Når en virksomhed går konkurs, gennemgår kurator de dispositioner, der blev foretaget i tiden op til. Betalinger til bestemte kreditorer, overdragelser af aktiver og gaver kan kræves omstødt. Sagerne afgøres ofte af datoer og af, hvad parterne vidste. Begge dele ligger i stigende grad i digitale spor: bankdata, bogføringssystemer og mails.
Denne side ser på de digitale beviser fra både kurators og modtagerens side. Kurators første arbejde med at sikre boets systemer er beskrevet i Kuratorens digitale bo.
Reglerne i hovedtræk
Konkursloven indeholder i kapitel 8 regler om omstødelse. Udgangspunktet for fristerne er fristdagen, som er defineret i konkurslovens § 1. Blandt reglerne er:
- § 64 om gaver, med frister regnet fra fristdagen,
- § 67 om betaling af gæld senere end tre måneder før fristdagen med usædvanlige betalingsmidler, før normal betalingstid eller med beløb, der afgørende har forringet skyldnerens betalingsevne,
- § 74 om dispositioner, der på utilbørlig måde begunstiger en kreditor, hvor det blandt andet er en betingelse, at den begunstigede kendte eller burde kende skyldnerens insolvens,
- § 81 om fristen for at anlægge sag om omstødelse.
Henvisningerne er til den konsoliderede lov fra 2024. Hvordan reglerne anvendes i den konkrete sag, er en juridisk vurdering.
Fra IT-siden er det vigtige, at reglerne bygger på faktiske spørgsmål, som data kan belyse: Hvornår skete betalingen? Var den sædvanlig? Hvad vidste modtageren?
Datoer skal være præcise
Mange frister regnes fra fristdagen. En betaling på den forkerte side af en frist kan være afgørende. Det er derfor vigtigt at skelne mellem:
- ordredato, hvor betalingen blev oprettet i netbanken,
- betalingsdato, hvor beløbet blev trukket,
- valørdato, som banken bruger til renteberegning,
- modtagelsesdato, hvor beløbet stod på modtagerens konto,
- bogføringsdato i virksomhedens regnskab.
Kontoudtog, bankens egne oplysninger og bogføringen kan vise forskellige datoer for samme betaling. Advokaten bør vide, hvilken dato der står i bilaget, og hvilken dato der er juridisk relevant. → Betalingstvister: overførsler og mobilbetalinger
Var betalingen sædvanlig?
For at vurdere, om en betaling var usædvanlig eller skete før normal betalingstid, skal den sammenholdes med det sædvanlige mønster. Det kræver data over en længere periode:
- tidligere fakturaer og betalinger til samme kreditor,
- aftalte betalingsfrister og eventuelle ændringer af dem,
- kreditnotaer, modregninger og afdragsordninger,
- betalinger til andre kreditorer i samme periode.
Et udtræk fra bogføringssystemet kan give overblik. Det skal dog kunne føres tilbage til systemets egne data, så det kan efterprøves. Store datamængder kan gennemgås ved stikprøver efter en aftalt metode. → Stikprøver i store datamængder
Bogføringen og dens historik
Virksomheder skal efter bogføringslovens § 12 opbevare regnskabsmateriale i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. I et konkursbo er materialet derfor normalt bevaret, men det kan ligge i et cloudsystem, hvor abonnementet stopper.
Bogføringssystemer har ofte en ændringslog. Den kan vise, om bilag er oprettet, ændret eller slettet efter, at transaktionen fandt sted. Det kan være relevant, hvis en betaling er bogført som noget andet, end den var, fx som betaling for en ydelse i stedet for en gave, eller hvis en faktura ser ud til at være oprettet efter betalingen. → Fakturatvister og e-fakturaer som bevis
Kendskab til insolvens
Efter § 74 er modtagerens kendskab til skyldnerens insolvens en betingelse. Kendskab kan belyses af:
- mails og beskeder mellem skyldneren og modtageren om betalingsproblemer,
- rykkere, inkassoskrivelser og afdragsaftaler,
- deltagelse i møder om økonomien,
- adgang til skyldnerens regnskaber eller bankdata, fx for nærtstående eller ledelsesmedlemmer.
Tidspunktet for kendskabet er afgørende. En mail, der viser kendskab efter betalingen, har en anden betydning end en mail før. Mailens tidspunkt bør sikres fra kilden, ikke kun fra en udskrift. → Tidslinjer som bevis
Overdragelse af aktiver
Omstødelse kan også angå overdragelse af aktiver, fx en kundeportefølje, et domæne, software eller udstyr til et nyt selskab kort før konkursen. Her er spørgsmålet ofte, hvad der faktisk blev overdraget, hvornår, og til hvilken pris.
Digitale spor kan belyse forløbet:
- ændring af ejer eller administrator i cloudtjenester og domæneregistrering,
- overførsel af kundedata eller filer til et nyt system,
- tidspunkt for, hvornår det nye selskab begyndte at bruge aktiverne,
- mails og udkast til overdragelsesaftaler med versionshistorik.
Systemernes egne logs over ændringer i ejerskab og adgange kan være mere præcise end datoen på en overdragelsesaftale. De kan vise, om overdragelsen reelt skete før eller efter den dato, der står i aftalen.
Systemer, der lukker
I et konkursbo stopper betalingen for abonnementer. Bogføringssystem, netbank, mail og CRM kan blive lukket, og data kan blive slettet efter en periode. Kurator bør derfor tidligt sikre ikke kun selve bogføringen, men også ændringslogs, bilag og mailkorrespondance med de kreditorer, der kan blive genstand for omstødelse.
Data hos tredjemand
Bankens oplysninger kan være mere fuldstændige end skyldnerens egne udskrifter. Kurator har ofte adgang til skyldnerens konti, men oplysninger om modtagerens konti kræver andre veje. Modtageren kan opfordres til at fremlægge, eller retten kan anmodes om edition. → Edition fra tredjemand
Når klienten er modtageren
Repræsenterer advokaten modtageren af en betaling, er det relevant at:
- dokumentere det sædvanlige mønster i samhandlen over en længere periode,
- sikre egne mails og beskeder, der viser, hvad klienten vidste og hvornår,
- dokumentere, at ydelsen faktisk blev leveret, hvis betalingen var for en ydelse,
- kontrollere datoerne i kurators bilag mod egne bankdata.
Modtageren har ofte sine egne systemer med fakturaer, ordrer og korrespondance. De kan give et mere fuldstændigt billede af samhandlen end skyldnerens bogføring, især hvis skyldnerens data er mangelfulde. De bør sikres med historik, før de bearbejdes til bilag.
Hvad en IT-sagkyndig kan bidrage med
I omstødelsessager er en sagkyndigs opgave typisk at gøre data sammenlignelige og efterprøvelige. Det kan omfatte:
- at afstemme betalinger på tværs af bank, bogføring og modtagerens egne data, så hver betaling får en entydig dato af den relevante type
- at opgøre betalingsmønstret over for en kreditor over en længere periode og markere afvigelser
- at gennemgå bogføringens ændringslog for bilag, der er oprettet eller ændret efter betalingen
- at sikre mails med tidspunkter fra serveren eller postkassen frem for fra udskrifter
Det kan en sagkyndig ikke konkludere: om en betaling var usædvanlig i lovens forstand, eller om modtageren burde have kendt insolvensen. Data kan vise, hvad der skete, og hvornår modtageren fik bestemte oplysninger. Vurderingen af, hvad det betyder, er juridisk. Et mønster i betalingerne kan også have forklaringer, som kun parterne kender, fx en mundtlig aftale om ændrede betalingsfrister.
Typiske fejl
- At bruge bogføringsdatoen, når betalingsdatoen er den relevante.
- At vurdere en betaling uden at kende det sædvanlige mønster.
- At acceptere et udtræk fra bogføringen uden ændringslog.
- At lade et cloudabonnement udløbe, før data er eksporteret.
- At fremlægge mails som udskrifter uden sikre tidspunkter.
- At sammenligne datoer fra bank og bogføring uden at afklare, hvilken type dato hver kilde viser.
Tjekliste
- ☐ Fristdagen og de relevante frister er fastlagt
- ☐ Hver betaling har en dokumenteret dato af den relevante type
- ☐ Det sædvanlige betalingsmønster er opgjort
- ☐ Bogføringens ændringslog er sikret
- ☐ Mails om kendskab er sikret med tidspunkter fra kilden
Når datoer, ændringer i bogføringen eller tidspunktet for kendskab er omstridt, kan en IT-sagkyndig sikre og afstemme data fra bank, bogføring og mails.
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
