken form der dækkes, før der vælges. → Bevisomkostninger: syn og skøn og edition
Sagstyper, hvor spørgsmålet ofte opstår
IT-bistand bliver typisk relevant i private sager om:
- beskeder i familie- og arvesager, fx om samvær eller aftaler mellem søskende,
- køb og salg mellem private, hvor aftalen er indgået på sms eller Messenger,
- ansættelsessager, hvor en medarbejder bestrider logdata eller beskeder,
- sager om krænkende opslag eller falske profiler.
I familiesager gælder særlige regler om fri proces for visse sagstyper. → Digitale beviser i familie- og arvesager
En skabelon til beskrivelsen
En kort beskrivelse kan bygges op efter dette mønster. Felterne i kantede parenteser udfyldes for den konkrete sag.
> Modparten gør gældende, at [klienten] har skrevet [beskedens indhold] til [modparten] på [platform] den [dato]. Modparten har fremlagt [skærmbilleder/udskrift]. Klienten bestrider [at have skrevet beskeden/beskedens indhold]. Der ønskes en sikring af [enhed/konto] og en analyse af, om samtalen med [modparten] i perioden [startdato] til [slutdato] indeholder den pågældende besked, og om der er spor efter sletning eller redigering. Fase 1: sikring. Fase 2: analyse af den afgrænsede samtale. Fase 3: eventuel erklæring.
Beskrivelsen gør det muligt at se, hvad der skal undersøges, hvorfor det er nødvendigt, og hvor afgrænset opgaven er.
Når modparten har fri proces
Har modparten fri proces, og får klienten medhold, kan det have betydning for, om klientens udgifter til IT-bistand reelt kan inddrives. Det er en del af den samlede økonomiske vurdering, før der bestilles en omfattende undersøgelse.
Dokumentation undervejs
Uanset finansieringen bør udgifterne kunne følges:
- Overslag fordelt på faser, før arbejdet sættes i gang.
- Løbende orientering, hvis en fase bliver større end forventet.
- Afregning, der viser, hvad der er udført i hver fase.
Det gør det lettere at søge godtgørelse og at begrunde udgiften, hvis den senere skal indgå i en omkostningsopgørelse. → Omkostninger til IT-sagkyndig bistand
Spørgsmål til klienten før ansøgningen
En præcis ansøgning kræver oplysninger, som klienten skal finde frem. Gå disse spørgsmål igennem tidligt:
- Har klienten en retshjælpsforsikring, fx som del af en indbo- eller husforsikring, og hvad står der i vilkårene?
- Hvilke enheder og konti indeholder de relevante beskeder eller data, og er de stadig i brug?
- Er der planer om at udskifte telefonen, lukke en konto eller slette data?
- Hvilke beviser har klienten allerede, fx skærmbilleder, udskrifter eller eksporter?
- Har modparten fremlagt materiale, som klienten bestrider, og hvad bestrides konkret?
Det tredje spørgsmål er vigtigt for timingen. Planlægger klienten at skifte telefon, bør det udskydes, til sikringen er sket, eller den gamle telefon bør gemmes uændret. En telefon, der er nulstillet og solgt, kan ikke undersøges, uanset om der senere bevilges dækning.
Svarene på det fjerde og femte spørgsmål afgør, hvor afgrænset undersøgelsen kan beskrives. Jo tydeligere det fremgår, hvad der allerede foreligger, og hvad der mangler, jo lettere er det at begrunde, hvorfor netop den beskrevne IT-bistand er nødvendig.
Typiske fejl
- At søge om “IT-bistand” uden at forklare bevistemaet.
- At beskrive hele undersøgelsen som én samlet post.
- At vente på bevilling, mens data forsvinder.
- At overse, at forsikringens maksimum kan være opbrugt af advokatudgifter.
- At vælge skøn eller partsindhentet erklæring uden at kende dækningen.
Tjekliste
- ☐ Forsikringsvilkår er tjekket, herunder maksimum og selvrisiko
- ☐ Bevistemaet er beskrevet i almindeligt sprog
- ☐ IT-arbejdet er delt i faser med overslag
- ☐ Behov for hastesikring er vurderet og begrundet
- ☐ Klienten er orienteret om, hvad der eventuelt ikke dækkes
Om en udgift dækkes, afgøres af forsikringsselskabet eller myndigheden. En IT-sagkyndig kan bidrage til ansøgningen med en beskrivelse af, hvad der skal undersøges, og hvorfor.
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · Pris og tilbud hos Nielco IT
