I mange ejendomssager er det centrale spørgsmål, hvordan et areal så ud for år tilbage. Stod hegnet der i 2010? Hvornår blev carporten bygget? Har stien været brugt i årevis, eller er den ny? Vidner husker forskelligt, og klientens egne fotos er sjældent taget med en tvist for øje. Historiske luftfotos og gadebilleder fra tjenester som Google Street View kan udfylde hullet. De ser objektive ud, men de har deres egne usikkerheder. Denne artikel gennemgår, hvordan advokaten bruger dem, og hvilke spørgsmål der bør stilles, før et billede bærer en påstand.
Hvor billederne findes
Der er typisk tre slags kilder:
- Offentlige luftfotos. Danske myndigheder har gennem mange år fotograferet landet fra luften, og ældre årgange kan ofte ses i offentlige kortportaler. Billederne er som regel korrigeret, så de passer til et kort.
- Kommercielle kort- og gadebilledtjenester. Google Street View og lignende tjenester har gadebilleder fra forskellige år. I nogle visninger kan man vælge ældre optagelser for samme sted.
- Private kilder. Droneoptagelser, ejendomsmæglerens salgsfotos, billeder i gamle annoncer og fotos fra lokalhistoriske arkiver.
Hver kilde har sin egen måde at angive tid på. Det er den vigtigste forskel.
Datoen er det svage punkt
Et luftfoto eller et gadebillede er kun nyttigt, hvis man ved, hvornår det er taget. Her opstår de fleste misforståelser.
- En årgang i en kortportal kan dække en flyvning over flere uger eller måneder.
- Store luftfotos er sat sammen af mange optagelser. Grænsen mellem to optagelser kan gå tværs over en grund.
- Gadebilleder angiver ofte kun måned og år. Den angivne dato kan være tidspunktet for optagelsen, men det bør undersøges for den konkrete tjeneste.
- Billeder kan senere blive udskiftet med nyere optagelser. Det, der kunne ses sidste år, er ikke nødvendigvis tilgængeligt i dag.
Spørg derfor altid: Hvor kommer datoen fra, og hvor præcis er den? Hvis sagen handler om en bestemt periode, kan en usikkerhed på nogle måneder være afgørende.
Hvad billedet kan og ikke kan vise
Et luftfoto kan være stærkt, når spørgsmålet er, om en bygning, et hegn eller en befæstet sti fandtes. Det er svagere, når spørgsmålet er brug, ejerforhold eller nøjagtig placering.
- Placering. Et korrigeret luftfoto kan stadig have en forskydning i forhold til skelpunkter. Høje genstande som træer og bygninger kan læne sig i billedet. En påstand om, at et hegn stod præcis på skel, bør derfor ikke hvile på luftfotoet alene.
- Opløsning. Ældre billeder har ofte lavere opløsning. En lys stribe kan være en sti, en dræning eller en kørespor fra en enkelt dag.
- Brug over tid. Et enkelt billede viser et øjeblik. Hvis påstanden er, at et areal er brugt på en bestemt måde i lang tid, er det serien af billeder over mange år, der har værdi.
Sikring og fremlæggelse
Et skærmbillede af en kortportal er det mest almindelige bilag og det svageste. Det viser ikke, hvilken årgang der var valgt, hvilken målestok der blev brugt, eller hvornår skærmbilledet blev taget.
En bedre fremgangsmåde:
- Notér kilden præcist. Navn på tjenesten, adressen på siden, det valgte lag eller den valgte årgang og koordinater for stedet.
- Gem billedet i den bedste tilgængelige form. Nogle portaler giver mulighed for at hente billeddata i højere kvalitet end skærmvisningen. Gem den originale fil uden at beskære eller justere den.
- Dokumentér tidspunktet for sikringen. Hvornår blev billedet hentet, og af hvem? Beregn en hashværdi af filen, så det senere kan vises, at den ikke er ændret.
- Lav bearbejdede versioner separat. Hvis der tegnes skel, pile eller markeringer ind, skal det ske på en kopi, og originalen skal fremlægges ved siden af.
- Sikr hurtigt. Tjenester udskifter billeder. Et gadebillede fra et bestemt år kan forsvinde.
Samme logik gælder for arkiverede websider, hvor kopien kan være sat sammen af dele fra forskellige tidspunkter. → Wayback Machine i retten
Bearbejdning og markeringer
Retten har brug for at forstå billedet. Derfor er markeringer ofte nødvendige. Men hver markering er en fortolkning. En indtegnet skellinje er ikke en del af billedet, og den er kun så præcis som det grundlag, den bygger på.
Gode bilag viser originalen og den markerede version side om side og oplyser, hvem der har lagt markeringerne ind, og på hvilket grundlag. Hvis modparten kan pege på, at en markering er forskudt, svækker det hele bilaget.
Billeder fra private kilder kan være redigeret, beskåret eller farvejusteret. Er der tvivl, kan billedets metadata og tekniske spor undersøges. → Kan man se, om et billede er redigeret?
En tidsserie frem for et enkelt billede
Den stærkeste brug af historiske billeder er ofte en serie. Luftfotos fra en lang række år, suppleret med gadebilleder og private fotos, kan vise, hvornår en ændring skete.
En sådan serie bør præsenteres i kronologisk orden med kilde og dato for hvert billede. Den kan med fordel indgå i en samlet tidslinje sammen med andre spor, fx mails om byggeriet, fakturaer og byggesagsakter. → Tidslinjer som bevis
Når modparten fremlægger billeder
Spørgsmålene er de samme, blot vendt om:
- Hvilken tjeneste og hvilken årgang er brugt?
- Hvordan er datoen fastlagt?
- Er billedet beskåret, forstørret eller justeret?
- Er markeringer lagt ind af modparten selv?
- Findes der billeder fra andre år, som giver et andet billede?
Det sidste spørgsmål er ofte det vigtigste.
Skøn over billederne
Hvis der er uenighed om, hvad billederne viser, kan en sagkyndig vurdere dem. Typiske temaer er billedernes datering, om to billeder viser samme placering, og om en genstand kan identificeres ud fra opløsningen. Temaerne bør formuleres neutralt og knyttes til konkrete billeder. Til landmåling og skel kan der være brug for en landinspektør frem for en IT-sagkyndig. → Syn og skøn i IT-sager
Typiske fejl
- At bruge et skærmbillede uden angivelse af kilde, årgang og sikringstidspunkt.
- At læse årgangen som den præcise optagelsesdato.
- At bruge luftfotoet til at fastlægge skel med centimeterpræcision.
- At fremlægge den markerede version uden originalen.
- At vente, til billedet er udskiftet hos tjenesten.
Tjekliste
- ☐ Kilde, årgang, lag og koordinater er noteret
- ☐ Datoens præcision er undersøgt
- ☐ Originalfilen er gemt med hashværdi
- ☐ Markeringer findes kun på kopier
- ☐ Billeder fra flere år er gennemgået
- ☐ Påstanden går ikke længere end billedet viser
Historiske billeder er sjældent afgørende alene, men de kan give de andre beviser en fast ramme i tid. → Ejendomshandel: skjulte mangler og digital dokumentation
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
