Et afslag med henvisning til svig er sjældent begrundet i én ting. Bag det ligger ofte en række oplysninger, som selskabet har samlet: data om tidligere skader, opslag på sociale medier, oplysninger fra en mobiltelefon, metadata i kvitteringer og billeder eller en rapport fra en ekstern undersøger. Klienten får typisk kun konklusionen at se.
Artiklen handler om den situation, hvor klienten er forsikringstager og står over for et afslag. Den ser på, hvordan advokaten får det digitale grundlag frem, og hvad der er værd at spørge til, når det ligger på bordet. Dokumentation af selve skaden og ejerskabet er beskrevet i Tyveri- og indboskader: dokumentation af ejerskab og forløb.
Udgangspunktet: konklusionen er ikke beviset
Et afslagsbrev beskriver ofte vurderingen i generelle vendinger. Der kan stå, at “oplysningerne ikke stemmer overens”, eller at “data viser, at forsikringstager var et andet sted”. For advokaten er det første skridt at få adskilt tre ting:
- Hvilke data har selskabet indhentet?
- Hvem har behandlet dem, og hvordan?
- Hvilken slutning har selskabet draget?
Først når de tre ting er adskilt, kan man se, om uenigheden handler om data, om behandlingen af data eller om slutningen. Det er tre forskellige sager. En korrekt lokationsangivelse kan føre til en forkert slutning. En forkert læst logfil kan føre til en tilsyneladende rigtig.
Få grundlaget lagt frem
Der er flere veje til selskabets materiale, og de kan bruges samtidig.
- Direkte anmodning. Bed om det konkrete materiale, afslaget bygger på, ikke om en sammenfatning. Det gælder rapporter, skærmbilleder, udtræk og korrespondance med eksterne undersøgere.
- Indsigt i egne persondata. Klienten kan som registreret anmode om indsigt i de oplysninger, selskabet behandler om vedkommende. Det er ikke det samme som edition, men det kan vise, hvilke kilder selskabet har brugt. → Indsigtsanmodning efter GDPR som led i en tvist
- Opfordring under en retssag. Har selskabet materiale, som det ikke vil fremlægge, kan en opfordring overvejes. → Opfordring og processuel skadevirkning ved digitale data
- Edition. Når opfordringen ikke er nok, kan der begæres edition af bestemte dokumenter eller data.
Er nævnet valgt, er det værd at læse Klagenævn og digitale beviser, fordi skriftlig sagsbehandling stiller særlige krav til, hvordan tekniske indsigelser formuleres.
De typiske datakilder
Lokationsdata
Selskabet kan have fået lokationsdata fra klientens telefon, fra en app eller fra en bil. Lokationsdata har en usikkerhed, som sjældent står i bilaget. En position kan være beregnet ud fra mobilmaster, wifi eller GPS, og præcisionen varierer meget. → Lokationsdata som bevis
Spørg til kilden, præcisionen og tidszonen. Spørg også, om der mangler punkter i perioden. Et hul i en tidslinje kan betyde, at telefonen var slukket, men det kan også betyde, at appen ikke registrerede noget.
Sociale medier
Opslag og billeder bruges til at vise, at klienten var et andet sted, eller at en genstand var solgt før skaden. Her er spørgsmålene enkle. Hvornår er opslaget lagt op, og hvornår er billedet taget? Det er ofte to forskellige tidspunkter. Er billedet beskåret eller taget fra en anden profil?
Kvitteringer, fakturaer og billeder fra klienten
Selskabet kan have undersøgt metadata i de filer, klienten selv har sendt ind. Et billede af en genstand kan have en dato, der ligger efter købet, eller være redigeret. En PDF-kvittering kan være oprettet med et andet program end forhandlerens. Sådanne fund kan have en uskyldig forklaring, fx at klienten har scannet en papirkvittering igen eller beskåret et billede på telefonen. → Er billedet redigeret?
Skadesregistre og tidligere sager
Selskabet kan henvise til tidligere skader, også hos andre selskaber. Her er det mest datakvalitet, der er interessant: er det den rigtige person, den rigtige adresse og den rigtige genstand?
Spørgsmål til selskabets undersøgelse
Når materialet er fremlagt, kan advokaten stille de samme spørgsmål, som man ville stille til en partsindhentet erklæring:
- Hvem har indsamlet data, og med hvilket værktøj?
- Er der en beskrivelse af fremgangsmåden?
- Er udtrækket fuldstændigt, eller er der foretaget et udvalg?
- Er der taget højde for tidszoner og ure, der går forkert?
- Har undersøgeren overvejet andre forklaringer?
- Er rapporten skrevet med kendskab til selskabets mistanke?
Det sidste spørgsmål er vigtigt. En undersøgelse, der begynder med en hypotese om svig, risikerer at lede efter det, der passer. Det betyder ikke, at den er forkert, men det er et forhold, der kan påvirke vægten. Ender sagen i retten, kan et syn og skøn være vejen til en uafhængig vurdering af de samme data.
Klientens egne data
Klientens egne data kan både styrke og svække sagen. Før de bruges, bør advokaten vide, hvad de viser:
- telefonens fotos med originale metadata,
- købsdokumentation fra mail eller netbank,
- beskeder og opkald omkring skadestidspunktet,
- data fra smarte enheder i hjemmet, fx alarm eller kamera.
Det er en dårlig idé at sende klientens materiale ind i bidder, efterhånden som selskabet spørger. Hvert nyt bilag kan rejse nye spørgsmål. Det er bedre at sikre materialet samlet, gennemgå det og derefter beslutte, hvad der skal fremlægges. Klienten bør ikke slette, redigere eller “rydde op” i noget, når der først er rejst en mistanke. Det kan i sig selv blive brugt imod klienten.
Når der er en uskyldig forklaring
Mange tekniske fund har flere mulige forklaringer. En dato i et billede kan være forkert, fordi telefonens ur var forkert indstillet. En filoprettelsesdato kan afspejle, hvornår filen blev kopieret, ikke hvornår den blev lavet. En position kan være registreret på en anden enhed med samme konto.
Advokaten bør ikke selv forsøge at forklare tekniske fund i et processkrift uden at have fået dem vurderet. En forkert teknisk forklaring kan skade troværdigheden mere end ingen forklaring. Det er bedre at skrive, at fundet bestrides, og at det kræver en sagkyndig vurdering.
Typiske fejl
- At diskutere konklusionen uden at have set data.
- At sende klientens materiale ind løbende og ukoordineret.
- At acceptere en undersøgers rapport uden at spørge til fremgangsmåden.
- At overse, at billeder og kvitteringer kan have en uskyldig forklaring på afvigende metadata.
- At lade klienten slette eller ændre noget efter afslaget.
Tjekliste
- ☐ Konkret materiale bag afslaget er efterspurgt
- ☐ Indsigtsanmodning er overvejet
- ☐ Data, behandling og slutning er holdt adskilt
- ☐ Klientens egne data er sikret samlet og gennemgået
- ☐ Forum og muligheder for at kræve materiale er afklaret
- ☐ Tekniske fund er vurderet, før de kommenteres
En IT-sagkyndig bør inddrages, når selskabets afslag hviler på tekniske fund, som klienten bestrider, eller når klientens egne data skal sikres og gennemgås.
→ Haster det? Sådan sikres beviserne nu · Tlf. 70 13 63 23 · Digital bevissikring for advokater hos Nielco IT
