Vind- og solparker: SCADA‑data og ydelsesgaranti

Når en vindmøllepark eller solcellepark ikke leverer det, der er garanteret, ender tvisten næsten altid i data. Leverandøren har typisk givet en garanti for tilgængelighed eller ydelse, og om garantien er overholdt, beregnes ud fra driftsdata. Disse data kommer fra parkens SCADA-system og tilhørende logs.

Det lyder enkelt. Det er det sjældent. Dataene ligger ofte hos leverandøren, beregningen hviler på definitioner i kontrakten, og den ene part har bedre adgang end den anden. Artiklen gennemgår, hvad advokaten bør afklare, før tallene bliver sagens omdrejningspunkt.

Hvad er SCADA?

SCADA er det styrings- og overvågningssystem, der indsamler data fra møller, invertere, transformere og målere i parken. Typisk registreres:

Driftsdata i faste intervaller, fx produktion, vindhastighed eller indstråling, temperaturer og status.
Hændelser og alarmer, fx stop, fejl, nedregulering og genstart.
Kommandoer, fx når en operatør eller netoperatøren har begrænset produktionen.

Data opsamles lokalt i parken og sendes ofte videre til leverandørens eller driftsoperatørens centrale systemer.

Garantien bestemmer, hvilke data der er relevante

Start med kontrakten. Garantier for tilgængelighed og ydelse er normalt bygget op af definitioner:

Hvad tæller som tilgængelig tid?
Hvilke stop er undtaget, fx planlagt service, netudfald, ekstremt vejr eller nedregulering fra netoperatøren?
Hvilken måling bruges som grundlag, og hvilken datakilde er den rigtige?
Hvordan håndteres manglende data?

Hver definition peger på bestemte datafelter og logs. Tvisten handler ofte om, hvordan et stop skal kategoriseres. Det er en juridisk fortolkning af kontrakten, men den bygger på, hvad dataene viser om årsagen. Samme tilgang kendes fra SLA-tvister i IT-leverancer. → SaaS-tvister: oppetid, SLA og logdata

Hvem har dataene?

I mange parker drives og vedligeholdes anlæggene af leverandøren under en serviceaftale. Leverandøren har så fuld adgang til SCADA og de centrale systemer. Ejeren ser måske kun et portaludsnit eller modtager månedsrapporter.

Det skaber en ubalance. Garantiberegningen laves af den part, der har en interesse i resultatet, ud fra data, som den anden part ikke selv kan kontrollere.

Spørg derfor:

Hvilken adgang har ejeren efter kontrakten til rådata?
Har ejeren modtaget løbende eksport, eller kun rapporter?
Findes der uafhængige målinger, fx afregningsmåler, egen meteorologisk måling eller netoperatørens data?
Hvor længe gemmes rådata i højeste opløsning?

Mange systemer gemmer detaljerede data i en periode og derefter aggregerede tal. Er sagen under opsejling, bør der straks sendes en bevarelsesanmodning, der omfatter rådata, hændelseslogs og kategoriseringer.

Rådata, behandlede data og kategoriseringer

Det er vigtigt at skelne mellem tre lag:

Rådata: De værdier, sensorerne og styringerne har registreret.
Behandlede data: Rådata, der er filtreret, korrigeret eller udfyldt, hvor der manglede målinger.
Kategoriseringer: Leverandørens markering af hvert stop, fx som fejl, service eller undtaget.

Garantiopgørelsen bygger på det tredje lag. Hvis kategoriseringerne er lavet manuelt, kan det være relevant at se, hvem der har lavet dem, og om de er ændret senere. Mange systemer har en log over ændringer i kategoriseringer. Bed om den.

Manglende data

Ingen park har fuldstændige data. Kommunikation falder ud, sensorer svigter, og systemer opdateres. Kontrakten afgør ofte, hvordan perioder uden data behandles i garantiberegningen. Tæller de som tilgængelige, som utilgængelige, eller udelades de?

Fra IT-siden er spørgsmålet, hvorfor data mangler. Et kommunikationsudfald mellem park og central server er noget andet end et stop i selve anlægget. Mange anlæg buffer data lokalt og sender dem senere, så huller i det centrale system kan udfyldes fra parkens egen opsamling. Spørg, om det er sket, og om udfyldte data er markeret som sådan.

Tid og synkronisering

En park har mange enheder, der hver har et ur. Hændelseslogs fra møller, transformerstation og netoperatør skal kunne lægges ved siden af hinanden, når et stop skal forklares. Hvis urene ikke er synkroniseret, kan rækkefølgen af hændelser se anderledes ud, end den var. Det kan have betydning, når parterne er uenige om, om et stop skyldtes nettet eller anlægget.

Spørg, hvilken tidskilde systemerne bruger, og om tidsstemplerne er i UTC eller lokal tid. Spørg også, om tiden er korrigeret i perioden, fordi en sådan korrektion kan skabe overlap eller huller i loggen.

Sensorer og kalibrering

Driftsdata er ikke bedre end de sensorer, der har målt dem. En vindmåler på møllen eller en indstrålingsmåler i en solpark kan være fejlkalibreret, beskidt eller defekt. Er sensoren forkert, er beregningen af forventet ydelse også forkert.

Det er et teknisk spørgsmål, der hører hjemme hos en skønsmand med energiteknisk baggrund. IT-delen handler om dataenes integritet: Er de fuldstændige, er de ændret, og svarer udtrækket til kilden?

Store datamængder

En park genererer store mængder data over en garantiperiode. Det giver praktiske spørgsmål om format, overførsel og gennemgang. → Deling af store datamængder

Overvej, om parterne kan aftale et fælles udtræk med en fælles beskrivelse af felterne. Det sparer ofte tid og strid. Overvej også stikprøver i stedet for fuld gennemgang, hvis spørgsmålet er, om kategoriseringerne generelt er korrekte. → Stikprøver i store datamængder

Skønsmandens adgang

Skal en skønsmand vurdere data, er det sjældent nok at få et regneark. Skønsmanden kan have brug for adgang til systemet eller et udtræk med dokumentation for, hvordan det er lavet. Adgangen skal aftales, så forretningsmæssige og sikkerhedsmæssige hensyn respekteres. → Skønsmandens adgang til systemer

Mange af disse sager føres ved voldgift. Det ændrer ikke de tekniske spørgsmål, men det kan ændre rammerne for dokumentfremlæggelse. → Digitale beviser i voldgift

Hvad en IT-sagkyndig kan undersøge, og hvad der ikke kan konkluderes

En IT-sagkyndig kan sammenholde det udtræk, der er fremlagt, med kilden og vurdere, om det er fuldstændigt. Det kan fx ske ved at tælle registreringer pr. enhed og pr. interval og se, hvor der er huller. Den sagkyndige kan gennemgå ændringslogs for kategoriseringer og vise, hvornår og af hvilken brugerkonto et stop er omkategoriseret. Det er også muligt at genberegne garantiopgørelsen ud fra rådata og kontraktens definitioner, så det bliver synligt, hvilke stop der flytter resultatet.

Der er også grænser. Den sagkyndige kan ikke ud fra data alene afgøre, om et stop rettelig skal henføres til nettet eller anlægget, hvis loggene ikke registrerer årsagen. Det kræver ofte energiteknisk viden. Og manglende data kan ikke genskabes, hvis de hverken findes i parkens lokale opsamling eller centralt. Er en kategorisering ændret, viser loggen, at den er ændret, men ikke om ændringen var rigtig.

Spørgsmål til leverandøren eller modpartens sagkyndige

Hvilket system og hvilken version har dannet udtrækket, og hvordan er det lavet?
Er der anvendt filtrering, korrektion eller udfyldning, og er disse værdier markeret?
Hvem har adgang til at ændre kategoriseringer, og findes der en log over ændringerne?
Hvilke perioder mangler data, og hvad er årsagen efter leverandørens opfattelse?
Er garantiberegningen lavet automatisk eller manuelt, og kan den genskabes trin for trin?

Typiske fejl

At acceptere leverandørens garantiopgørelse uden adgang til rådata.
At bede om data, efter at detaljerne er aggregeret.
At overse ændringslog for kategoriseringer.
At blande spørgsmål om dataintegritet og spørgsmål om anlæggets tekniske ydelse.
At glemme uafhængige kilder som afregningsmåler og netoperatørens data.