Nogle af de mest interessante beskeder i en sag er ikke skrevet til klienten. Modparten har skrevet til en ven, en kollega eller en tidligere partner, og den person sender klienten et skærmbillede eller videresender beskeden. Indholdet kan være afgørende, men vejen til klienten er indirekte. Klienten var ikke med i samtalen og kan ikke selv sige noget om, hvad der stod i den oprindelige.
Artiklen handler om, hvad et sådant materiale teknisk kan vise, og hvordan advokaten kan bringe det ind i sagen på en måde, der kan holde til indsigelser.
Tre led i kæden
Materialet har typisk passeret tre led:
- Den oprindelige samtale mellem modparten og tredjemand.
- Tredjemands gengivelse, fx et skærmbillede eller en videresendelse.
- Klientens modtagelse, ofte i en anden app end den oprindelige.
Hvert led kan ændre noget. Et skærmbillede kan være beskåret. En videresendt besked kan have fået nyt tidspunkt. En billedfil kan være komprimeret, så metadata er væk. Jo flere led, jo sværere er det at føre materialet tilbage til kilden.
Hvad en videresendelse ændrer
Videresendelse ser enkel ud, men den ændrer ofte vigtige oplysninger:
- Afsender. I mange apps vises den videresendte besked med videresenderen som afsender. Den oprindelige afsender fremgår måske kun af en markering som “Videresendt” eller slet ikke.
- Tidspunkt. Den videresendte besked får typisk tidspunktet for videresendelsen, ikke for den oprindelige besked.
- Sammenhæng. Kun den valgte besked kommer med. Beskederne før og efter ikke.
- Mails. En videresendt mail får nye headeroplysninger. De oprindelige kan være delvis med i teksten, men de er ikke længere tekniske data, der kan efterprøves.
Et skærmbillede bevarer til gengæld det oprindelige udseende, men det er et billede og ikke data. Sendes skærmbilledet videre via en chatapp, bliver billedfilen ofte komprimeret, og oplysninger om, hvornår og på hvilken telefon billedet blev taget, kan forsvinde. Bed derfor tredjemand om den originale billedfil fra telefonens fotoalbum, hvis det er muligt, og ikke kun den version, klienten modtog. → Modparten fremlægger skærmbilleder
Det stærkeste bevis er tredjemands kilde
Den bedste kilde er den oprindelige samtale på tredjemands telefon eller konto. Den kan vise afsender, tidspunkt og sammenhæng. Der er tre veje dertil:
Frivillig medvirken
Er tredjemand villig, kan telefonen eller den relevante samtale sikres med tredjemands samtykke. Afgræns sikringen til det relevante, og aftal på forhånd, hvad der sker med øvrige data. Tredjemands privatliv er et reelt hensyn.
Vidneforklaring
Tredjemand kan afgive forklaring om, hvad modparten skrev, og hvordan skærmbilledet blev taget. En forklaring sammen med en sikring af kilden er stærkere end hver for sig.
Edition
Efter retsplejeloven § 299 kan retten efter begæring af en part pålægge tredjemand at forevise eller udlevere dokumenter, der er undergivet tredjemands rådighed, og som har betydning for sagen. Det kan være en vej, hvis tredjemand ikke vil medvirke frivilligt. Efter § 300 skal begæringen angive, hvad der skal bevises, og hvorfor tredjemand antages at have materialet. → Edition fra tredjemand
Modpartens egen kopi
Samme samtale ligger også hos modparten. Bestrider modparten indholdet, kan det være relevant at opfordre modparten til at fremlægge sin egen version. Det giver et sammenligningsgrundlag, uden at tredjemand skal inddrages yderligere.
Hvordan kom materialet frem?
Før materialet bruges, bør advokaten vide, hvordan tredjemand fik adgang til samtalen. Var tredjemand selv deltager, er udgangspunktet enkelt. Har tredjemand set beskeder på en andens telefon eller i en andens konto, kan der opstå spørgsmål om, hvordan beviset er tilvejebragt. → Ulovligt tilvejebragte beviser i civile sager
Når modparten bruger materiale fra tredjemand
Situationen kan også være omvendt. Modparten fremlægger skærmbilleder af beskeder, som klienten har skrevet til en anden. Her er de første spørgsmål de samme som ovenfor, men klienten har en fordel: klienten var selv med i samtalen og har typisk sin egen kopi.
Gør derfor følgende tidligt:
- Find samtalen på klientens telefon og sikr den.
- Sammenlign den med skærmbilledet: tekst, tidspunkter og rækkefølge.
- Se efter beskeder før og efter, som ændrer billedet.
- Notér, hvem den anden deltager var, og hvordan materialet kan være kommet videre.
Stemmer klientens kopi med skærmbilledet, er der sjældent grund til at bestride ægtheden. Så handler sagen om fortolkningen og om sammenhængen. Afviger kopierne, er det et konkret spor, der kan undersøges nærmere.
Gruppesamtaler
Kommer materialet fra en gruppesamtale, har alle deltagere i princippet en kopi. Det giver flere muligheder for at finde kilden, men også flere personer, der kan have en interesse. Overvej, hvilken deltager der er mest neutral og nemmest at få til at medvirke.
Spørgsmål til klienten og tredjemand
- Hvem var deltagere i den oprindelige samtale?
- Hvordan og hvornår blev skærmbilledet taget eller beskeden videresendt?
- Findes den oprindelige samtale stadig hos tredjemand?
- Er der andre beskeder i samtalen, der er relevante?
- Er tredjemand villig til at medvirke, og på hvilke vilkår?
- Har tredjemand selv en interesse i sagen?
Det sidste spørgsmål er ikke teknisk, men modparten vil stille det, og det er bedre at kende svaret på forhånd.
Fremlæggelse
Et bilag med materiale fra tredjemand bør vise hele kæden åbent og forståeligt for retten:
- hvem der oprindeligt skrev og til hvem,
- hvornår, hvis det kendes fra kilden,
- hvordan materialet er kommet til klienten,
- hvad der er sikret fra kilden, og hvad der kun findes som skærmbillede.
Undlad at præsentere videresendelsens tidspunkt som den oprindelige beskeds tidspunkt. Det er en hyppig og let undgåelig fejl. → Klienten har selv sikret beviserne
Hvad en IT-sagkyndig kan undersøge
Kan tredjemands telefon eller den originale billedfil sikres, kan en IT-sagkyndig typisk undersøge:
- om samtalen findes i appens database på tredjemands telefon, og om teksten svarer til skærmbilledet,
- hvilket tidspunkt den oprindelige besked har i kilden, og hvilket tidspunkt videresendelsen har,
- om billedfilens oprettelsestidspunkt og enhedsoplysninger passer med tredjemands forklaring,
- om skærmbilledet viser tegn på beskæring eller redigering.
Det kan derimod ikke konkluderes, hvem der fysisk skrev beskeden på modpartens telefon, alene ud fra tredjemands kopi. Findes kun et komprimeret skærmbillede, som er modtaget via en chatapp, er der som regel ingen metadata at undersøge. Så må vurderingen bygge på indholdet, forklaringerne og andre spor. Det er bedre at sige det åbent i bilaget end at lade modparten påpege det.
Typiske fejl
- At bruge tidspunktet fra videresendelsen som tidspunkt for den oprindelige besked.
- At fremlægge et beskåret skærmbillede uden at spørge efter resten.
- At glemme at sikre tredjemands kilde, mens tredjemand stadig vil medvirke.
- At overse spørgsmålet om, hvordan tredjemand fik adgang.
- At overse modpartens egen kopi som sammenligningsgrundlag.
Tjekliste
- ☐ Kæden fra kilde til klient er beskrevet
- ☐ Tredjemands kilde er sikret eller efterspurgt
- ☐ Tidspunkter stammer fra kilden, ikke fra videresendelsen
- ☐ Det er afklaret, hvordan tredjemand fik adgang
- ☐ Tredjemands interesse i sagen er kendt
En IT-sagkyndig kan være relevant, når materialet fra tredjemand er centralt, og det skal føres tilbage til den oprindelige samtale.
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
