Oversættelse af fremmedsprogede chats og mails

Digitale beviser er ofte på andre sprog end dansk. En leverandør skriver på engelsk, en medarbejder chatter med familie på polsk, eller en samarbejdspartner sender talebeskeder på arabisk. Før materialet kan bruges i en dansk retssag, skal det som udgangspunkt oversættes. Oversættelsen er et nyt dokument, og det skal kunne kobles sikkert til originalen.

Denne artikel handler om de tekniske og praktiske sider af oversættelse af digitale beviser. Den juridiske ramme er kort: efter retsplejeloven § 149, stk. 2, skal dokumenter på fremmede sprog ledsages af en oversættelse, som skal bekræftes af en uddannet translatør eller lignende, når retten eller modparten forlanger det. Oversættelse kan frafaldes, når begge parter er enige, og retten selv har fornødent kendskab til sproget. Efter § 149, stk. 3, gælder særlige regler for statsborgere i et andet nordisk land.

Hvad skal oversættes?

Det er sjældent nødvendigt at oversætte alt. Men det udvalg, der oversættes, bliver i praksis det, retten læser. Derfor er udvalget et bevismæssigt valg og ikke kun et praktisk.

Overvej:

Sammenhængen. En enkelt besked kan betyde noget andet, når de omkringliggende beskeder læses med. Oversæt nok af tråden til, at meningen er klar.
Modpartens indsigelser. Hvis modparten kan pege på uoversatte beskeder, der ændrer billedet, svækker det klientens udvalg. → Modparten fremlægger kun udvalgte beskeder
Blandede sprog. Mange samtaler skifter mellem sprog. Også de danske dele bør stå i oversættelsen, så forløbet kan følges.

Originalen skal følge med

Oversættelsen er en gengivelse af en gengivelse. Først er beskeden sikret fra telefonen eller mailsystemet, så er den gjort læsbar, og så er den oversat. Hvert led kan introducere fejl. Det taler for:

at sikre originaldata med metadata og hashværdier, før noget oversættes,
at fremlægge originalteksten og oversættelsen side om side, gerne med samme nummerering af beskeder,
at angive i bilaget, hvilken sikret fil oversættelsen bygger på.

Så kan en translatør, en sagkyndig eller modparten altid gå tilbage til kilden. → Fremlæggelse af digitale beviser: formater og bilag

Tekniske faldgruber før oversættelsen

Tegnsæt og skriftretning

Tekst på sprog med andre alfabeter kan blive forvansket, når den eksporteres eller kopieres mellem programmer. Tegn bliver til spørgsmålstegn eller kryptiske tegnkombinationer. Sprog, der skrives fra højre mod venstre, kan blive vist i forkert rækkefølge, især når de blandes med tal og latinske bogstaver. Kontrollér gengivelsen mod originalen på enheden, før den sendes til oversættelse.

Tidsstempler og afsendere

Tidsstempler og navne skal ikke oversættes, men de skal bevares præcist. Datoformater varierer mellem lande. En dato skrevet som 03/04 betyder noget forskelligt alt efter land. Angiv format og tidszone i oversættelsen.

Talebeskeder og billeder

Talebeskeder på fremmede sprog skal først transskriberes og derefter oversættes. Det er to led, og begge bør dokumenteres. Tekst i billeder, fx skærmbilleder eller fotos af dokumenter, bliver let overset, hvis kun beskedteksten eksporteres. → Talebeskeder som bevis

Slang, forkortelser og emojis

Chats er fulde af slang, forkortelser, stavefejl og emojis. En ordret oversættelse kan være misvisende, og en fri oversættelse kan lægge en betydning ind, som ikke står der. Det hjælper at:

bede translatøren markere steder, hvor betydningen er usikker,
bevare emojis og forkortelser i oversættelsen med en note, frem for at erstatte dem med ord,
spørge klienten om interne udtryk, men holde klientens forklaring adskilt fra selve oversættelsen.

Betydningen af emojis og chatsprog kan blive et selvstændigt stridspunkt. → Emojis, likes og chatsprog i retten

Spørgsmål til klienten før oversættelsen

Klienten kender ofte samtalen bedre end nogen anden, og nogle få oplysninger kan spare translatøren for misforståelser. Spørg fx:

Hvilke sprog og dialekter indgår i samtalen, og skifter deltagerne mellem dem?
Hvem er deltagerne, og hvilke kælenavne eller forkortelser bruges om personer og steder?
Er der fagudtryk fra branchen eller interne betegnelser for produkter og projekter?
Er samtalen fortsat i andre kanaler, fx mail, telefon eller en anden app?
Indeholder samtalen talebeskeder, billeder eller vedhæftede filer med tekst?

Svarene noteres som klientens oplysninger og gives til translatøren som baggrund, ikke som en del af oversættelsen. Så kan translatøren selv vurdere, om en forklaring passer med teksten. Hvis klientens forklaring på et udtryk er afgørende for sagen, bør det fremgå, at betydningen bygger på klientens oplysning. Det er en anden type bevis end oversættelsen selv.

Hvornår og af hvem

Det er fristende at vente med oversættelsen, til det står klart, hvilke bilag der skal bruges. Men uden en oversættelse ved advokaten ikke, hvad materialet indeholder. Det kan rumme oplysninger, der styrker eller svækker sagen, og som burde have været med i vurderingen før stævningen. En tidlig, grov oversættelse til internt brug kan derfor være en god investering, mens den endelige oversættelse til bilag laves senere.

Translatøren bør have de sikrede data i et læsbart format, fx en eksport med afsender, tidsstempel og beskedtekst i hver sin kolonne. Det er bedre end skærmbilleder, fordi intet falder ud, og fordi nummereringen kan følges. Translatøren bør også vide, at materialet er fortroligt, og hvordan det skal opbevares og slettes.

Notér i bilaget, hvem der har oversat, og hvilken kvalifikation vedkommende har. Klienten eller en kollega med sprogkundskaber kan hjælpe med forståelsen, men bør ikke være den, der leverer oversættelsen til retten.

Maskinoversættelse

Maskinoversættelse er hurtig og ofte god nok til at få et overblik over et stort materiale. Til bilag er den mere problematisk:

Den kan tage fejl af tone, ironi og flertydige ord uden at markere det.
Resultatet kan variere fra gang til gang, så den samme tekst kan give forskellige oversættelser.
Mange tjenester behandler teksten på servere hos tredjemand. Det rejser spørgsmål om fortrolighed og persondata.

En praktisk løsning er at bruge maskinoversættelse til at finde de relevante beskeder og derefter få dem oversat af en translatør. Brug af værktøjer bør afklares, før fortrolige data sendes til en ekstern tjeneste. → AI-værktøjer i dokumentgennemgang

Når modparten fremlægger en oversættelse

Får klienten en oversættelse fra modparten, kan det være relevant at:

bede om originalteksten i den form, den er sikret i,
kontrollere, at alle beskeder i det oversatte udsnit også findes i originalen,
få centrale beskeder kontrolleret af en anden translatør,
se efter, om oversættelsen har udeladt emojis, billeder eller beskeder på andre sprog.

Retten eller modparten kan efter § 149, stk. 2, forlange oversættelsen bekræftet af en uddannet translatør.

Typiske fejl

At oversætte et skærmbillede i stedet for de sikrede originaldata.
At fremlægge oversættelsen uden originalteksten.
At lade klienten oversætte egne beskeder til brug som bilag.
At bruge maskinoversættelse i bilag uden kontrol.
At overse forvanskede tegn eller forkerte datoformater.
At vente med enhver oversættelse, til bilagene skal fremlægges, så indholdet først kendes sent i sagen.
At glemme tekst i billeder og vedhæftede filer.