Delte billeder: det civile krav om tortgodtgørelse

Når intime eller private billeder er delt uden samtykke, står den forurettede ofte med to spor: en mulig politianmeldelse og et civilt krav om godtgørelse. Denne artikel handler kun om det civile krav og om, hvordan delingerne kan dokumenteres, så kravet kan opgøres og føres. Det er en sagstype, hvor dokumentationen skal være grundig, samtidig med at selve billederne ikke må spredes mere end nødvendigt.

Det retlige udgangspunkt

Efter erstatningsansvarsloven § 26, stk. 1, skal den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person, betale godtgørelse for tort. Efter stk. 2 kan det ved fastsættelsen tillægges vægt, at krænkelsen er en digital seksuel krænkelse. Efter stk. 3 skal alle digitale seksuelle krænkelser, der er begået uafhængigt af hinanden, vurderes selvstændigt.

Hvad der konkret udgør en selvstændig krænkelse, og hvordan godtgørelsen udmåles, er juridiske vurderinger. Men stk. 3 har en direkte konsekvens for dokumentationen: Det er ikke nok at vise, at billederne er delt. Det kan have betydning at kunne vise hver enkelt deling for sig.

Hvad der skal dokumenteres

For hver deling er de centrale spørgsmål:

Hvad blev delt? Hvilket billede eller hvilken video?
Hvor blev det delt? Hvilken tjeneste, gruppe, chat eller side?
Hvornår skete det?
Hvem delte det, og fra hvilken profil eller konto?
Hvem kunne se det? En enkelt modtager, en lukket gruppe eller alle?

Det giver en oversigt, hvor hver deling er en række med sine egne spor. Oversigten gør det muligt at drøfte, hvilke delinger der hænger sammen, og hvilke der er sket uafhængigt af hinanden.

Sikring uden yderligere spredning

Den forurettede vil ofte selv have taget skærmbilleder eller fået dem tilsendt af venner. Det er et udgangspunkt, men der er særlige hensyn:

Billederne selv bør ikke ligge i bilagene. Ofte kan en deling dokumenteres med en beskrivelse, en sløret gengivelse og en hashværdi af filen, så det kan kontrolleres, at det er samme billede, uden at det vises.
Antallet af kopier bør holdes nede. Hver ekstra kopi hos advokat, klient og venner er en risiko. Materialet bør ligge ét sikkert sted.
Klienten bør ikke selv opsøge alt materialet. Det kan være belastende, og det kan være bedre, at en anden foretager gennemgangen.

Bilag i sagen kan også kræve anonymisering eller særlige hensyn ved fremlæggelsen. → Navneforbud og anonymisering af digitale bilag

Hvad et skærmbillede kan og ikke kan vise

Et skærmbillede af et opslag viser, at noget var synligt for den, der tog billedet, på det tidspunkt. Det viser ikke nødvendigvis, hvem der delte det, hvor mange der så det, eller om det er slettet siden. Skærmbilleder fra tredjemand bør ledsages af oplysninger om, hvem der tog dem, hvornår, og fra hvilken konto. → Videresendte beskeder og skærmbilleder fra tredjemand

Er delingen sket i en tjeneste med forsvindende indhold, er skærmbilleder og vidners forklaringer ofte det eneste, der findes. Det gør det vigtigt at sikre dem hurtigt og med tidspunkt. → Snapchat som bevis

Hvem stod bag?

I nogle sager er det klart, hvem der delte billederne. I andre sker delingen fra en anonym profil eller en ny konto. Så bliver identifikationen en sag for sig, og den kan kræve oplysninger fra platforme eller udbydere. Sporene skal vurderes forsigtigt. En profil, der bruger modpartens billeder, er ikke nødvendigvis oprettet af modparten. → Anonym modpart: hvem står bag profilen eller mailen?

Fjernelse og dokumentation går hånd i hånd

Den forurettede vil naturligt ønske billederne fjernet hurtigst muligt. Det er det rigtige, men dokumentationen bør så vidt muligt ske først eller samtidig. Når en platform fjerner indhold, forsvinder ofte også oplysninger om, hvem der delte det, og hvor mange der så det. Notér derfor hver anmodning om fjernelse, hvornår den blev sendt, og hvad platformen svarede. Platformens svar kan også bruges som dokumentation for, at delingen fandt sted.

Modpartens typiske indsigelser

Når kravet rejses, kommer der ofte indsigelser, som hver peger på et teknisk spørgsmål:

“Det var ikke mig.” Spørgsmålet er, hvem der havde adgang til den konto eller telefon, delingen kom fra. → Hvem skrev beskeden? Delte telefoner, konti og computere
“Jeg sendte det kun til én.” Så handler det om at følge videredelingen og om, hvem der delte videre fra hvem.
“Billedet er ikke ægte.” Det kan være relevant at vise, at billedet stammer fra klientens egen enhed, fx ved at sammenligne med originalfilen og dens metadata.
“Der var samtykke.” Her kan tidligere beskeder mellem parterne blive afgørende, og hele samtalen bør sikres, ikke kun de beskeder, der støtter klienten.

Delinger, der fortsætter

Delinger stopper ikke nødvendigvis, når sagen anlægges. Nye opslag kan dukke op i andre grupper eller på andre tjenester. Hvis klienten eller en betroet person holder øje, bør nye fund dokumenteres på samme måde som de første og tilføjes oversigten med dato. Så kan kravet opdateres, og retten kan se forløbet samlet.

Når delingen er en del af et større forløb

Deling af billeder sker sommetider som led i et længere forløb med overvågning, chikane eller kontrol. Så kan der være behov for mere end dokumentation: adgange skal lukkes, og klientens enheder og konti skal gennemgås. Digital stalking er en sagstype, hvor sikkerheden kommer først. → Klienten er udsat for digital stalking

Spørgsmål til klienten

Hvor har du set eller hørt om delingerne?
Hvem har sendt dig skærmbilleder, og kan de bevare deres egne kopier?
Har du bedt platformene fjerne indholdet, og hvornår?
Hvem havde adgang til billederne oprindeligt?
Er materialet allerede afleveret til andre, og har du selv bevaret en kopi?

Hvad en IT-sagkyndig kan bidrage med

En IT-sagkyndig kan gennemgå materialet, så klienten ikke selv skal, og opbygge oversigten over delinger med hashværdier, tidspunkter og kilder. Det kan undersøges, om billeder i forskellige delinger er samme fil eller bearbejdede udgaver, og om et billede stammer fra klientens egen enhed. En sagkyndig kan også sikre beskeder og profiler fra klientens konti og beskrive, hvad de viser.

Der er grænser. Uden data fra platformen kan en sagkyndig sjældent fastslå, hvor mange der så en deling, eller hvem der stod bag en anonym profil. Og ens filer i to delinger viser ikke i sig selv, om den ene deling førte til den anden.

Typiske fejl

At samle alle delinger i ét bilag, så de ikke kan skelnes.
At vedlægge selve billederne, hvor en beskrivelse og en hashværdi ville være nok.
At få indhold fjernet uden først at have sikret oplysninger om delingen.
At slutte fra en profil til en person uden at undersøge andre muligheder.