Kryptoaktiver dukker op i mange typer civile sager: en bodeling, hvor den ene part har en beholdning, et dødsbo med en ukendt tegnebog, en erhvervstvist om betaling i kryptovaluta eller et investeringsforhold, hvor midler er overført og ikke kommet tilbage. Fælles for sagerne er, at der findes både en offentlig og en privat del af beviserne, og at forventningerne til, hvad der kan spores, ofte er for høje.
Denne artikel forklarer, hvilke data der findes, hvem der har dem, og hvad en teknisk analyse realistisk kan vise. Hvordan aktiverne skal behandles juridisk, fx ved deling eller opgørelse, er advokatens vurdering.
To slags spor
Blockchainen. For de fleste udbredte kryptovalutaer er alle transaktioner offentligt tilgængelige. Man kan se, at et beløb er flyttet fra én adresse til en anden på et bestemt tidspunkt. Man kan ikke umiddelbart se, hvem der ejer adresserne. Adresserne er pseudonyme, ikke anonyme.
Data uden for blockchainen. Det er her, identiteten typisk findes: hos kryptobørser og andre udbydere, der har registreret kunden, i klientens eller modpartens enheder, i mails med ordrebekræftelser og i kontoudtog med overførsler til og fra en børs.
Det er kombinationen af de to, der giver en sag. Blockchainen viser bevægelserne. De øvrige kilder knytter bevægelserne til personer.
Hvor aktiverne kan befinde sig
- Konto hos en kryptobørs · Hvem har data: Børsen · Typisk dokumentation: Kontoudtog, transaktionshistorik, kundeoplysninger
- Tegnebog i en app på telefon eller computer · Hvem har data: Ejeren af enheden · Typisk dokumentation: Adresser, transaktionshistorik i appen
- Hardwaretegnebog · Hvem har data: Ejeren af enheden · Typisk dokumentation: Adresser og saldi, der kan aflæses via blockchainen
- Gendannelsesord på papir eller i en fil · Hvem har data: Den, der har ordene · Typisk dokumentation: Adgang til tegnebogen
Gendannelsesordene, ofte kaldet seed phrase, giver fuld adgang til midlerne. Den, der kender dem, kan flytte aktiverne. De bør derfor aldrig skrives ind i et system, mailes eller fotograferes som led i bevissikringen. Bevissikring af en tegnebog handler om at dokumentere adresser, saldi og historik, ikke om at kopiere adgangen.
Hvad blockchain-sporing kan vise
En analyse af blockchainen kan typisk:
- dokumentere saldoen på en kendt adresse på et bestemt tidspunkt,
- vise, hvilke overførsler der er sket fra og til en kendt adresse, og hvornår,
- følge midler videre gennem et antal led,
- vise, at midler er sendt til en adresse, der efter offentligt tilgængelige oplysninger eller analyseværktøjer tilhører en bestemt børs.
Tidspunkter på blockchainen skal håndteres omhyggeligt, fordi de knyttes til den blok, transaktionen indgik i. Blokkens tidsstempel er omtrentligt og vises ofte i UTC. → Tidsstempler og tidszoner
Hvad sporing ikke kan vise
Det er lige så vigtigt at forklare klienten grænserne:
- Ejerskab. At midler er gået til en adresse, viser ikke, hvem der ejer den.
- Sammenhæng mellem adresser. Analyseværktøjer grupperer adresser ud fra mønstre. Grupperingen er en sandsynlighedsvurdering, ikke en fastslået kendsgerning.
- Midler, der er sløret. Tjenester, der blander transaktioner, overførsler mellem forskellige blockchains og valutaer med indbygget anonymitet kan gøre sporet usikkert eller umuligt at følge.
- Hvor midlerne er nu. Sporing kan vise, hvor midlerne gik hen. Den kan ikke garantere, at de stadig er der, eller at de kan inddrives.
En sporing kan derfor ende med, at midlerne kan følges til en børs, men ikke længere. Så afhænger resten af, om børsen vil eller skal udlevere oplysninger. Ingen IT-sagkyndig kan love, at midler bliver fundet.
Data hos kryptobørser
Mange børser registrerer kunder med identitetsoplysninger og har detaljeret transaktionshistorik. Mange børser ligger uden for Danmark, og adgangen til deres data afhænger af hjemland, regler og vilje til at samarbejde. → Edition fra tredjemand → Beviser i cloud uden for EU
Er det klientens egen konto, kan klienten som regel selv eksportere historikken. Eksporten bør sikres med tidspunkt og hashværdi, og den bør sammenholdes med blockchainen, så det kan vises, at tallene passer. Er klienten privatperson, kan klienten selv læse, hvordan historikken hentes i tide, på Kryptobørs: hent den fulde historik og dine wallet-adresser.
Sikring af enheder og apps
Ligger en tegnebog på en telefon eller computer, bør enheden håndteres som ethvert andet bevis: Den bør ikke bruges, opdateres eller nulstilles, før indholdet er dokumenteret. Appens visning af saldo og historik kan sikres, men den hentes som regel fra blockchainen og fra udbyderens servere og er ikke i sig selv en uafhængig kilde. Det, der har værdi fra selve enheden, er især listen over adresser, tidspunkter for installation og brug og eventuelle noter eller filer, der hører til.
En hardwaretegnebog er beskyttet af en pinkode, og gentagne forkerte forsøg kan føre til, at enheden nulstilles. Den bør derfor ikke afprøves på må og få. Et eksempel: Arvingerne finder en hardwaretegnebog i et dødsbo, men kender ikke pinkoden. Her er det ofte mere realistisk at lede efter gendannelsesordene og adresserne i boets papirer og filer end at forsøge at få adgang til selve enheden.
Opgørelse af værdi
Værdien af kryptoaktiver svinger. I en opgørelse skal det fremgå, hvilket tidspunkt værdien er opgjort på, og hvilken kurskilde der er brugt. Forskellige børser kan vise forskellige kurser på samme tidspunkt.
Beholdningen kan også omfatte andet end kendte valutaer, fx tokens, NFT’er eller aktiver låst i forskellige tjenester. Deres værdi kan være svær at fastsætte og bør vurderes særskilt.
Når aktiverne indgår i bodeling eller dødsbo
I familiesager og dødsboer er spørgsmålet ofte, om der overhovedet findes kryptoaktiver, og hvor. Spor kan være apps på telefonen, mails fra børser, overførsler på kontoudtog og noter med adresser. → Digitale beviser i familie- og arvesager I et bo under konkurs gælder kuratorens særlige rolle. → Kurator og det digitale bo
Spørgsmål til klienten
- Hvilke børser, apps eller tegnebøger kender klienten til?
- Findes der kontoudtog med overførsler til eller fra en børs?
- Har klienten adresser, transaktions-id’er eller skærmbilleder fra handler?
- Hvilke mails eller beskeder handler om køb, salg eller overførsel?
- Har nogen andre adgang til gendannelsesordene?
Spørgsmål til skønsmanden
- Hvilken saldo havde de kendte adresser på bestemte datoer?
- Kan overførslerne fra en kendt adresse følges, og hvor ender sporet?
- Hvilke dele af analysen bygger på grupperingsmetoder, og hvor sikre er de?
- Stemmer børsens udleverede historik med blockchainen?
Typiske fejl
- Gendannelsesord deles eller fotograferes som led i sikringen.
- Analyseværktøjets grupperinger præsenteres som sikker identifikation.
- Værdien opgøres uden at angive tidspunkt og kurskilde.
- Der lægges op til, at midler kan findes, før sporingen er foretaget.
Tjekliste
- ☐ Kendte børser, tegnebøger og adresser er listet
- ☐ Egne eksporter er sikret med tidspunkt og hashværdi
- ☐ Adresser og saldi er dokumenteret på relevante datoer
- ☐ Analysens usikkerheder er beskrevet
- ☐ Mulighed for edition hos børser er afklaret
- ☐ Opgørelsestidspunkt og kurskilde er fastlagt
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
