I mange sager efter en konkurs er det afgørende spørgsmål, hvornår selskabet blev insolvent. Tidspunktet kan have betydning for ledelsens ansvar for at fortsætte driften, for kreditorers krav og for omstødelse. Efter konkursloven § 17, stk. 2, er en skyldner insolvent, hvis skyldneren ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages blot at være forbigående. Den vurdering bygger i dag næsten udelukkende på digitale data. Denne artikel handler om, hvilke data der belyser tidspunktet, og hvad advokaten skal være opmærksom på.
Omstødelse som sagstype er behandlet særskilt. → Omstødelsessager: betalingsspor og regnskabsdata
Fra lovens kriterium til data
Lovens kriterium handler om forfaldne forpligtelser og evnen til at betale dem. Det kan oversættes til nogle spørgsmål, som data kan belyse:
- Hvornår begyndte forfaldne gæld at hobe sig op?
- Hvornår blev betalinger udskudt, delt op eller undladt?
- Hvilken likviditet var der til rådighed på hvert tidspunkt?
- Hvad forventede ledelsen af fremtiden, og var forventningen realistisk ud fra de tal, den havde?
Det sidste spørgsmål vedrører, om betalingsudygtigheden var forbigående. Her er ledelsens egne prognoser og deres versioner særligt vigtige.
Kilderne
Bogføringen
Bogføringssystemet viser posteringer, forfaldsdatoer, kreditor- og debitorsaldi. Moderne systemer kan typisk vise en aldersfordeling af kreditorer, altså hvor meget der var forfaldent i hvor lang tid. Den rapport kan genskabes for en historisk dato, men kun hvis systemet gemmer posteringernes registreringsdatoer og ikke kun bilagsdatoer.
Det er vigtigt at skelne mellem de to. En faktura kan være dateret i marts, men først bogført i juni. En rapport “pr. 31. marts” trukket i dag viser derfor ikke nødvendigvis det billede, som ledelsen havde den 31. marts. → Digitale bogføringssystemer: hvad systemet skal kunne vise
Bankdata
Kontoudtog viser saldi, træk på kreditter og afviste betalinger. Netbankens betalingsoversigt kan vise betalinger, der blev oprettet, men aldrig gennemført, eller som blev flyttet frem. Den slags oplysninger forsvinder ofte, når kontoen lukkes. De bør sikres hos banken, ikke kun som udskrifter fra kunden. Korrespondance med bankens rådgiver om kreditrammer, overtræk og nye lån viser desuden, hvordan banken vurderede situationen, og hvad ledelsen fik at vide.
Likviditetsbudgetter og prognoser
Ledelsen har ofte arbejdet i regneark. Det er her, forventningerne til fremtiden står. Versionshistorikken i et delt drev kan vise, hvornår prognoserne blev ændret, og om de blev mere optimistiske, efterhånden som situationen forværredes. Et regneark sendt til banken eller bestyrelsen på en bestemt dato er et fast holdepunkt. → Versionshistorik i kontraktudkast
Rykkere, inkasso og aftaler med kreditorer
Mails med rykkere, afdragsordninger og henstand viser, hvordan kreditorerne oplevede situationen. De er ofte mere præcise end bogføringen, fordi de er dateret og sendt af tredjemand. Mange rykkere kommer dog som automatiske mails eller via portaler og ligger ikke i bogføringen.
Offentlige konti
Forfaldne skatter og afgifter kan være et tidligt tegn. Selskabets egen oversigt over den offentlige konto og korrespondance med myndigheder kan indgå. Adgangen ophører typisk ved konkursen, så kurator eller ledelsen bør sikre udtræk.
Hvor data kan narre
- Bilagsdato i stedet for registreringsdato. Giver et billede, som ingen havde på det tidspunkt.
- Efterposteringer. Revisorens efterposteringer til årsregnskabet kan ændre saldi bagud.
- Systemskift. Hvis bogføringen er flyttet til et nyt system, kan historikken mangle.
- Udtræk uden kontekst. En saldoliste uden forfaldsdatoer viser ikke, hvad der var forfaldent.
- Prognoser uden version. Et regneark fremlagt uden metadata kan være ændret efter konkursen.
Hvem har data efter konkursen?
Ved konkurs overtager kurator boets data, men det er ofte svært at få det hele. Abonnementer på bogføringssystemer og cloudtjenester stopper, og data slettes efter udbyderens frister. → Kuratorens digitale bo
For den tidligere ledelse er udfordringen den modsatte. Hvis ledelsen bliver mødt med et ansvarskrav, ligger de data, der kunne dokumentere dens vurderinger, hos kurator. Ledelsen har typisk mistet adgangen samme dag som konkursdekretet. Det kan være relevant at bede kurator om at bevare bestemte data eller at fremlægge dem. → Ledelsesansvar: mails og bestyrelsesmateriale som bevis
Når klienten er kreditoren
En kreditor, der vil gøre gældende, at ledelsen burde have standset driften tidligere, har sjældent adgang til selskabets systemer. Kreditorens egne data er derfor udgangspunktet: korrespondance med selskabet, rykkere, betalingshistorik og eventuelle afdragsordninger. De viser, hvordan selskabets betalingsadfærd udviklede sig set udefra.
Kreditorens egne data bør sikres i originalformat. En mail, hvor selskabet beder om henstand, har større værdi, når den kan fremlægges med header og dato, end som en udskrift. Det samme gælder data fra kreditorens eget økonomisystem, der viser, hvornår fakturaer forfaldt og blev betalt. → Fakturatvister og e-faktura som bevis
Selskabets interne data må i givet fald kræves fremlagt. Her er det en fordel at kunne pege præcist på de rapporter og regneark, der ønskes, og den periode, de skal dække.
En tidslinje som arbejdsredskab
Insolvenstidspunktet er sjældent én dag, som data peger entydigt på. Det er en vurdering af et forløb. En samlet tidslinje, der viser forfalden gæld, likviditet, prognoser og ledelsens beslutninger på samme akse, gør vurderingen konkret. Det er vigtigt, at hver datakilde er angivet, og at det fremgår, om tallene er registreret på datoen eller rekonstrueret bagefter.
Når sagen kræver en skønsmand
Spørgsmål om, hvornår et selskab var insolvent, kan kræve både regnskabskyndig og IT-kyndig bistand. Regnskabsdelen handler om at vurdere tallene. IT-delen handler om at sikre, at tallene stammer fra systemet på det relevante tidspunkt, og at historikken ikke er ændret. Overvej, om skønstemaet skal adskille de to spørgsmål.
Typiske fejl
- At trække en rapport pr. historisk dato uden at tjekke, om den bygger på registreringsdatoer.
- At bruge prognoser fremlagt uden versionsoplysninger.
- At lade bankens betalingsoversigt forsvinde, når kontoen lukkes.
- At overse rykkere, der kom via portaler og ikke ligger i bogføringen.
- At vente med sikring, til abonnementet på bogføringssystemet er opsagt.
Spørgsmål til klienten
- Hvilke systemer blev brugt til bogføring, budget og bank i perioden?
- Er der skiftet system, og hvornår?
- Hvor ligger likviditetsbudgetter, og hvem har ændret dem?
- Hvilke prognoser er sendt til bank, bestyrelse eller investorer, og hvornår?
- Hvilke aftaler om henstand eller afdrag er indgået med kreditorer?
Tjekliste
- ☐ Bogføringens historik med registreringsdatoer er sikret
- ☐ Bankdata er hentet direkte fra banken
- ☐ Prognoser er sikret med versionshistorik
- ☐ Rykkere og kreditoraftaler er samlet
- ☐ Tidslinjen angiver kilde for hvert punkt
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
