NFT og tokeniserede aktiver i tvister

En NFT er et digitalt bevis på, at en bestemt adresse på en blockchain har en bestemt token. Det lyder enkelt, men i en tvist er det sjældent selve tokenet, parterne er uenige om. Uenigheden handler typisk om, hvad tokenet gav ret til, hvad der blev lovet ved salget, hvem der styrede adressen, og om det billede eller den fil, tokenet peger på, stadig findes. Det generelle om sporing på blockchain og om kryptobørser er beskrevet i Kryptoaktiver i tvister.

Typiske tvister

Køb og salg, hvor køberen mener, at tokenet ikke svarede til beskrivelsen, eller at lovede fordele aldrig kom.
Projekter, der stopper, hvor købere mener, at udstederen har brudt løfter om udvikling, adgang eller fællesskab.
Royalties og videresalg, hvor en kunstner eller et studie mener, at der ikke er afregnet korrekt.
Rettigheder til værket, hvor tvisten handler om, hvad køberen må bruge billedet eller musikken til.
Tokeniserede aktiver, hvor et token skal repræsentere en andel i noget fysisk eller finansielt, og tvisten handler om forbindelsen mellem tokenet og det underliggende aktiv.
Adgang og tab, hvor en part har mistet adgangen til en wallet, eller hvor tokens er flyttet uden samtykke.

Fire lag af beviser

Det hjælper at skille sagen ad i fire lag, fordi beviserne ligger forskellige steder og har forskellig styrke.

1. Blockchainen

Kæden viser, hvilken adresse der har haft tokenet, hvornår det er flyttet, og hvilke beløb der er betalt i kædens egen valuta. Oplysningerne er offentlige og svære at ændre. Til gengæld viser kæden ikke, hvem der står bag en adresse, og den viser ikke, hvad parterne har aftalt uden for kæden.

2. Smart contracten

Tokenet er udstedt af et program på kæden, en smart contract. Koden bestemmer fx, hvor mange tokens der kan udstedes, om der er indbygget betaling til skaberen ved videresalg, og om udstederen kan ændre noget senere. Hvis tvisten handler om, hvad udstederen teknisk kunne gøre, er koden og dens historik centrale. En sagkyndig kan læse den offentliggjorte kode og kontrollere, om den svarer til det, der faktisk kører på kæden.

3. Metadata og filen

De fleste NFT’er indeholder ikke selve billedet. Tokenet peger på en adresse, hvor en beskrivelse og en fil ligger. Den adresse kan være en almindelig webserver, som udstederen styrer, eller et decentralt lager. Ligger filen på udstederens server, kan den ændres eller forsvinde. Det er et klassisk tvistpunkt: køberen ejer stadig tokenet, men det, tokenet viser hen til, er ændret eller væk.

4. Aftalerne uden for kæden

Vilkår på udstederens hjemmeside, beskrivelser på markedspladsen, opslag på Discord og X, en whitepaper og en roadmap. Det er ofte her, løfterne står. Det er også her, beviserne forsvinder hurtigst, fordi sider opdateres, servere lukkes og kanaler slettes.

Sikring: det flygtige først

Kædens data kan som udgangspunkt hentes igen senere. Det kan resten ikke. Prioritér derfor:

Udstederens hjemmeside og vilkår i den version, der gjaldt ved købet. Er den allerede ændret, kan arkiverede kopier være en mulighed. → Wayback Machine i retten
Markedspladsens side for tokenet og samlingen, med beskrivelse, egenskaber og historik.
Discord, Telegram og sociale medier, hvor udstederen har givet løfter. Kanaler kan lukkes uden varsel.
Metadata og filen, som tokenet pegede på, hentet med dokumentation for adresse, tidspunkt og hashværdi.
Klientens egne spor: wallet-app, mails fra markedspladsen, kvitteringer og beskeder.

Sikringen bør dokumenteres, så det senere kan vises, hvad der blev hentet, hvorfra og hvornår. Et skærmbillede alene er sjældent nok, når indholdet bliver bestridt. → Modparten fremlægger skærmbilleder

Hvem er modparten?

NFT-projekter optræder ofte under et brandnavn eller et pseudonym. Adressen, der udstedte tokenet, er kendt, men personen eller selskabet bag er det ikke nødvendigvis. Spor kan være domæneregistrering, markedspladsers kundedata og børsers oplysninger. Hvilke af disse veje der kan bruges i en civil sag, afhænger af, hvor data ligger, og hvem der har dem. → Anonym modpart: hvem står bag profilen eller mailen?

Hvad kæden ikke kan bære alene

En adresse er ikke en person. Flere kan have adgang til samme nøgle, og en nøgle kan være kompromitteret.
En overførsel er ikke et samtykke. Kæden viser, at en transaktion er signeret med den rigtige nøgle. Den viser ikke, om ejeren blev narret til at signere.
En pris i kryptovaluta er ikke en pris i kroner. Værdien på tidspunktet skal opgøres for sig, med en angivet kilde for kursen.
Et token er ikke en rettighed. Om køberen fik ophavsretlige brugsrettigheder, afgøres af vilkårene, ikke af kæden.

Signeringer og godkendelser

Mange tvister om tabte tokens handler om, at ejeren har godkendt noget i sin wallet, fx en tilladelse til, at en anden adresse må flytte tokens. Godkendelsen ligger på kæden og kan findes. Hvad ejeren så på skærmen ved godkendelsen, ligger ikke på kæden. Her er wallet-appens historik, browserens historik og eventuelle beskeder om et “gratis mint” eller en falsk support-henvendelse vigtige. Sikr telefonen eller computeren, før der installeres om eller ryddes op. → Klienten har selv sikret beviserne

Spørgsmål til klienten

Hvilken wallet og hvilke adresser er brugt, og hvem har haft adgang til dem?
Hvor blev tokenet købt, og hvad blev der betalt med?
Hvilke løfter blev givet, hvor og af hvem?
Hvor ligger metadata og filen, og ser den ud som ved købet?
Er der mails, kvitteringer eller beskeder fra markedspladsen?
Har klienten godkendt transaktioner eller tilladelser, klienten ikke kan forklare?

Spørgsmål til en skønsmand

Hvilke overførsler af tokenet fremgår af blockchainen i perioden, og fra hvilke adresser?
Indeholder smart contracten funktioner, der giver udstederen mulighed for at ændre tokens, metadata eller afgifter?
Hvor har metadata og filen været placeret, og er de ændret efter et givet tidspunkt?
Er der på kæden en tilladelse, der giver en anden adresse adgang til at flytte tokenet, og hvornår blev den givet?

Formuler spørgsmålene, så skønsmanden udtaler sig om data og kode, ikke om, hvem der er ansvarlig. → Syn og skøn i IT-sager

Typiske fejl

At sikre kædens data grundigt og glemme hjemmesiden og Discord, som forsvinder først.
At gå ud fra, at billedet ligger på blockchainen.
At bruge en blockchain-explorers visning som bilag uden at angive, hvilken tjeneste og hvilket tidspunkt.
At opgøre tab i kroner uden at angive kurskilde og tidspunkt.