Tyveri- og indboskader: dokumentation af ejerskab og forløb

Tvister mellem en forsikringstager og et forsikringsselskab efter et tyveri eller en indboskade handler ofte om tre ting: Ejede klienten tingen? Hvad var den værd? Og skete det, som klienten forklarer? Kvitteringer på papir er sjældne i dag. Til gengæld findes der ofte digitale spor, som klienten ikke selv tænker på. Samtidig bruger selskaberne i stigende grad digitale data til at efterprøve forklaringen.

Ejerskab

Det første spørgsmål er, om klienten kan vise, at genstanden fandtes og var klientens. Digitale kilder kan være:

• Ordrehistorik hos webshops og markedspladser. Mange butikker viser køb flere år tilbage på kundens konto.
• Ordrebekræftelser i klientens mail. En søgning på butiksnavn eller produktnavn finder ofte mere end forventet.
• Kontoudtog og kortdata, der viser køb i fysiske butikker, også når kvitteringen er væk.
• Kundeklub og garantiregistrering, hvor produktet er registreret med serienummer.
• Produktkonti, fx for telefoner, computere, kameraer og spilkonsoller, der er knyttet til en brugerkonto med enhedens serienummer.
• Fotos, hvor genstanden er synlig i baggrunden af billeder fra hjemmet.

Fotos er ofte undervurderede. Telefonens billedbibliotek kan indeholde årevis af billeder, og metadata kan vise, hvornår de er taget. Hvordan billeders metadata vurderes, er beskrevet i Fotodokumentation i skadesager.

Værdi

Værdien dokumenteres typisk med købspris, alder og stand. Digitale data kan bidrage med:

• Købsdato og pris fra ordrehistorik eller kontoudtog.
• Modelbetegnelse og konfiguration fra produktkonti, fx lagerstørrelse.
• Billeder, der viser standen.
• Annoncer for tilsvarende varer på det tidspunkt, hvis genanskaffelsesprisen er i strid.

Selskabet kan omvendt bruge de samme kilder til at vise, at en genstand var ældre eller billigere end oplyst. Det er derfor vigtigt, at klientens oplysninger stemmer med det, data viser.

Forløbet

Det sværeste tema er ofte selve hændelsen. Hvornår skete den, og hvordan? Her findes der ofte flere digitale kilder, end parterne er klar over:

• Smarthome og alarmer. Alarmsystemer, dørlåse, kameraer og bevægelsessensorer logger hændelser med tidspunkt. Mange af dem gemmer kun data i en begrænset periode i leverandørens cloud.
• Lokaliseringstjenester. Telefoner, computere og sporingsbrikker kan vise, hvor en genstand var sidst set.
• Konti, der logges ind fra ny enhed. Hvis en stjålet enhed tages i brug, kan klientens konto registrere det.
• Klientens egen telefon. Lokationshistorik kan vise, hvor klienten var på tidspunktet. Det kan støtte eller svække forklaringen.
• Beskeder. Beskeder sendt umiddelbart efter hændelsen kan understøtte tidspunktet.

Data fra smarthome-systemer og lokaliseringstjenester haster. De ligger ofte hos leverandøren og slettes automatisk efter en periode. Sikringen bør ske, mens data findes. → Tidsfrister og hastesager

Når selskabet bruger data mod klienten

Forsikringsselskaber kan bede om adgang til data, der kan efterprøve forklaringen. Det kan være kontoudtog, telefondata eller oplysninger fra sociale medier. Advokaten bør overveje:

• Hvad er der faktisk bedt om? En bred anmodning om “telefondata” kan omfatte langt mere end hændelsen.
• Hvad viser data? En lokationsangivelse kan være upræcis. En sjælden brug af en genstand er ikke et bevis for, at den ikke fandtes.
• Hvad viser data ikke? Fravær af billeder af en genstand betyder ikke, at den ikke var der.

Hvis selskabet fremlægger egne opslag fra sociale medier eller lignende, gælder de samme spørgsmål som ved andre skærmbilleder: hvem har taget dem, hvornår, og hvad er udeladt? → Modparten fremlægger skærmbilleder

Det er en juridisk vurdering, hvor langt klientens pligt til at bidrage til oplysningen af skaden rækker, og hvilke konsekvenser det har at sige nej.

Når genstanden er en enhed med konto

Telefoner, computere, tablets og ure er ofte knyttet til en konto hos producenten. Det giver nogle særlige muligheder og faldgruber:

• Kontoen kan vise enhedens serienummer og hvornår den sidst var forbundet. Det kan underbygge både ejerskab og tidspunkt.
• Hvis klienten fjerner enheden fra kontoen for at beskytte sine data, kan oplysningerne om den forsvinde fra oversigten. Sikr derfor oplysningerne, før enheden fjernes eller spærres.
• Sporingsfunktioner kan vise en senere position. Den bør dokumenteres med dato og tidspunkt, men klienten bør ikke selv opsøge stedet.
• Backup i skyen kan indeholde data fra enheden frem til hændelsen.

Sammenhæng mellem kilderne

Det stærkeste billede opstår, når flere uafhængige kilder peger samme vej. Et køb i en webshop, et billede, hvor tingen ses, og en registrering på en produktkonto støtter hinanden. Tilsvarende kan en alarmlog, en besked og en lokaliseringsangivelse samlet give et troværdigt tidspunkt.

Omvendt er det et svagt punkt, hvis kilderne er i modstrid. Fx hvis lokationshistorik viser klienten et andet sted, end klienten har forklaret. Uoverensstemmelser bør afklares med klienten, før materialet sendes til selskabet. Der kan være tekniske forklaringer, fx upræcis positionering eller tidszoner. → Tidslinjer som bevis

Rådet til klienten

• Lad være med at slette noget, heller ikke billeder, der virker irrelevante.
• Gem ordrebekræftelser og kontoudtog som filer, ikke kun som skærmbilleder.
• Eksportér data fra alarmsystemer og kameraer hurtigt.
• Notér, hvilke konti og apps der kan indeholde oplysninger om genstanden.
• Skriv et kort forløb ned, mens hukommelsen er frisk, og notér tidspunkter.

Hvordan klientens egen sikring vurderes, er beskrevet i Klienten har selv sikret beviserne.

Hvad en IT-sagkyndig kan undersøge, og hvad der ikke kan konkluderes

En IT-sagkyndig kan typisk:

• Eksportere ordrehistorik, mails og kontooplysninger, så de fremstår som originale filer med kilde og tidspunkt for indsamlingen.
• Gennemgå billedbiblioteket for fotos, hvor genstanden ses, og læse billedernes metadata om optagelsestidspunkt og enhed.
• Hente og læse logs fra alarmsystemer, dørlåse og kameraer, herunder om loggen er komplet, eller om der er huller i perioden.
• Sammenholde tidspunkter fra forskellige kilder og forklare forskelle, fx når et system logger i en anden tidszone end telefonen.
• Vurdere, hvad en lokationsangivelse faktisk dækker, fx om den bygger på GPS, wifi eller mobilmaster, og hvor stor usikkerheden er.

Der er også grænser. Data kan vise, at en genstand var registreret på klientens konto, men ikke i sig selv, at den stod i hjemmet på skadestidspunktet. En alarmlog kan vise, at en dør blev åbnet, men ikke hvem der åbnede den. Og hvis et system ikke logger noget, kan det skyldes manglende strøm, netværksudfald eller en indstilling, ikke nødvendigvis at intet skete.

Spørgsmål til klienten

• Hvilke butikker, konti og apps har klienten brugt til at købe eller registrere genstandene?
• Hvilke alarmsystemer, kameraer eller sensorer findes i hjemmet, og hvem har adgang til dem?
• Har klienten eller andre i husstanden ændret indstillinger, slettet optagelser eller fjernet enheder efter hændelsen?

Typiske fejl

• At sende selskabet skærmbilleder i stedet for originale ordrebekræftelser og billedfiler.
• At glemme kamerasystemer og alarmer, indtil data er slettet.
• At give selskabet bred adgang til telefondata uden at afgrænse.
• At oplyse værdier, som ordrehistorikken senere modsiger.
• At overse, at lokationsdata kan bruges både for og imod klienten.

Tjekliste

• ☐ Ejerskab er dokumenteret med mindst én digital kilde pr. væsentlig genstand
• ☐ Købsdato og pris er afstemt med ordrehistorik eller kontoudtog
• ☐ Data fra alarmer, kameraer og lokaliseringstjenester er sikret
• ☐ Forløbet er sat sammen med tidspunkter fra flere kilder
• ☐ Uoverensstemmelser er afklaret med klienten
• ☐ Selskabets anmodninger om data er afgrænset

En IT-sagkyndig bør inddrages, når selskabet bestrider forløbet på grundlag af digitale data, eller når data fra smarthome-systemer og lokaliseringstjenester skal sikres og tolkes.

→ Haster det? Sådan sikres beviserne nu · Tlf. 70 13 63 23 · Digital bevissikring for advokater hos Nielco IT