Digital-Bevissikring

Fax og e‑fax: bevis for afsendelse

Fax og e-fax: bevis for afsendelse

Fax lever stadig nogle steder. Visse brancher og myndigheder modtager fortsat dokumenter på fax, og mange virksomheder har et faxnummer, som i dag ender i en mailboks. Når en frist, en opsigelse eller en reklamation er sendt på fax, bliver sendebekræftelsen ofte det centrale bilag. Den ser teknisk og sikker ud. Men den siger kun noget om selve transmissionen, og den er skrevet af afsenderens eget udstyr. Artiklen gennemgår, hvad en faxkvittering og en e-fax kan vise, og hvad advokaten bør afklare, før den bruges.

Sådan virker en fax

En klassisk fax ringer op til et nummer, forhandler forbindelsen med maskinen i den anden ende og sender siderne som billeder. Når forbindelsen afsluttes, skriver afsenderens maskine en sendebekræftelse. Den indeholder typisk:

  • det nummer, der blev ringet op til,
  • dato og klokkeslæt ifølge afsenderens maskine,
  • antal sider og varighed,
  • en status, fx OK eller en fejlkode,
  • ofte en lille gengivelse af første side.

Nogle maskiner viser også den identifikation, som modtagerens maskine sendte tilbage. Det er en tekst eller et nummer, som modtageren selv har indstillet.

E-fax og faxservere

I dag går mange faxer gennem en tjeneste på internettet. Afsenderen sender en mail eller uploader en fil, og tjenesten ringer op og sender faxen. Modtagelse kan foregå på samme måde: faxen lander som en PDF i en mailboks. Faxen kan også gå over IP-telefoni, hvor den undervejs omsættes mellem forskellige protokoller.

For bevisførelsen betyder det, at der kan være flere led, som hver har sin log:

  1. afsenderens mail eller portal,
  2. e-faxtjenestens log over opkald og status,
  3. teleselskabets trafikdata,
  4. modtagerens faxserver eller mailboks.

Når faxen går over IP-telefoni, kan fejl opstå i omsætningen mellem nettene. Afsenderens udstyr kan melde OK, fordi det fik forbindelse til en gateway, mens modtageren aldrig fik hele faxen. Omvendt kan en fejlkode skyldes et led undervejs og ikke modtagerens maskine. Spørg derfor altid, hvilke led faxen faktisk passerede, før en status tolkes.

Sendebekræftelsen fra en e-faxtjeneste kommer ofte som en mail. Den mail er i sig selv et digitalt dokument med header og tidsstempler, som kan undersøges. → Hvornår er en mail kommet frem?

Hvad en sendebekræftelse kan vise

En korrekt sendebekræftelse med status OK er et udtryk for, at afsenderens udstyr har haft forbindelse til et nummer og har sendt et antal sider uden at registrere fejl. Den lille sidegengivelse kan understøtte, hvilket dokument der blev sendt, i hvert fald første side.

Det er ofte nok, når modparten ikke bestrider modtagelsen. Kvitteringen er da et dokument, der passer med resten af sagen.

Hvad den ikke viser

  • At siderne var læselige. En linje med støj kan give dårlige sider, selv om status er OK.
  • At det var den rigtige modtager. Kvitteringen viser det nummer, der blev tastet. Var nummeret forkert eller viderestillet, siger kvitteringen intet om det.
  • At nogen så faxen. Faxen kan være printet på en maskine uden papir, ligge i en hukommelse eller være sendt videre som mail til en mailboks, ingen læser.
  • At tidspunktet er rigtigt. Faxmaskinens ur stilles manuelt på mange modeller og bliver sjældent justeret efter sommertid.
  • At alle sider kom med. Kvitteringen viser antal sider, ikke hvilke.

Den tekstlinje, der står øverst på en modtaget fax med afsenderens navn, nummer og tid, er også indstillet af afsenderen selv. Den er ikke en uafhængig registrering.

Når modparten siger, at faxen aldrig kom

Indsigelsen kan belyses fra flere sider. Den stærkeste kontrol er ofte uafhængig af begge parters udstyr.

  • Teledata. Et opkald fra afsenderens nummer til modtagerens nummer på det angivne tidspunkt kan fremgå af teleselskabets trafikdata, hvis de stadig findes. Det viser et opkald af en vis varighed, ikke indholdet. → Bevis for telefonopkald
  • E-faxtjenestens log. Tjenesten registrerer typisk opkald, status og antal sider. Loggen kan bestilles af kunden selv, mens den findes.
  • Modtagerens faxserver eller mailboks. Har modtageren en e-faxløsning, ligger faxen eventuelt som PDF med tidsstempel. Her kan en opfordring eller en editionsbegæring være relevant.

Rækkefølgen betyder noget. Trafikdata og tjenestelogs gemmes i begrænset tid, så de bør efterspørges tidligt. → Edition fra tredjemand

Når klienten er afsenderen

Spørg klienten om:

  • hvilken maskine eller tjeneste der blev brugt,
  • om sendebekræftelsen findes i original, eller kun som kopi,
  • om maskinen har en journal over sendte faxer, og hvor mange dage den rækker tilbage,
  • om nummeret blev tastet manuelt eller taget fra en gemt liste,
  • om dokumentet også blev sendt på anden vis, fx på mail.

Er maskinen stadig i brug, kan journalen blive overskrevet. Et foto af displayet er bedre end intet, men en udskrift af hele journalen for perioden er bedre. Sammenhold maskinens ur med en korrekt tid, og notér forskellen.

Når klienten er modtageren

Spørg, om faxnummeret overhovedet var i brug, hvor faxer ender i dag, og om der var nedbrud eller papirmangel i perioden. Mange faxnumre er viderestillet til en mailadresse, som ikke længere læses, eller til en fælles postkasse. Det kan forklare, at intet blev set, men det ændrer ikke nødvendigvis på, om faxen kom frem. Den juridiske vurdering af, hvornår en meddelelse anses for kommet frem, ligger uden for denne artikel.

Kvitteringen som bilag

Fremlæg sendebekræftelsen sammen med det dokument, der blev sendt, så retten kan se sammenhængen. Hvis kvitteringen kun findes som et foto eller en scanning, så oplys det. Angiv, hvilken tid maskinens ur viste, og om den er kontrolleret.

Er kvitteringen en mail fra en e-faxtjeneste, bør den fremlægges med header eller som original fil, ikke kun som udskrift. → Fremlæggelse af digitale beviser

Typiske fejl

  • At behandle status OK som bevis for, at modtageren har læst faxen.
  • At overse, at maskinens ur har været forkert i månedsvis.
  • At vente med at bestille log hos e-faxtjenesten, til den er slettet.
  • At tro, at headerlinjen på en modtaget fax er skrevet af modtagerens udstyr.
  • At fremlægge kvitteringen uden det dokument, den hører til.

Tjekliste

  • ☐ Original sendebekræftelse eller journaludskrift er sikret
  • ☐ Maskinens eller tjenestens tid er kontrolleret mod korrekt tid
  • ☐ Det oprindelige dokument er fremlagt sammen med kvitteringen
  • ☐ Log hos e-faxtjenesten er bestilt, mens den findes
  • ☐ Behovet for teledata er vurderet tidligt
  • ☐ Modtagerens faxløsning og viderestilling er afklaret

En faxkvittering er et lille bilag, men den kan afgøre en frist. Den tekniske opgave er at vise, hvor kvitteringen kommer fra, og hvilke uafhængige spor der støtter den. → Reklamation i tide

→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT

John Nielsen, IT-sagkyndig

Har du en sag med digitale beviser?

Skriv kort om sagen og eventuelle frister, så vender jeg tilbage. Kun civile sager.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.