Talebeskeder som bevis

Mange skriver ikke længere beskeder. De indtaler dem. En talebesked kan indeholde et løfte, en accept, en indrømmelse eller en trussel om at gå fra en aftale. Ofte er den mere direkte end en skrevet besked, fordi den indtales hurtigt og uden omtanke. For bevisførelsen giver det både muligheder og særlige problemer.

En talebesked er en lydfil inde i en chat. Den deler derfor egenskaber med både beskeder og lydoptagelser. Den tekniske vurdering af selve lyden, herunder redigering og syntetiske stemmer, er behandlet i Lydoptagelser som bevis. Her handler det om det, der er særligt for talebeskeder.

Talebesked eller optagelse?

Forskellen er vigtig:

• En talebesked er sendt bevidst af afsenderen til modtageren. Afsenderen vidste, at den blev optaget.
• En optagelse af en samtale er lavet af en af deltagerne eller af en tredjemand, ofte uden at alle vidste det.

Spørgsmål om lovligheden af at optage, som kan opstå ved optagede samtaler, er derfor normalt ikke aktuelle ved en talebesked. Spørgsmålene handler i stedet om sikring, afsender og fuldstændighed.

Hvor lydfilen ligger

Lydfilen gemmes typisk i appens egen mappe på telefonen. Den er knyttet til beskeden i samtalen og har sine egne oplysninger: tidspunkt, længde og afsenderkonto. Filformatet afhænger af appen.

Lydfilen kan også ligge:

• på andre enheder med samme konto,
• i appens skybackup eller i telefonens backup,
• hos modtageren og hos andre deltagere i en gruppesamtale.

Ikke alle backups medtager lydfiler. Nogle apps tager kun tekst med som standard. Det bør kontrolleres, før man regner med en backup. → iMessage og sms: hvor ligger beskederne egentlig?

Hvorfor talebeskeder forsvinder

Talebeskeder forsvinder oftere end tekstbeskeder:

• Nogle apps har en indstilling, der sletter lydbeskeder kort tid efter, at de er afspillet, medmindre brugeren vælger at beholde dem.
• Nogle apps tilbyder talebeskeder, der kun kan afspilles én gang.
• Lydfiler fylder, og brugere eller apps rydder dem for at spare plads.
• Ved skift af telefon kan lydfiler blive udeladt.

Beskeden kan altså stå i samtalen, mens lydfilen mangler. Det er et af de første forhold, der bør kontrolleres.

Sikring

Et skærmbillede af en talebesked viser kun, at der er en lydfil med en bestemt længde. Det viser ikke, hvad der blev sagt. Sikringen skal derfor omfatte selve lydfilen:

1. Sikr lydfilen i sit oprindelige format, ikke en ny optagelse af afspilningen.
2. Sikr beskeden i chatten med tidspunkt og afsender, så filen kan knyttes til samtalen.
3. Beregn hashværdi for lydfilen.
4. Notér, hvordan filen er hentet ud, fx via appens eksport eller en sikring af telefonen.

En optagelse af lyden, der afspilles fra telefonens højttaler, er en dårlig erstatning. Den mister kvalitet og forbindelse til den oprindelige fil. Den bør kun bruges, hvis der ikke er andre muligheder.

Automatiske udskrifter

Flere apps og telefoner kan lave en tekstudskrift af en talebesked automatisk. Den er praktisk, men den er ikke beviset. Automatiske udskrifter kan misforstå ord, navne, tal og dialekt. Et enkelt forkert ord kan ændre betydningen.

Brug derfor den automatiske udskrift som arbejdsredskab, men lav en kontrolleret udskrift til bilag, hvor det fremgår, hvem der har lavet den, og at den er kontrolleret mod lydfilen. → AI-mødereferater og transskriptioner som bevis

Hvem talte?

En talebesked er sendt fra en konto. At stemmen er afsenderens, er en anden påstand. I mange sager er det ubestridt. Bestrides det, kan det belyses af:

• om stemmen genkendes af personer, der kender afsenderen,
• om indholdet passer med afsenderens øvrige beskeder,
• om andre kunne have brugt telefonen eller kontoen på tidspunktet. → Hvem skrev beskeden?

Teknisk stemmegenkendelse er et specialområde og sjældent nødvendigt i civile sager.

Fremlæggelse

En talebesked fremlægges bedst som lydfil sammen med en udskrift. Bilaget bør angive:

• afsender og modtager,
• dato og klokkeslæt,
• længde,
• hvor filen stammer fra,
• hvem der har lavet udskriften.

Lydfiler skal kunne afspilles i retten og håndteres i den digitale sagsportal. Kontrollér formatet i god tid. → Digitale bilag på minretssag.dk

Når modparten fremlægger en talebesked

Spørg om originalfilen, om hele samtalen omkring den, og om udskriften er kontrolleret. Spørg også, hvordan filen er hentet ud af appen. En fil, der er gemt via appens funktion til at dele eller eksportere, kan være konverteret til et andet format. Det ændrer ikke nødvendigvis indholdet, men det kan fjerne oplysninger, som kunne have bekræftet tidspunkt og oprindelse. Klientens egen kopi af samme talebesked er det naturlige sammenligningsgrundlag, hvis klienten var modtager. Er der kun fremlagt en udskrift, bør lydfilen efterspørges. En udskrift alene giver ikke mulighed for at høre tonefald, pauser og forbehold.

Talebeskeder i en længere samtale

En talebesked står sjældent alene. Den er ofte et svar på en skrevet besked eller efterfulgt af en skrevet bekræftelse. Den sammenhæng er vigtig for, hvordan beskeden forstås. Et “ja, det gør vi” i en talebesked giver først mening, når man ved, hvad der blev spurgt om. Sikr derfor hele den relevante del af samtalen og ikke kun lydfilen.

Vær også opmærksom på rækkefølgen. Talebeskeder indtales og sendes, og tidspunktet i chatten er tidspunktet for afsendelse. Hvis afsenderen har indtalt beskeden offline, kan den være sendt senere end indtalt. Det har sjældent betydning, men kan få det, hvis minutter er afgørende.

Spørgsmål til klienten

Talebeskeder er lette at miste, så spørgsmålene bør stilles ved første møde:

• Hvilken app er talebeskeden sendt i, og på hvilken telefon ligger den i dag?
• Kan klienten stadig afspille den, eller står der kun en tom besked i samtalen?
• Har klienten slået automatisk sletning af lydbeskeder eller ryddet op for at få plads?
• Er appen brugt på andre enheder, fx en computer eller en tablet, hvor filen kan ligge?
• Har klienten selv sendt talebeskeder i samme samtale, som modparten kan fremlægge?

Kan beskeden ikke længere afspilles, skal klienten undlade at forsøge at gendanne den selv, fx ved at geninstallere appen eller gendanne en backup. Det kan overskrive netop de data, en IT-sagkyndig ville kunne bruge. Bed i stedet klienten lade telefonen være, indtil det er afklaret, om den skal sikres.

Gode og dårlige formuleringer

• Modparten indrømmede i en talebesked, at vedkommende skyldte pengene. · I en talebesked af 12. juni kl. 19.05, længde 0:48, siger afsenderen fra minut 0:21: (citat fra den kontrollerede udskrift).
• Bilag 7 er talebeskeden. · Bilag 7 er lydfilen, sikret fra klientens telefon. Bilag 7a er en kontrolleret udskrift.

Eksemplerne er opdigtede og viser kun formuleringen.

Typiske fejl

• At sikre et skærmbillede af talebeskeden, men ikke lydfilen.
• At regne med, at backuppen indeholder lydfiler.
• At fremlægge den automatiske udskrift som gengivelse.
• At optage afspilningen med en anden telefon i stedet for at sikre filen.
• At opdage for sent, at lydfilen er slettet automatisk.

Tjekliste

• ☐ Lydfilen er sikret i originalformat med hashværdi
• ☐ Beskeden er sikret med tidspunkt og afsender
• ☐ Automatisk sletning af lydbeskeder er kontrolleret og stoppet
• ☐ Udskriften er kontrolleret mod lydfilen
• ☐ Formatet kan afspilles i retten

En IT-sagkyndig bør inddrages, når lydfilen mangler, skal genskabes, eller når ægtheden bestrides.

→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT