Landbrug: maskindata og GPS som bevis

Moderne landbrugsmaskiner er rullende datasystemer. En traktor med GPS-styring registrerer, hvor den har kørt. En sprøjte eller gyllevogn logger mængder pr. areal. En mejetærsker laver udbyttekort. Data sendes ofte automatisk til producentens portal og videre til bedriftens planlægningsprogram. Når der opstår uenighed om, hvad der er udført, hvornår og hvordan, kan disse data blive afgørende. Denne artikel handler om, hvordan advokaten bruger og vurderer maskindata i civile tvister.

Typiske tvister

Maskinstation og landmand, hvor parterne er uenige om antal hektar, timer eller mængder, der er faktureret.
Forpagtning og jordleje, hvor ejeren mener, at jorden ikke er drevet som aftalt, eller at der er udbragt mere eller andet end tilladt efter aftalen.
Skader hos naboen, fx afdrift af sprøjtemiddel, kørsel på forkert mark eller beskadigede dræn og hegn.
Mangler ved maskiner, hvor køber mener, at en maskine eller et styresystem ikke virker som lovet.
Leasing og brugte maskiner, hvor timetal, brug og fejlhistorik er omstridt.
Afgrødeforsikring og erstatning, hvor udbytte og tidspunkt for høst skal dokumenteres.

Hvor dataene findes

Data om én markoperation kan ligge flere steder på samme tid:

På maskinen: terminalen i førerhuset, styreenheder i redskabet og eventuelle USB-nøgler, som data er flyttet med.
Hos producenten: mange maskiner sender data til producentens online portal via mobilnettet.
I bedriftens program: markkort, opgavefiler og registreringer i planlægnings- og registreringssystemer.
Hos maskinstationen: egne flådesystemer til ordre, kørsel og fakturering.
Hos forhandleren: servicehistorik, fejlkoder og opdateringer af software.

Det giver mulighed for at sammenholde kilder, men det betyder også, at parterne kan sidde med forskellige versioner af de samme data. Mange tvister om mark og maskine minder om tvister om køretøjer, og meget af det, der gælder for flådestyring, gælder også her. → Data fra biler og flådestyring som bevis

Hvad data kan vise

Korrekt sikrede maskindata kan typisk vise:

hvilken maskine der har været på hvilken mark i hvilket tidsrum,
kørespor og arbejdsbredde, og dermed det behandlede areal,
registrerede mængder pr. areal ved udbringning eller høst,
fejlkoder og alarmer fra maskinen,
timetal og brugsmønster over tid.

Hvad data ikke viser

Hvem der kørte. Data er knyttet til en maskine, og nogle gange til et førerlogin, som kan deles.
At mængden faktisk blev udbragt. En registreret mængde er ofte beregnet ud fra indstillinger og flow, ikke vejet. Er kalibreringen forkert, er tallene forkerte.
At arealet er rigtigt. Det beregnede areal afhænger af den indstillede arbejdsbredde og af, om sektioner var slået til eller fra.
At positionen er præcis. Præcisionen afhænger af, hvilken korrektionstjeneste der var brugt. Uden korrektion kan en position afvige nok til, at kørsel langs et markskel bliver tvivlsom.
At tiden er rigtig. Terminalens ur og portalens ur kan vise forskellige tider, og tidszoner kan være omregnet. → Tidslinjer som bevis

Et udbyttekort eller et udbringningskort er en visualisering af beregnede data. Kortet er et godt bilag til at forklare sagen, men det er ikke i sig selv rådata.

Sikring

Maskindata forsvinder på flere måder. Terminaler har begrænset lager. Portaler har slettefrister og kan ophøre, når abonnementet stopper. En maskine kan blive solgt eller nulstillet. Ved en truende tvist bør klienten derfor:

Eksportere opgaver og logs fra producentens portal for den relevante periode, i det mest detaljerede format, portalen tilbyder.
Gemme opgavefiler og markkort fra bedriftens program, før der rettes i dem.
Notere indstillinger, kalibreringer og arbejdsbredder, der var gældende.
Undgå at nulstille, sælge eller opdatere software på maskinen, før data er sikret.
Gemme fakturaer, ordrebekræftelser og beskeder med maskinstationen.

Har modparten dataene, kan en tidlig opfordring til at bevare dem være relevant. → Skabelon: meddelelse om bevarelse af data

Data hos producenten

Producenten er ofte den eneste, der har de fuldstændige data, og ofte den eneste, der kan forklare, hvordan værdierne er beregnet. Producenten er typisk ikke part i sagen og kan ligge i udlandet. Det kan være muligt at få data ud via klientens egen konto. Er det ikke nok, kan edition fra tredjemand komme på tale. → Edition fra tredjemand

Overvej også, hvem der ejer data efter aftalen med producenten og efter aftalen mellem landmand og maskinstation. Den aftale kan afgøre, hvem der kan kræve udtræk.

Når tvisten handler om maskinen selv

I sager om mangler ved en maskine eller et styresystem er fejlkoder og softwarehistorik ofte de vigtigste data. De viser, hvilke fejl maskinen selv har registreret, og hvornår. Forhandleren har typisk servicehistorikken og kan se, hvilke opdateringer der er lagt på. Vær opmærksom på, at en softwareopdatering kan rette fejlen og samtidig fjerne spor af den. Er en reparation eller opdatering planlagt, bør data sikres først, og helst med begge parter orienteret. Samme overvejelser gælder for andre styringssystemer, hvor undersøgelsen selv kan ændre det, der undersøges. → Styringssystemer (OT) i havari- og produktansvarssager

Andre kilder at sammenholde med

Maskindata står stærkere, når de passer med andre uafhængige kilder:

satellit- og luftfotos af marken før og efter, → Historiske luftfotos og Street View i ejendomssager
vejesedler fra grovvareforretning, biogasanlæg eller modtagestation,
telefonens lokationsdata fra føreren,
fotos med originale metadata taget på marken.

Hvad en IT-sagkyndig konkret kan undersøge

En IT-sagkyndig kan sammenligne de versioner af data, parterne hver især har, og vise, hvor de afviger. Det er ofte her, tvisten bliver konkret: Er en opgavefil redigeret i bedriftens program efter kørslen, eller er portalens data synkroniseret ufuldstændigt? Mange opgavefiler og portaleksporter indeholder egne tidsstempler for oprettelse og ændring, som kan sammenholdes med terminalens log.

Den sagkyndige kan også lægge køresporene oven på markgrænser fra et offentligt eller privat kortgrundlag og beregne arealet igen med den arbejdsbredde, der var indstillet. Det giver et uafhængigt tal at holde op mod fakturaen. Eksporter bør sikres med hashværdier, så det senere kan vises, at filerne ikke er ændret.

Grænsen går ved det agronomiske og maskintekniske. Om en dosering var forsvarlig, eller om en sprøjte var indstillet fagligt rigtigt, er spørgsmål til en anden fagkyndig. IT-delen kan vise, hvad der er registreret, og om registreringen hænger sammen.

Spørgsmål til klienten

Hvilke maskiner og redskaber var i brug, og hvem ejer dem?
Sender maskinerne data til en portal, og hvem har adgang?
Hvilken GPS-korrektion var aktiv?
Hvornår blev redskaberne sidst kalibreret?
Er data flyttet med USB-nøgle eller synkroniseret automatisk?

Spørgsmål til en skønsmand

Hvilke kørespor og arealer fremgår af de sikrede data for den pågældende mark og periode?
Svarer de fakturerede arealer og mængder til de registrerede?
Hvilke indstillinger, arbejdsbredder og kalibreringer lå til grund for beregningerne?
Er der huller i data, og hvad er den tekniske forklaring?