Advokatens pligter er de samme, uanset om beviset er et brev eller en chat. Men digitale beviser skaber situationer, hvor pligterne bliver sat på prøve på nye måder. Et skærmbillede kan være redigeret. Klienten kan have hentet beviset fra modpartens konto. En besked til modparten på et socialt medie er hurtigt sendt. Og kopier af telefoner og mailkasser rummer langt mere end det, sagen handler om.
Denne artikel beskriver, hvor de typiske berøringsflader er, og hvad IT-siden kan bidrage med, så advokaten har et sikkert grundlag at træffe sine valg på. Selve den advokatetiske vurdering er advokatens.
Udgangspunktet
Efter retsplejelovens § 126, stk. 1 skal en advokat udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik, og udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klienternes tarv tilsiger. Advokatsamfundets advokatetiske regler uddyber blandt andet pligterne over for retten, modparten og klienten.
Når ægtheden er tvivlsom
En advokat må ikke bevidst fremlægge falske beviser. Men med digitale beviser er det sjældent oplagt, hvornår der er grund til tvivl. Et skærmbillede kan se korrekt ud og stadig være redigeret. En mail kan være ændret, før den blev videresendt til advokaten. En lydfil kan være klippet.
Det praktiske spørgsmål er, hvornår advokaten bør undersøge nærmere. Nogle signaler, der kan give anledning til at stoppe op:
- Klienten kan ikke fremlægge originalen, kun et skærmbillede eller en udskrift.
- Tidspunkter passer ikke med andre oplysninger i sagen.
- Formatet afviger fra det, platformen normalt viser.
- Beviset dukker op sent og passer usædvanligt godt til klientens forklaring.
I de situationer kan en teknisk vurdering af originalen give et sikrere grundlag, før beviset bruges. → AI-manipulerede beviser og Indsigelse mod et digitalt bevis’ ægthed
Klientens egen indsamling
Klienter indsamler ofte selv. Det er som regel en fordel, fordi beviser sikres tidligt. Men indsamlingen kan også gå over grænsen:
- Klienten har logget ind på modpartens konto med en kendt adgangskode.
- Klienten har installeret en app på en fælles enhed.
- Klienten har optaget samtaler, som klienten ikke selv deltog i.
- Klienten har kopieret filer fra en tidligere arbejdsgivers systemer.
Hvordan sådanne beviser skal håndteres, og om de kan bruges, er en juridisk vurdering. Fra IT-siden er det vigtigt at fastslå, hvordan beviset faktisk er fremskaffet, før den vurdering træffes. Ofte kan en teknisk gennemgang vise, hvor data kommer fra, og hvornår de er hentet. → Klientens egne beviser
Kontakt via digitale kanaler
En modpart, der har en advokat, skal som udgangspunkt kontaktes gennem sin advokat. Digitale kanaler gør det let at komme til at bryde den regel utilsigtet:
- En besked sendt via et socialt medie til modpartens profil.
- En venneanmodning eller et “følg” fra advokatens profil.
- Svar i en mailtråd, hvor modparten selv står som modtager.
- Deltagelse i en gruppechat, hvor modparten er medlem.
Det samme gælder, når advokaten selv undersøger modparten online. At se offentligt tilgængelige opslag er noget andet end at oprette en profil for at få adgang til lukkede grupper. Hvordan det vurderes, er advokatens. Fra IT-siden kan det anbefales at dokumentere, hvordan og fra hvilken konto en offentlig side er gemt.
Omfanget af det, advokaten modtager
En sikring af en telefon eller en mailkasse giver ofte adgang til meget mere end det, sagen handler om. Det gælder også, når modparten fremlægger data. Pligten til at behandle materialet fortroligt og kun bruge det til sagen gælder hele mængden.
Praktiske greb fra IT-siden:
- Lad en sagkyndig filtrere materialet, før advokaten ser det, når det er muligt.
- Sorter fortrolig korrespondance fra tidligt. → Fortrolig korrespondance i digitalt materiale
- Begræns adgangen på kontoret til dem, der arbejder på sagen. → Advokatkontorets håndtering af digitalt bevismateriale
Rådgivning om sletning
Klienter spørger ofte, om de må slette beskeder, opslag eller filer, når en tvist er opstået. Advokatens rådgivning har betydning både for klientens stilling i sagen og for advokatens egen. Det er et selvstændigt emne. Fra IT-siden er hovedpointen, at sletning sjældent er fuldstændig, og at selve sletningen ofte efterlader spor. → Bevarelsespligt og litigation hold
Når advokaten selv sikrer
Advokater gemmer ofte selv hjemmesider, opslag eller offentlige oplysninger om modparten. Det er praktisk og ofte hurtigt. Men det kan gøre advokaten til den eneste, der kan forklare, hvordan beviset er fremkommet. Bestrides et skærmbillede, advokaten selv har taget, kan det blive nødvendigt at forklare om fremgangsmåden. Det passer dårligt med rollen som partsrepræsentant.
Det taler for to ting. Dels at dokumentere fremgangsmåden grundigt, hver gang advokaten selv gemmer noget: dato, tid, adresse, browser og den konto, der var logget ind. Dels at lade en anden sikre de beviser, der kan forventes at blive bestridt.
Oplysninger til retten om tekniske forhold
Advokaten bærer et ansvar for de oplysninger, der gives til retten. I tekniske spørgsmål kan det være svært at vide, hvornår en formulering går for langt. “Loggen viser, at modparten hentede filen” er en anden påstand end “loggen viser, at modpartens konto blev brugt til at hente filen”. Den første kan være forkert, selv om den anden er rigtig. Et teknisk gennemlæst processkrift mindsker risikoen for, at en påstand går længere end beviset.
Hvad en teknisk gennemgang kan og ikke kan give advokaten
Når advokaten er i tvivl, er det fristende at forvente et klart ja eller nej fra IT-siden. Det er sjældent muligt, og det er godt at vide på forhånd.
En IT-sagkyndig kan typisk fastslå, om en fil er originalen eller en kopi, om metadata hænger sammen med det, klienten fortæller, om der er spor af redigering, og fra hvilken enhed eller konto data er hentet. Den sagkyndige kan også pege på, hvilke oplysninger der mangler for at kunne sige mere.
En teknisk gennemgang kan derimod sjældent bevise, at et bevis er ægte. Den kan vise, at der ikke er fundet tegn på ændring, og hvor grundigt der er søgt. Den kan heller ikke afgøre, om klienten har handlet i god tro, eller om en indsamling var lovlig. Det er advokatens vurdering, men den bliver lettere, når det faktiske forløb er kortlagt. Bed derfor om en skriftlig beskrivelse af fund og forbehold, så grundlaget for advokatens valg kan dokumenteres senere.
Typiske situationer
- Klienten fremlægger kun skærmbilleder · Findes originalen, og kan den sikres?
- Beviset stammer fra modpartens konto · Hvordan er det fremskaffet, og hvornår?
- Advokaten vil gemme modpartens offentlige opslag · Fra hvilken konto, og hvordan dokumenteres det?
- Klienten vil rydde op i sin telefon · Hvad er relevant, og hvad skal bevares?
- Modparten fremlægger hele mailkasser · Hvem på kontoret skal have adgang?
Typiske fejl
- At bruge et skærmbillede, uden at spørge efter originalen, når der er tegn på tvivl.
- At lade klienten forklare indsamlingen uden at få den teknisk bekræftet.
- At kontakte en repræsenteret modpart via en chat eller et socialt medie.
- At give hele kontoret adgang til en fuld kopi af en telefon.
Advokatetikken er advokatens ansvar. En IT-sagkyndig bør inddrages, når der er behov for at fastslå, hvordan et bevis er fremskaffet, om det er ændret, eller hvordan et stort materiale kan afgrænses, før det gennemgås.
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
